Shreik's blog
11-06-2009 - 21:47

Når sommeren ikke kan komme hurtigt nok

I dag har været en lorte dag af usete proportioner. Dagen startede med at stå op kl kvart i kvalme i forhold til de forgående uger, hvor læseferien har budt på absolut ingen planer.

Efter jeg fik gnedet det værste søvn ud af øjnene røg man straks en tur ned til kaffekanden i zombie lignende udseende og drak en spand kaffe uden at blinke. Det kunne godt lyde som en okay morgen og intet ud over det sædvanlige, men det er det næste der er noget pis.

Jeg skulle trække fysik eksamens opgave i dag. Jeg afslutter fysik B i år og det var det ene fag jeg endte med at komme op i. Eksamenen er en 24 timers prøve og man trækker en opgave, har seks timer til forsøg på skolen og så er det ellers bare at skride hjem og læse. Den ene halvdel af eksamen er det forsøg og teori man laver dagen før, og den anden del er en rapport fra tidligere på året hvor jeg skal snakke teori fra den - Yay eller...

Jeg skulle oprindeligt ha været på fysik linjen, men valgte at smutte på en anden istedet, da det sagde mig intet og det gik lige hen over hovedet på mig og det gør det stadig. Sidder med hovedet i bog og i noter og græder og det her er faktisk første gang hvor jeg tænker, det her ender i lort.

Normalt tager jeg de her eksamener i stiv arm, men den her gang er det anderledes. Kan slet ikke finde hoved og hale i lortet og tror bare jeg siger alt over 02 i morgen er en sejrsdans værdig.

Jeg ser dog en positiv ting ved den her eksamen, når den er overstået er der en uge til min teknologi eksamen og sommer-FUCKING-ferie. 2.G har været overstået på ingentid synes jeg og glæder mig endnu mere til at tage hul på mit sidste år og komme videre. I år har jeg afsluttet de værste fag og glæder mig bare til et år med fag der siger mig lidt mere, men min arbejdsindsats forbliver nok uændret...

Det var nok af mit pis for den her gang, updater nok bloggen i morgen med det endelig resultat, ellers må I ha' en god weekend og et godt X1. Er lidt ked af ikke at kunne komme med til X1, men sammenfald med eksamen og at jeg bor i Jylland hjalp ikke ligefrem med at det blev muligt.

Adios!
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Kategorier
  • Ingen kategorier
Følg Xboxlife her