Halo 3
Som nogen af jer måske ved, så har jeg før givet udtryk for at jeg synes at
Halo 3 nok er det mest overvurderede spil i spilhistorien - på daværende tidspunkt havde jeg ikke gennemført hele campaign, men det har jeg nu.
Her til aften smuttede jeg igennem de sidste par baner sammen med et par venner i CO-OP. Desværre må jeg konstatere at jeg havde fuldstændig ret (det er sejt at give sig selv ret) i, at spillet er fyldt op med fejl. Vi oplevede eksempelvis at en elevator aldrig kom op igen, selv om alle spillerne stod oppe og ventede på den - løsningen var at vi alle måtte hoppe i døden, for at spawne tilbage ved et checkpoint.
Konklusionen må dermed stadigvæk være, at campaign i Halo 3 er det mest skuffende som jeg nogensinde har brugt tid på. Det som man har ventet på i flere år, mundede ud i en stor skuffelse. Jeg forstår ikke hvordan diverse spilanmeldere kan give et spil med så mange fejl, en så høj karakter som er tilfældet de fleste steder. Var karakteren mon forudbestemt allerede før spillet røg i maskinen?
Jovist, multiplayer i Halo 3 er ganske underholdende (det er jo en kopi af Halo 2). Men når man skriver en anmeldelse, og giver en karakter, så bør man vel basere det på spillet som en helhed - og dermed også hive karaktereren ned når der er fejl og mangler.
Dette vil forøvrigt være mit sidste indlæg om Halo 3, så ikke flere flames af det her. Spillet ryger tilbage på hylden, og ryger kun ned når det absolut er nødvendigt.
Til sidst kan jeg lige tilføje, at jeg da heldigvis ikke den eneste der har det på den måde, Charles Herold fra New York Times har skrevet
denne artikel.