Morten Skou's blog
12-11-2006 - 02:40

Call of Duty 3, Guitar Hero 2 og mere..

Så ankom Call of Duty 3 endelig fra Activision. Jeg har i dag haft mulighed for at spillet det i et par timer, og må erkende at det i singleplayer ligner Call of Duty 2 utroligt meget.

Jeg har også spillet et par enkelte kampe i multiplayer over Xbox Live. Her er der helt klare forbedringer i forhold til Call of Duty 2 - selv om det lige kræver lidt tilvendelse.

En af de nye sjove ting, er at man i Call of Duty 3 kan anvende forskellige køretøjer. So far har jeg været ude og køre i henholdsvis Tanks og en Jeep. Køretøjerne kan forøvrigt også bruges i multiplayer, og tilføjer dermed nogle nye aspekter til online spillene. Derudover så er det muligt at spille helt op til 24 samtidigt over Xbox Live. Set i forhold til Call of Duty 2, hvor man kun kunne være 8 online, så er det en rigtig fed mulighed som mange andre udviklere kunne lære af.

Det er også lykkedes for mig at få fingrene i det kommende Guitar Hero 2. Da jeg altid har rendt rundt med en lille rockstjerne indeni mig, og naturligvis har spillet Guitar Hero 1 en del - så så jeg meget frem til Guitar Hero 2. Desværre, så blev førstegangs indtrykket ikke specielt godt. Soundtracket/tracklisten virker for mig, mere kedelig end den forrige, en stor del af sangene har jeg sågar aldrig hørt om. Traditionen tro, så smuttede jeg lige igennem spillet på det nemmeste niveau, hvilket tager ca. 2 timer. Der er 28 forskellige sange foruden dem som man på de højere niveauer kan købe i "butikken".

Udviklerne har forsøgt at smide lidt historie ind i Guitar Hero 2, meget ala den måde hvorpå det var gjort i den første udgave. Dermed er der også mulighed for at købe nye guitarer og tøj til din karakter - men det er tvivlsomt om der nogensinde er nogen der bruger disse muligheder. Alt i alt, så ligner Guitar Hero 2 den forrige udgave til forveksling, så den eneste grund til at man skulle overveje at købe det, skulle være hvis man synes om tracklisten.

Her på falderebet, så vil jeg nævne at jeg naturligvis har haft mulighed for at prøve det nye Xbox Live Arcade spil: Contra. Selv om jeg, som så mange andre, er ret glad for retrospil, så må jeg erkende at jeg efterhånden er blevet skuffet en del gange over de retrospil som bliver publiceret på Xbox Live Arcade. I salgsteksten fremgår det som oftes, at spillet er i HD - en ting der uden tvivl får forventningerne i vejret. Det samme gælder Contra, magen til lortespil skal man lede længe efter, retro eller ej. Heldigvis kostede det kun 400 MS points.

Nå ja, og så rundede jeg endelig de 15.000 gamerpoints.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her