Scurvy Lobster's blog
24-12-2006 - 01:21

DreamGames netværket

Vil man arbejde i spilbranchen professionelt, så er ting som erfaring, uddannelse og gå-på-mod helt sikkert vigtige faktorer for at få et job. Et mindst lige så vigtigt område er ens personlige netværk.

Dreamgames er et initiativ i Aalborg, der skal samle interesserede i computerspilsproduktion, og støtte disse i opstart af virksomhed. Der er mulighed for at deltage for alle rundt omkring i landet, men møderne foregår dog i Aalborg.

Der er mulighed for at få et spilstudie stillet til rådighed i et halvt år, hvor man så kan arbejde på sin forretningsidé. En gang om måneden er der også netværksmøde, hvor der typisk er to-tre oplægsholdere fra spilbranchen/multimediebranchen, og socialt samvær. Det er en glimrende måde at møde ligesindede, og gør det muligt, at møde mange mennesker, som måske kan hjælpe en. Deltagerne er en blanding af branchefolk, hjemmebryggere, forskere og studerende, så alle kan være med. Det er gratis.

Er du interesseret i spiludvikling, så kan jeg kun anbefale, at du tilmelder dig et netværk. Måske er der endda noget i dit lokalområde.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her