Morten Skou's blog
16-06-2013 - 14:15

Mine E3 forudsigelser - resultatet

E3 bingo

Nu hvor E3 2013 er overstået, så tænkte jeg at jeg ville tage et tilbageblik på de gæt jeg var kommet med, omkring hvad vi ville komme til at se til spilmessen. Det var selvfølgelig ikke alle ting jeg havde ret i, men jeg kan da se at jeg ramte et par stykker helt rent - blandt andet den nye Tom Clancy titel fra Ubisoft :-)

1) Jeg tror at Microsoft får rettet op på negativiteten omkring den nye platform, ganske enkelt ved at forklare tingene bedre. Rygter - specielt de negative - har det med at sprede sig ret hurtigt på Internettet fordi folk ofte hopper med på vognen, uden at have sat sig ordentligt ind i tingene. 

Ok, der tog jeg grueligt fejl. Microsoft fik igen et par lussinger online i forbindelse med E3 og Sony klarede frisag. 

Resultat: NEJ, NEJ, NEJ!

2) Microsoft vil under deres E3 pressekonference koncentrere sig meget om spillene til Xbox One, og de vil gå lidt mere i dybden med hvordan Xbox One kan udnytte kraften fra Xbox Cloud og fordelene som man kan få ved at være "Always On" - hvilket jo i øvrigt ikke var nødvendigt, til trods for rygterne.  

Den nailede jeg da næsten. Der var meget fokus på spillene, men alt snakken om cloud og fordelene kom ikke under deres E3 konference men i de efterfølgende par dage.

Resultat: TÆT PÅ!

3) Vi vil se mere til de 15 eksklusive Xbox One spil, en række Kinect 2 spil og så tror og håber jeg også at de vil hive Illumniroom op af lommen, det vil være for vildt hvis det rent faktisk kommer med til Xbox One fra lanceringen.  

Resultat: TÆT PÅ, men intet IllumiRoom, desværre 

4) Desværre så tror jeg ikke at vi får meget at se til Destiny, som jeg mere tror på møder op til Sony's pressekonference igen. 

Resultat: BINGO!

5) Ny tynd Xbox 360

Ok, den er måske kun en smule anderledes end den nuværende Xbox 360 slim, men de annoncerede da en ny.

Resultat: BINGO!  

6) Ubisoft har sikkert et nyt Tom Clancy spil med 

Resultat: BINGO! 

7) DICE fremviser nyt spil (Mirrors Edge 2?)

Resultat: BINGO! 

8) Og så lige Call of Duty: Ghosts... hvor Activision / Infinity Ward vil insistere på kun at snakke om singleplayer delen - multiplayerdelen af spillet, som jo ellers nok er det vigtigste, vil de gemme til efteråret. 

Resultat: BINGO! 


Ok, så jeg ramte rigtigt i 5 ud af 8 - det er sgu ok. Specielt er jeg overrasket over at jeg gættede på at Ubisoft ville have et nyt Tom Clancy spil med :-) 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her