Så usigeligt træt...

Advarsel: Dette er et indlæg, fuld af ynk og selvmedlidenhed, så hold dig væk, hvis du ikke gider høre på den slags.

7.000 kroner. Dét er underskuddet i denne måned og det er kun den tredje i dag.

Jeg har ingen idé om hvordan vi skal få mad i denne måned. Jeg har ingen idé om hvordan vi skal få råd til at betale for den daglige transport til mit aktiveringssted. Jeg er fuldstændig blank.

Jeg stod i supermarkedet i dag og skulle betale 270 kroner for nødvendige dagligvarer. Kortet blev afvist. Jeg var nødsaget til at køre hjem og annullere en regning for overhovedet at få mad på bordet i dag. Der ligger et brev på mit skrivebord. Det er skrevet på rødt papir. Et inkassovarsel fra Telenor. Jeg kan ikke gøre en skid ved det.

Jeg er stresset og sover stort set ikke om natten mere. Dét gør at jeg er nødt til at sygemelde mig fra aktivering, hvilket giver mig dårlig samvittighed og endnu mere stress. Jeg er konstant kort for hovedet og det går ud over min familie. Jeg har ikke overskud til at få lavet noget herhjemme og besøg på landets jobsites gør ikke det store for mine forventning om at komme i arbejde. Jeg har efteruddannet mig på statens regning til den store guldmedalje, men lige lidt hjælper det. For erfaring tæller mere end kursusbeviser og der er masser af erfarne kandidater.

Vi har måtte bede svigerfar om økonomisk hjælp til regningerne i denne måned. Han kvitterede med et "tilbud" om at gennemgå vores finanser i fællesskab for at finde en langsigtet løsning. Så blev han småfornærmet da vi sagde nej tak. Han har fået gældssanering to gange og lever pt. af førtidspension og sort arbejde. Det svarer vel til at bede Villy Søvndahl om at give engelskundervisning...

Om mindre end et år er det slut med mine dagpenge og dermed også slut med min families eksistensgrundlag. Man skulle tro at det var enormt langt ude i fremtiden, men efter 3 års arbejdsløshed, så virker 11 måneder som enormt kort tid.

Jeg er træt af at skulle vende hver en krone, at skulle bekymre mig om hvorvidt vi har råd til mad til barnet, om regninger og inkassovarsler, at sidde oppe hver nat, at skjule min frustration overfor en familie, der forventer at jeg er den stærke...