Morten Skou's blog
16-08-2007 - 23:23

Bioshock #1

Nu har jeg fået spillet Bioshock en smule her til aften. Jeg har ikke rigtigt haft nogle forventninger til spillet, hvilket umiddelbart i mine øjne er en sund tilgang til tingene - man bliver ikke skuffet, og muligheden for at blive positivt overrasket er der.

Jeg blev anbefalet ikke at spille Bioshock på nemmere end medium, så det besluttede jeg mig for. Stemningen i spillet er fra starten helt genial, det kan helt sikkert anbefales at man skruer godt op for lyden og indstiller brightness på skærmen ordentligt før man går igang.

Man bliver hurtigt kastet ind i historien i spillet, og stemningen er på plads lige fra starten. Spillet minder indtil videre meget om Condemned, jeg render rundt med en skruenøgle og nakker zombie-agtige folk via "Zap & Wack" metoden, som man bliver anbefalet at benytte i starten af spillet. Selv om jeg kun har spillet i et kort stykke tid, så er jeg indtil videre røget op af sofaen en enkelt gang og uhyggen bliver bestemt ikke mindre som tiden går.

Grafikken i spillet er helt fantastisk og det samme er lydeffekterne. I starten af spillet undrede jeg mig over hvor meget vores opvaskemaskine larmede - indtil at det gik op for mig at vandlydene kom fra Bioshock! Genialt!

Som en lille sjov ting, som tidligere blandt andet er set i Larry spillene - så bliver man rent faktisk fuld når man drikker spiritus, til gengæld får man fornyet energi - og verden ser jo nogle gange lidt lysere ud når man render rundt i en koger.

Ser man på de karakterer som spillet indtil videre har fået verden over, så ser det ganske fornuftigt ud. Og jeg må erkende at spillet helt sikkert er lovende, men om det virkelig bør få 10/10 det må tiden vise. Det er forøvrigt ikke mig, men Rasmus der skal anmelde Bioshock for os.


Karakterer
oxm uk 10 / 10
pc gamer uk 95 / 100
pc zone 96 / 100
eurogamer 10 / 10
gamer.tv 5 / 5
game informer 10 / 10
ap magazine 5 / 5
computers & video games 9.5 / 10
gamepro 10 / 10
1up 10 / 10
xbox world 94 / 100
gamespy 5 / 5
console and gameworld 99 / 100

Jeg vil spille mere i morgen og samtidigt blogge lidt om det - jeg antager at Rasmus vil gøre det samme når han engang modtager vores andet eksemplar af Bioshock.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her