Morten Skou's blog
08-03-2009 - 23:45

1200 romkugler

Efter at have rullet romkugler det meste af dagen, blev Nina og Anders endelig færdige. De brugte kun 2/3 af de ingredienser som jeg havde indkøbt, men nåede op på 1200 romkugler i alt.

Romkugler

Til dem der skulle have lyst til at lave nogle af disse lækre romkugler selv, så kan i prøve kræfter med samme opskrift som Anders har brugt til ovenstående:

4 skærekager (roulader, chokoladekager, lagkagebunde eller andet)
100gr mørk chokolade
5 spsk kakao
5 spsk flormelis
100gr smør
1 dl hindbærmarelade
1 dl æblemos/abrikosmarmelade
20 ml romessens, eller en god slurk rigtig rom Kokosraspel eller krymmel

Kager og roulader smuldres ud i en skål, og moses sammen med en elspisker med dejkroge på lav hastighed. Imens smelter du cirka 100gr mørk chokolade (50-60% kakao) i en gryde sammen med cirka 100gram smør.

Når det er smeltet tilsætter du 5spsk kakao (du kan variere det lidt eter om nogen af de kager du bruger som grundmasse er chokoladekager), samt 5 spsk flormelis. Dette røres sammen i gryden og tilsættes massen som æltes videre med dejkrogene i et par minutter til det hele  når dette er ved at være samlet, så tilsætter du 1-1½ dl hindbærmarmelade og 1-1½ dl æblemos samt 10 ml romessens og rører rundt til du har en romkugleagtig masse. Det gode ved dejen er jo at den ikke skal bages, så du kan bare smage den til løbende for at sikre dig at den bliver god.

Så skal du bare trille dem til kugler, og rulle dem i kokos eller krymmel. Min erfaring siger at hvis du laver dem "normal" størrelse, så er der krymmel til 7 i sådan et almindeligt lille glas.

Opskriften burde give omkring 30 romkugler i almindelig størrelse.

Du kan også vælge at give et lille pift ved at tilsætte lidt appelsinsaft/amaretto hvis du skal være kreativ. Eller lave et chokoladebad og rulle dem i stedet for.

Velbekomme!

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her