Scurvy Lobster's blog
25-12-2006 - 01:23

Game Producer's Handbook

Har man ikke fået nok bøger i julegave, så vil jeg da lige komme med en anbefaling her. Jeg er selvfølgelig igen i kategorien spildesign. Her findes der nemlig et væld af god litteratur, og jeg har masser af bøger at anbefale.

Produceren bag bl.a. Myst 3, Dan Irish, har skrevet bogen The Game Producers Handbook, som ser på de opgaver en spilproducer har. Med spilproducer menes der en som har det organisatoriske ansvar, og sørger for, at produktionen kører planmæssigt i forhold til tid og budget. Dette er den rolle jeg selv tager uddannelse i på mit studie, dog vil jeg typisk kalde en producer for projektleder i stedet. Men det er en detalje.

Bogen er skrevet ud fra en stor produktions synsvinkel, men kan sagtens overføres til en mindre produktion. Der fortælles bl.a. om pre-produktion, prototype, produktionsplanlægning osv. Der gives mange praktiske råd og løsninger på problemer.

Har man en drøm om at blive projektleder i spil eller softwareindustrien er det klart en god bog at stifte bekendtskab med. Den kan være svær at forstå, hvis man ingen erfaring har med ledelse, men så kan man altid vende tilbage til den senere. Jeg fik i hvert fald en god del mere ud af den anden gang jeg læste den.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her