Morten Skou's blog
29-05-2012 - 13:29

En uge til E3 starter

Jeg er netop kommet hjem fra en hel weekend med ren afslapning, hvor stikket populært sagt har været trukket ud og jeg ikke har lavet noget som helst andet end at slappe af - det var virkelig hårdt tiltrængt og jeg vil klart anbefale at man gør det engang imellem.

Der er nu præcis en uge til at dørene til selve E3 messen åbner op, og jeg er selvfølgelig så småt begyndt at glæde mig til at se hvad de har at byde på derovre i år. Det er som bekendt første gang, at jeg tager til E3, men rejser derover sammen med flere som har prøvet det før så jeg kan komme godt fra start.

Allerede fra starten, inden det hele gik i gang, blev jeg enig med mig selv om at jeg primært vil fokusere på de store og interessante titler, måske med et par enkelte boblere undervejs. Min erfaring fra lignende events siger, at der er rigtig meget at se på, og at man hurtigt kan ende ud med at få skrevet meget lidt om de forskellige ting, ganske enkelt fordi der er en så stor volumen.

Min tidsplan er efterhånden ved at være på plads, der er stadigvæk nogle åbninger tilbage som jeg dog regner med at få fyldt ud i de nærmeste par dage. Indtil videre har jeg blandt andet fået en booking til Call of Duty: Black Ops 2, bookings hos Ubisoft som jo har Assassins Creed 3, Far Cry 3 og Rocksmith med. Det bliver også til omkring 3 timer hos Electronic Arts, som uden tvivl også har noget interessant at byde på. Hos Capcom bliver det til Resident Evil 6, DMC og Lost Planet 3. Det sidste jeg lige vil nævne i denne omgang, er TurtleBeach, som absolut mente at det ville være en god ide hvis jeg kiggede forbi dem, det bliver spændende at se hvad de har at byde på.

Microsoft bliver der selvsagt også brugt en del tid sammen med, hvor jeg både har en hel aften med Halo 4, en hel aften med en "The Best of Xbox"-showcase og så en hel aften der endnu ikke har fået nogen overskrift - hvilket jeg synes virker rimelig mistænkeligt, let's start the hype! Jeg har også fået adgang til Microsofts Xbox Booth efter at messen er lukket, så jeg kan gå rundt i fred og ro og kigge nærmere på hvad de gemmer derinde. 

Af pressekonferencer, så sniger jeg mig kun med til Microsofts officielle pressekonference, som vi i øvrigt også komme til at streame LIVE herinde på Xboxlife.dk, og så Electronic Arts pressekonference som ligger kort tid efter. 

Jeg har jo lovet jer en masse konkurrencer i forbindelse med dette års E3, og uden at jeg endnu vil afsløre præcis hvad vi kommer til at give væk, så kan jeg godt namedroppe at vi blandt andet har TurtleBeach inde som sponsor, de laver jo nogle forfærdeligt populære Xbox 360 headsets, som I altså kan få fingrene i, hvis I altså følger med her på min blog. Vi har også både Xbox 360-spil, Microsoft Points, Xbox Live abonnementer og meget andet. Over de næste par dage vil jeg afsløre et par andre sponsorer som I uden tvivl også vil sætte pris på :-)

Som det sidste, så synes jeg lige at jeg vil løfte sløret for endnu en af de ting som jeg tror at Microsoft kommer til at afsløre under deres pressekonference. Der har været snakket om det flere gange, men jeg tror altså at det er nu det sker: Skype til Xbox 360. Microsoft opkøbte jo Skype for et stykke tid siden efterhånden, og jeg kan sagtens se fordelene ved at få Skype ud på Xbox-platformen. Overvej eksempelvis hvor nemt det er at gå til via Xboxen, man skal ikke have en dyr PC - i stedet tænder man bare for fjernsynet og så kan bedsteforældre snakke med deres børnebørn fra stue til stue. Dét er sgu da casual så det vil noget. 

Som altid, så vil jeg virkelig værdsætte hvis I vil "like" og dele dette indlæg på Facebook - og selvfølgelig ELSKER jeg kommentarer :-) Hvis I selv kunne vælge hvad I kunne vinde fra TurtleBeach, hvad skulle det så være?

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her