Morten Skou's blog
16-05-2012 - 16:49

De første E3 invitationer

Der er nu under tre uger til at E3 starter, og jeg er nu endelig tilmeldt til eventet - hvilket betyder at det også begynder at strømme ind med invitationer. En af de vigtigste invitationer for Xboxlife, er naturligvis invitationen til den officielle Microsoft pressekonference som bliver afholdt om mandagen. 

De såkaldte "Media briefings", som alle de store firmaer holder lige før E3, er som regel kun for inviterede - så jeg er glad for at få muligheden for at deltage, når jeg nu alligevel er derovre. Mine gæt på hvad Microsoft kommer til at fremvise af gode sager til Xbox i forbindelse med pressekonferencen vil jeg lave i et seperat blogindlæg, men jeg tror at der som altid kommer lidt for enhver smag.

Invitationen til Microsofts pressekonference kom via mail og så sådan ud:
E3 Microsoft Press conference invitation 

Udover Microsofts briefing, så er jeg også blevet inviteret med til EA's, og regner da også med at jeg får sneget mig med til Ubisofts, og måske Sony's hvis jeg kan få en invitation til den. 

Jeg har gravet lidt efter tidspunkterne for de forskellige pressekonferencer, og af hvad jeg lige har kunne finde ud af, så ser de sådan her ud. Mest overrasket er jeg over tidspunktet hvor Sony har lagt deres konference, og tænkte egentlig at det ikke kunne være rigtigt - klokken 3 om natten, er jo ikke særlig venligt overfor det Europæiske publikum, men den er altså god nok.

Tidspunkter for E3 pressekonferencer 2012:
Mandag, 4. juni:
18.30 - Microsoft 
22.00 - Electronic Arts
00.00 - Ubisoft 

Tirsdag, 5. juni:
03.00 - Sony 
18.00 - Nintendo

Vi håber selvfølgelig på, at vi kan streame Microsofts konference direkte her på Xboxlife.dk, ligesom vi gjorde sidste år - men uanset hvad der sker, så vil der være åbent i vores chat, så I kan snakke med andre danskere om de annonceringer som Microsoft kommer til at lave.

Som jeg tidligere har nævnt, så håber jeg at I vil trykke på "Like"-knapperne på denne blog, så vi kan få spredt budskabet lidt :-) Hav en rigtig dejlig forlænget weekend, for dem af jer der måtte have det.
 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her