Morten Skou's blog
31-12-2007 - 17:30

Lille efter-julegave

Som tidligere nævnt, så overvejede jeg kraftigt at anskaffe mig en Macbook, og i dag gjorde jeg så alvor af truslen. Jeg har netop bestilt en lækker 13,3" Macbook i hvid.

Jeg har før arbejdet på Mac i et par måneder, indtil at jeg blev træt af den og den røg ud. Nu håber jeg at jeg kan vænne mig til at bruge den. Sammen Macbook'en bestilte jeg Parallels 3.0 og iWorks.
Macbook


Den burde blive afsendt den 4. januar, og ifølge apple.com så burde jeg modtage den omkring den 12-13. januar. Er der nogen der ved hvor Apple sender fra?

Anyways, så godt nytår til alle! :-) Ses i 2008.

28-12-2007 - 17:16

HTC Touch Dual

I dag lykkedes det endelig for mig at fremtrylle en af de nye HTC Touch Dual telefoner. Jeg har nærmest været rundt i alle mobilforretninger, men endte altså med at købe den hos TDC Erhverv i Rødovre - et af de få steder, hvor kundeservicen var helt suveræn god.
HTC Touch Dual


Jeg skriver lidt mere om dyret, når jeg har fået pakket den ud :-)


Opdatering 29/12-07:
Jeg har nu brugt telefonen i lidt over en dag, og er ovenud begejstret for den. Det var lidt problematisk at få overført min adresseliste fra min gamle HTC P4350 telefon, men jeg fandt frem til, at det var nemmest at gøre det via Bluetooth.

Det smarte ved HTC Touch Dual er det nye TouchFLO interface, som gør det muligt, selv med håndværkerfingre, at navigere rundt på den trykfølsomme skærm. Ideen minder meget om det som er set hos Apples iPhone.

I forhold til min HTC P4350, så vejer HTC Touch Dual telefonen meget mindre - den er også mere behagelig at holde i hånden. Lyden er også forbedret helt vildt, så når man snakker med en anden i telefonen, så er det hele nu super klart.

Jeg har i forskellige anmeldelser af HTC Touch Dual læst, at anmelderne så det som et stort problem, at man skulle hive stylus (pegepinden) op af og til, fordi det ikke er alt der kan lade sig gøre via TouchFLO systemet. Dette ser jeg personligt ikke som et problem, da det egentlig er mest rart at indtaste ting i kalenderen osv. med en stylus - og nu er det jo ikke 100 gange om dagen at jeg gør det.

Det andet nye er, at HTC Touch Dual (i modsætning til HTC Touch) har Turbo 3G, det betyder at jeg nu kan forbinde den til min bærbare og dermed komme på nettet med ret vilde hastigheder. Jeg kan også lave Video-samtaler, men kvaliteten samt udbredelsen af dette er vidst ikke så stort i Danmark. Til gengæld har HTC Touch Dual ikke WI-FI, det har lillesøsteren HTC Touch ellers. Men det var et valg jeg traf, og jeg synes at det var vigtigere at få et tastatur end WI-FI.

Indtil videre er jeg super glad for den nye telefon, den er dejlig stabil og jeg kan kun anbefale den.

25-12-2007 - 17:44

Kort animationsfilm

Et par fyre fra Aalborg universitet har lavet en kort animationsfilm, som faktisk er blevet ret god :-)


Enjoy!


20-12-2007 - 11:08

Kloge Amerikanere

Endnu et bevis på hvor kloge Amerikanerne er, ok jeg generaliserer nok lidt her :-)


18-12-2007 - 11:42

IBM X60s - Død!

For ikke så længe siden fik jeg mig en IBM/Lenovo X60s bærbar, som med sin lille skærm og hurtigere CPU skulle være federe end min daværende bærbare. Nu har jeg haft den i godt og vel 6 måneder eller noget i den stil, og i dag skete det så.....

