Morten Skou's blog
18-12-2007 - 11:42

IBM X60s - Død!

For ikke så længe siden fik jeg mig en IBM/Lenovo X60s bærbar, som med sin lille skærm og hurtigere CPU skulle være federe end min daværende bærbare. Nu har jeg haft den i godt og vel 6 måneder eller noget i den stil, og i dag skete det så.....

Jeg skulle lige til at besvare en vigtig e-mail, og lige inden at jeg når at trykke på SEND, så kommer der underlige firkanter på skærmen. Musen reagerer ikke, keyboardet (som for øvrigt var defekt for 2 gang) reagerede ikke, og der var ikke andet at gøre end at holde nede på powerknappen i 5 sekunder for at slukke maskinen.

Da jeg så forsøger at tænde maskinen igen, så lyder der sjove bip-lyde fra højtaleren. Helt præcis sagde den beep-beep-beep, beep-beep-beep-beep, beep beep beep - hvilket på maskinsprog betyder at bundkortet er brændt af. Heldigvis har IBM/Lenovo en fin service, så jeg kan bare henvende mig hos deres reperatør og få den fikset. Det tager op til 5 hverdage, men hvis jeg betaler 800 kroner her og nu, så fikser de den imens man venter (hvis de vel at mærke har reservedelene på lager).

Jeg må, set i bakspejlet, erkende at hele ideen med at købe en IBM er løbet lidt ud i vasken. Jeg køber den udelukkende fordi jeg aldrig har haft problemer med min IBM T42p, og derfor antog at det var noget godt hardware de leverede. Men med X60s maskinen har jeg ikke haft andet end problemer. Eksempelvis var X60s'eren enormt langsom i forhold til den gamle T42p, endda til trods for, at der sad en væsentlig hurtigere og nyere CPU i og mere ram. Men det kan jo være, at det hænger sammen med det åbenbart defekte bundkort.

Anyways, jeg vil se om jeg kan få lavet den i morgen. Sker det igen, så overvejer jeg sgu at købe mig en Mac.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her