Morten Skou's blog
29-07-2012 - 01:07

Første styrt på min cykel

Da jeg alligevel skulle have skiftet mine pedaler ud på min Radon ZR Team 7.0 Mountainbike pga. en defekt, så tænkte jeg at jeg lige så godt kunne gå all-in og endelig investere i et par såkaldte SPD-pedaler (klik-pedaler) og selvfølgelig også et par af de specielle sko (Shimano M087L MTB SPD) som man skal bruge sammen med pedalerne. Det fancy ved skoene, er at de har en sål der ligner en normal sko, så de er altså ikke helt glatte ligesom racer-sko ville være det. Det er nok en god ting i skoven.


Shimano M087L cycling shoes

Pga. det lidt for varme vejr de sidste par dage, så var det først her til aften at jeg kunne komme ud og prøve de nye sko og pedaler. Jeg mente at jeg havde løsnet rimelig meget op for SPD-låsen, så det skulle være nemt at klikke ud af dem - men åbenbart ikke helt nok på den venstre, mere om det om lidt :-)

Den normale anbefaling ved første tur med SPD-pedaler, er at man starter langsomt ud og kører på en stille og rolig cykelsti / vej, der ikke er så traffikeret, og så skal man ellers bare køre og øve sig i at klikke ind og ud et utal af gange, indtil at det begynder at føles naturligt. Det gjorde jeg selvfølgelig og synes egentlig at jeg fik rimelig godt styr på dem.

Hvad er der så af forbedringer med SPD-pedaler og sko? Well.. jeg cykler næsten altid den samme rute, og selv om der selvfølgelig kan være mange ting der spiller ind omkring top farten, så slog jeg min egen rekord i topfart med hele 10km/t. Der var ingen vind, så det kan ikke have været pga. medvind. Så en eller anden effekt har det åbenbart. 

Det siges, at når man cykler med SPD-pedaler for første gang, så vil man ALTID styrte - men jeg synes faktisk at det gik rigtig godt, i alle tilfælde de første 15 kilometer af turen. Da jeg er nået til toppen af en af de store bakker, så vil jeg lige skifte musik på min iPhone fra at spille en enkelt kunstner til at afspille random - og det ville jeg selvfølgelig lige stoppe op og gøre.

Jeg får fint klikket ud af den højre pedal, og det burde egentlig være nok, men kun hvis man ikke får lagt sin balance over på venstreben, som stadigvæk er klikket fast. Med min iPhone i hånden gik det op for mig, at det her ville gå galt - og ganske rigtigt... jeg røg på røven og begyndte at grine - for det må sgu have set sjovt ud. Heldigvis var det ude på en meget øde vej og det var helt mørkt, så de kan max have hørt mit hyl da jeg faldt haha. Jeg blev selvfølgelig lidt øm, men ikke mere end at jeg kunne cykle de sidste 10-12km af ruten og komme hjem.

Da jeg så kommer hjem, så finder jeg ud af at jeg har fået en fin asfalt-tatovering på mit venstre ben, som jeg åbenbart knaldede ret hårdt ned i cykelstien. Set i sammenligning med de professionelle cykelryttere, så var det ikke så dramatisk igen - jeg burde nok lige have tænkt hurtigt og smidt min hånd ind i hjulet også, selv om effekten nok ikke havde været så voldsom, da jeg jo holdt stille :-)

Men så fik jeg da også prøvet det, og i morgen gør jeg det sgu igen - dog uden at jeg planlægger at styrte :-)
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her