Jeg skulle lige til at besvare en vigtig e-mail, og lige inden at jeg når at trykke på SEND, så kommer der underlige firkanter på skærmen. Musen reagerer ikke, keyboardet (som for øvrigt var defekt for 2 gang) reagerede ikke, og der var ikke andet at gøre end at holde nede på powerknappen i 5 sekunder for at slukke maskinen.

Da jeg så forsøger at tænde maskinen igen, så lyder der sjove bip-lyde fra højtaleren. Helt præcis sagde den beep-beep-beep, beep-beep-beep-beep, beep beep beep - hvilket på maskinsprog betyder at bundkortet er brændt af. Heldigvis har IBM/Lenovo en fin service, så jeg kan bare henvende mig hos deres reperatør og få den fikset. Det tager op til 5 hverdage, men hvis jeg betaler 800 kroner her og nu, så fikser de den imens man venter (hvis de vel at mærke har reservedelene på lager).

Jeg må, set i bakspejlet, erkende at hele ideen med at købe en IBM er løbet lidt ud i vasken. Jeg køber den udelukkende fordi jeg aldrig har haft problemer med min IBM T42p, og derfor antog at det var noget godt hardware de leverede. Men med X60s maskinen har jeg ikke haft andet end problemer. Eksempelvis var X60s'eren enormt langsom i forhold til den gamle T42p, endda til trods for, at der sad en væsentlig hurtigere og nyere CPU i og mere ram. Men det kan jo være, at det hænger sammen med det åbenbart defekte bundkort.

Anyways, jeg vil se om jeg kan få lavet den i morgen. Sker det igen, så overvejer jeg sgu at købe mig en Mac.
13-12-2007 - 19:16

En sikker vinder!

Nu har der jo været meget snart omkring et kommende 'Gamerpoints Helvede'-event. Til det formål har jeg fundet frem til den ting, som kan gøre forskellen på om man løber med sejren eller ej.

Kender du det, at man sidder og spiller Xbox 360 i 20 timer i træk, men at man samtidigt indtager diverse drikkevarer? Det er jo et stort problem, for læskedrik skal jo ud igen på et tidspunkt (med mindre at man har skruet helt vildt op for varmen).

Denne problematik, som gamere over hele verden længe har døjet med, har jeg nu fundet den ultimative løsning på. Lad mig præsentere: Gamer bleen.

Den fås i mange forskellige typer og slags, alt efter hvor meget man forventer at løbe rundt eller hvor meget læskedrik man forventer at indtage. Man kan tage den på om morgenen sammen med lidt talkum for at undgå rødt udslet, og så kan man ellers game i helt ekstremt lang tid i træk.

Her er nogle billeder af vidunderet:

Gamer diaper
Gamer diaper
Gamer diaper
Gamer diaper

De kan i øvrigt købes på depend.com.

(Dette indlæg er ment som humor og ikke et forsøg på, at gøre grin med folk der rent faktisk anvender denne slags beskyttelse imod inkontinens).
13-12-2007 - 12:13

Rock Band!

Efter at have ventet i ca. en uge, så fik jeg endelig mit eksemplar af Rock Band. Måtte slippe 466 kroner i tolden, men det var nu hvad jeg havde forventet.

Nu mangler jeg bare at modtage min US Xbox 360, som min kammerat Christian har sendt til mig. Desværre var han lidt sløv til at få den sendt fra USA, så jeg må vente til i starten af næste uge :-)

Rock Band

Nå ja, og så har jeg i øvrigt lige vundet i Onsdags Lotto!
11-12-2007 - 23:21

Gamerpoints Helvede II

Er tiden ikke ved at være inde til, at hive de gamle støvede Xbox 360 titler ned fra hylden, smide dem i maskinen, og forhåbentlig huske hvorfor det var vi købte dem?

I påsken afholdte vi her på Xboxlife.dk, det første "Gamerpoints Helvede" med tæt på 100 deltagere. Dengang var det vores skribent Mikkel Winther der løb med titlen som Gamerpoint-champ.

