Morten Skou's blog
09-05-2008 - 01:54

Ninja Gaiden 2

Ninja Gaiden 2

Ak ja, så sidder jeg igen oppe en sen nat. Denne gang fordi jeg endelig fandt mit eksemplar af Ninja Gaiden 2 - som på mystisk vis var forsvundet fra mit skrivebord i bedste ninja-stil.

Da jeg først smed skiven i maskinen spredte der sig lidt panik, grunden var ganske enkelt at jeg på grund af et tidligere anmeldt spil, havde fået sat regionen til Xboxen op til at være USA istedet for Europa. Da det blev løst kunne jeg med et lettelsens suk, starte Tecmo's kommende udgivelse op.

Der er tale om en såkaldt "preview" udgave af Ninja Gaiden 2, så grafikken er stadigvæk præget af småfejl og lignende, men indtil videre har det været ganske underholdende.

Jeg vil de næste par dage bevæge mig igennem Ninjaen Ryu Hayabusas univers - og naturligvis løbende fortælle dig om alle mine oplevelser.

Desværre må jeg ikke selv optage video eller tage screenshots fra spillet, så det bliver lidt sparsomt på den front. Til gengæld er der lige kommet en ordentlig bunke materiale fra spillet tidligere i dag.

Ninja Gaiden 2 udkommer den 6 juni eksklusivt til Xbox 360.

Opdatering:
Jeg har nu spillet Ninja Gaiden 2 i godt og vel et par timer, og må erkende at jeg er ganske godt underholdt. Det er naturligvis et klassisk Hack 'n slash spil, hvor man bare skal nakke alt på sin vej, finde forskellige energi og trick opgraderinger og så ellers bare begive sig ud på den ensporede vej som spillet nu engang er.

Umiddelbart håber jeg dog, at det grafiske niveau får et løft op inden at spillet bliver udgivet.

Glæder mig til at spille det noget mere i morgen - og i kan naturligvis forvente et par blogindlæg mere - hvis det ellers lykkedes for mig at komme forbi den monster store end-boss som jeg lige netop nu er løbet ind i.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her