Morten Skou's blog
02-01-2007 - 01:58

Just-eat.dk

Endnu en dårlig oplevelse med Just-Eat.dk

Så skete det igen, og denne gang bliver jeg nød til at ytre min utilfredshed, med et ellers udemærket koncept - som dog gang på gang stiller mig ret dårligt som forbruger.

Dagen er den 1/1 2007, og ligesom i så mange andre danske hjem, så skal der gang i noget fastfood for at få de værste tømmermænd væk. Da min bil står det sted hvor vi festede i går, og sprutten nok ikke er helt væk - så beslutter vi at bestille noget fra et lokalt pizzaria, over Just-Eat.dk.
 
 

Efter en vel gennemført bestilling, så står der at "Resturanten har accepteret din ordre til kl. xx.xx". Fint nok, nu skal vi bare vente i cirka 45 minutter og så er der mad. Men nej, cirka 5 minutter før maden burde ankomme, ringer en medarbejder fra Just-eat.dk og siger at ordren desværre ikke er gået igennem, og at hun har forsøgt at indtelefonere den til resturanten, dog uden held indtil videre. Hun siger ligeledes at hun forventer at maden tidligst kan leveres inden for 45-60 minutter - det vil sige at vi ialt har ventet i 2 timer, hvis alt går vel. Hun kan dog ikke love noget, da hun som sagt ikke havde fået fat i resturanten.

Efter 50 minutter ankommer maden, og de har endda husket colaen. Stor lykke i det lille hjem - lige indtil at vi opdager at det ikke er den mad som vi har bestilt.

Nu kommer den vigtige del:
Da vi opdager fejlen, ringer jeg til Just-eat.dk, de hævder at det IKKE er muligt for dem at tilbageføre vores penge selv om vi er meget utilfredse. Telefonpigen opfordrer mig til selv at kontakte resturanten for at få en aftale i hus. Hun lover mig dog at forsøge at ringe til dem og ordne det for mig.

Jeg beslutter mig alligevel for at ringe selv til resturanten, det kan jo være at de vil køre ud med de manglende ting. Svaret fra resturanten er, at "det har de ikke tid til - farvel".

Jeg står altså på det tidspunkt i en situation, hvor Just-eat.dk ikke vil tage ansvaret for de penge jeg har betalt, og resturanten er åbenbart ikke interesserede i at afhjælpe problemet. Det tyder på at jeg er kommet ind i en ond cirkel - i mine øjne er det klart Just-Eat.dk der har ansvaret, eftersom de elektronisk har modtaget min betaling - men de hævder at det er resturanten der skal kontaktes.

Anyways, jeg ringer til Just-eat.dk igen, denne gang endnu mere sur end tidligere. Denne gang får jeg fat i en medarbejder som udemærket kan forstå mit problem - jeg har ganske enkelt ikke fået det jeg har betalt for, og det er jo ikke tilfredsstillende. Han siger at han vil tage kontakt til resturanten for at finde en løsning, og så vende tilbage til mig.

Cirka 10 minutter efter, ringer han til mig og siger at resturanten åbenbart har hevet stikket til deres telefon ud, og at han derfor af gode grunde ikke kunne få fat i dem. Istedet har han besluttet at de vil annullere ordren, og lade være med at hæve pengene på dankortet (spøjst: tidligere fik jeg at vide at det absolut var umuligt for dem).

Det er nu tredie eller fjerde gang at jeg har haft en dårlig oplevelse med Just-eat.dk. Jeg mener ikke at de vil stå ved det ansvar som de har når det drejer sig om onlinebetaling. Istedet henviser de blot til en resturant, som så nægter at tage sig af problemet.

Som forbruger mener jeg klart at det er for dårligt, at en så stor virksomhed som Just-eat.dk efterhånden er, ikke vil stå ved et problem som dette. En resturant som ganske enkelt nægter at tage sig af sådan et problem, bør i mine øjne slet ikke listes på Just-eat.dk.

Anyways, selv om jeg har været glad bruger af Just-eat.dk næsten siden starten, så er det efterhånden svært for mig at retfærdiggøre at jeg ikke bare tager telefonen og ringer direkte til pizzariaet istedet for at bruge Just-eat.dk.

Derudover vil jeg anbefale folk fra Roskilde, ikke at købe mad fra pizzariaet: Byens Pizza & Pasta House, på vindingevej. De tager ganske enkelt ikke deres kunder seriøst.

Og til Just-eat.dk
: vær glad for at i har ansatte som "Frederik", som åbenbart er den eneste der forstår at løse et problem. Havde det været op til de 2 første kvindelige ansatte som jeg snakkede med, så var mit problem ikke blevet løst, og mine 250 kroner var forsvundet ud i den blå luft. Den anden ansatte har endnu ikke engang ringet tilbage til mig.

Kort sagt: Handler man hos Just.eat.dk, og noget går galt - så står man ganske enkelt meget dårligt som forbruger, med mindre at man gider at bruge sin aften på at brokke sig og ringe op gentagne gange.

Det kan åbenbart bedre betale sig at anvende den gode gammeldags metode, med selv at ringe til Pizzariaet og bestille.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her