Nu arbejder vi igen på, at kunne lave et lignende koncept, men denne gang med mere fair betingelser - hvis sådan en konkurrence da kan gøres fair på nogen måde. Når alt kommer til alt, så handler det meget om hvem der har flest spil, og ikke mindst, hvem der har tiden og lysten til at køre igennem dem endnu en gang.

Det er ikke helt sikkert at eventet bliver til noget endnu, men hvis det gør - så kommer det til at foregå imellem jul og nytår, og på en lidt anden måde end forrige gang.

Mere information om eventet kommer snarest.
10-12-2007 - 09:21

Will it blend? - Chuck Norris

Filmen taler vidst for sig selv :-)

07-12-2007 - 17:29

Sensible World of Soccer

Sensible World of Soccer

Jeg har netop fået adgang til det kommende Xbox Live Arcade spil Sensible World of Soccer. Derfor vil jeg i løbet af i aften, kunne vise jer en masse eksklusive screenshots fra spillet og naturligvis give førstehånds indtryk med videre.

Min Xbox er lige nu ved at hente de knapt 70MB ned, og så vil jeg ellers gå igang.
¨

Opdatering 21.59
Jeg har nu fået spillet en del kampe, og kan sige at spillet er mindst lige så underholdende som det var tilbage i Amiga-dagene. Styringen er sjovt nok rimelig svær at vende sig til, til trods for at man bruger "A"-knappen til alle funktionerne i spillet.

Det er som bekendt to forskellige grafiske muligheder, den gamle og den nye og forbedrede. Sidst nævnte ligger stadigvæk uhyre tæt på den orginale og så alligevel ikke - det vigtigste er dog at stemningen er bevaret, så man kan gå i rigtig retro-mode.

Til jer som måske ikke har prøvet Sensible Soccer før, så lever det nok ikke helt op til forventningerne hvis man forventer spil som FIFA og Pro Evolution Soccer. Til gengæld er det rimeligt nemt at gå til, og det bliver ikke mere retro-agtigt end det.

Til sidst er her to screenshots som viser forskellen på "enhanced" og "original" grafikken. Gæt selv hvad det er hvad.

Sensible World of Soccer

Sensible World of Soccer

Jeg skriver igen i morgen, når jeg har fået spillet noget karierremode :)
03-12-2007 - 16:05

Kane & Lynch

Det er yderst sjældent, at jeg har haft lyst til at kaste min Xbox 360-controller hårdt ned i gulvet, for efterfølgende at flå spillet ud af maskinen og smide den i skraldespanden. Dette er dog lige præcis den fornemmelse jeg sidder med lige nu, efter at have forsøgt at komme igennem en bane i Kane & Lynch.

Banen er den hvor man skal skyde forruden/sideruden på en bulldozer, for derefter at skyde chaufføren så han ikke kører Jenny over. Jeg har tømt UTALLIGE magasiner i den forrude, uden at den så meget som får en skramme - hvad FANDEN er den rude lavet af? Og ikke nok med det, så HVER ENESTE GANG jeg starter forfra på banen, skal jeg se på den samme LATTERLIGE cutscene - som jeg nu har set en vel 50-100 gange.

Jeg har nu opgivet, og Andreas som har gennemført spillet kommer istedet til at skrive anmeldelsen.

Indtil videre har jeg set et spil som har en nogenlunde historie, men som er så fyldt med fejl og problemer, at det er helt uhyggeligt. Tag jer dog sammen IO Interactive!! Det er lige før, at jeg vil påstå, at det 6-tal som spillet fik på Gamespot er langt over hvad spillet har fortjent.

(Ja, lige nu er jeg pænt negativ på det lorte spil).

01-12-2007 - 08:57

Jeff Gerstmann anmelder Kane & Lynch

Den nu fyrede Jeff Gerstmann's anmeldelse af Kane & Lynch kan ses her.

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her