Morten Skou's blog
28-12-2007 - 17:16

HTC Touch Dual

I dag lykkedes det endelig for mig at fremtrylle en af de nye HTC Touch Dual telefoner. Jeg har nærmest været rundt i alle mobilforretninger, men endte altså med at købe den hos TDC Erhverv i Rødovre - et af de få steder, hvor kundeservicen var helt suveræn god.
HTC Touch Dual


Jeg skriver lidt mere om dyret, når jeg har fået pakket den ud :-)


Opdatering 29/12-07:
Jeg har nu brugt telefonen i lidt over en dag, og er ovenud begejstret for den. Det var lidt problematisk at få overført min adresseliste fra min gamle HTC P4350 telefon, men jeg fandt frem til, at det var nemmest at gøre det via Bluetooth.

Det smarte ved HTC Touch Dual er det nye TouchFLO interface, som gør det muligt, selv med håndværkerfingre, at navigere rundt på den trykfølsomme skærm. Ideen minder meget om det som er set hos Apples iPhone.

I forhold til min HTC P4350, så vejer HTC Touch Dual telefonen meget mindre - den er også mere behagelig at holde i hånden. Lyden er også forbedret helt vildt, så når man snakker med en anden i telefonen, så er det hele nu super klart.

Jeg har i forskellige anmeldelser af HTC Touch Dual læst, at anmelderne så det som et stort problem, at man skulle hive stylus (pegepinden) op af og til, fordi det ikke er alt der kan lade sig gøre via TouchFLO systemet. Dette ser jeg personligt ikke som et problem, da det egentlig er mest rart at indtaste ting i kalenderen osv. med en stylus - og nu er det jo ikke 100 gange om dagen at jeg gør det.

Det andet nye er, at HTC Touch Dual (i modsætning til HTC Touch) har Turbo 3G, det betyder at jeg nu kan forbinde den til min bærbare og dermed komme på nettet med ret vilde hastigheder. Jeg kan også lave Video-samtaler, men kvaliteten samt udbredelsen af dette er vidst ikke så stort i Danmark. Til gengæld har HTC Touch Dual ikke WI-FI, det har lillesøsteren HTC Touch ellers. Men det var et valg jeg traf, og jeg synes at det var vigtigere at få et tastatur end WI-FI.

Indtil videre er jeg super glad for den nye telefon, den er dejlig stabil og jeg kan kun anbefale den.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her