Morten Skou's blog
04-03-2007 - 17:58

Samsung 226BW og MX revolution mus

Som du måske har læst i mit forrige blog-indlæg, så fik jeg endelig installeret Windows Vista. Men for at gøre det hele perfekt, så besluttede jeg mig samtidigt for at anskaffe en ny skærm. Dels fordi at jeg skifter arbejde, og dermed skal aflevere min nuværende skærm, og dels fordi at jeg gerne ville have en skærm der er lidt større.

Til at starte med havde jeg besluttet mig for at købe en Samsung 225BW 22" skærm. Få dage inden at jeg ville købe den, så opdagede jeg dog at en nyere udgave var på vej, nemlig Samsung 226BW.

Sidst nævnte har i mine øjne et langt pænere design end forgængeren, og desuden et par andre småting som gør den lidt bedre - sikkert på områder som jeg aldrig ville have bemærket.

Valget faldt dermed på Samsung 226BW (som ses på billedet her til højre). Skærmen var udsolgt i alle onlinebutikker, men jeg var så heldig at finde den på tilbud i en Fona forretning, til ca. 3300 kroner. Skærmen tillader både VGA og DVI - endda på samme tid, så nu burde jeg kunne køre min Xbox 360 ind over min PC skærm også.

Den står ultra skarpt, og jeg synes virkelig at det er en lækker skærm. Det krævede dog lidt tilvænning at se på en så stor skærm, da min gamle kun var 17". 

Nu skal jeg være den første til at erkende, at jeg ikke er den store PC-spiller. De eneste spil jeg gider at bruge tid på, er strategispil som eksempelvis Civilization, C&C og mit fornyligt indkøbte Sid Meyer's Railroads. Derfor har jeg i en længere periode udelukkende brugt trackball - primært for at forhindre seneskedehindebetændelse (hvilket forøvrigt virker fortræffeligt). Desværre fandt jeg ud af at Railroad Tycoon helst vil have at man har et scroll-hjul, så i dag måtte jeg ud og købe mig en ny mus.

Jeg har som regel den holdning, at man får hvad man betaler for. Derfor faldt jeg naturligvis for Logitechs MX Revolution mus, til den nette sum af 799 kroner. Relativt mange penge for en mus må jeg erkende, tilgengæld følger der en oplader med, og den skulle eftersigende være uhyre præcis - så er jeg da sikker på at kunne navigere hurtigt nok rundt :-)

Musen er udstyret med hele 2 scroll-hjul, indbygget batteri, laserstyring, en masse knapper og så blinker den fancy når den står i opladeren. Det mest geniale er dog en ting som jeg længe har ment måtte være noget af det mest naturlige i en mus der bruger batterier: Der er endelig kommet en on/off knap på musen. Sgu godt tænkt efter 15 års udvikling.

Et lille billede af uhyret:


Nu da jeg både har Windows Vista, ny skærm, ny computer, mere ram og en ny mus - så er jeg klar til når Command & Conquer 3 udkommer her i slutningen af marts.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her