Morten Skou's blog
03-06-2012 - 18:20

Ankommet sikkert til Los Angeles

Klokken 4 i går morges kørte jeg imod Københavns lufthavn for i første omgang at hoppe på flyet imod Frankfurt. Det undrer mig egentlig stadigvæk lidt, at man valgte at booke min tur med stop I Frankfurt I stedet for Heathrow da det egentlig er lidt af en omvej. Ikke desto mindre kom jeg levende frem og fortsatte I rask løb imod den Jumbojet der skulle fragte mig de sidste 11 timer fra Frankfurt til Los Angeles.

Jeg har været I USA et par gange før, og alle gangene har flyturen egentlig ikke været så slem, blandt andet fordi der plejer at være små fjensyn I sæderne foran, så man kan fordrive de lange kedelige timer med nogle film og serier. Desværre mener Lufthansa åbenbart ikke at det er nødvendigt, så til min store overraskelse, havnede jeg I en JumboJet der ligner noget fra dengang Luftwaffe styrede det tyske luftrum. Der er ingen fjernsyn og ingen udluftningskanaler – og selvfølgelig har fyren der sidder foran mig, lænt sit sæde helt tilbage så jeg mere eller mindre bliver tvunget til at sidde med benene ud på gangen. Sådan er det åbenbart når det er tysk discount :-)

Anyways, så landed jeg I Los Angeles omkring klokken 12 om formiddagen, lokal tid, og efter at have brugt godt og vel 3 timer på at komme igennem tolden osv. kørtet jeg imod hotellet I en shuttlebus. Det er umiddelbart et ganske fint hotel jeg har fået og det ligger super central, kun 5 minutter fra stedet hvor selve E3 messen foregår.


Aftenen i går gik med at drikke nogle kolde øl sammen med ejeren af PRNordic og senere løb vi ind i en sangerrinde og hendes producer, hun lignede Medina voldsomt meget - jeg har et billede som I kan se senere. De har også fået et par af hendes numre udgivet på Rockband.

I dag er min plan så, at jeg skal over til E3-messecenteret og hente mit E3 Badge, ellers er der ikke det store på tapetet, andet end at PRNordic gutten og jeg muligvis smutter ud og spiser nogle fornuftige bøffer.

Der kommer en opdatering mere fra mig iidt senere i dag, blandt andet med oplysninger om et par af vores konkurrencer. 

Som altid vil jeg sætte meget pris på hvis I vil skrive en kommentar, og ikke mindst dele og like det på Facebook, Twitter osv. :)


 


 

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her