Rotator's blog
22-02-2007 - 04:14

Snevejr i Brønderslev

Vi kom lige til at kigge ud af vinduet til baghaven her til aften. Vi blev mødt af synet af op imod 1,5 meter høje snedriver der har samlet sig i baghaven. Hvis du kigger godt efter på videoen kan du muligvis se håndtaget på vores plæneklipper der vist aldrig er kommet på plads i skuret…


Se videoen her
 (20,525KB, WMV8)


Vinteren er så absolut kommet til Nordjylland…

14-02-2007 - 17:24

Jobsamtale - Part III - The Conclusion.

Efter lidt ventetid kom forløsningen på de seneste ugers jobsamtaler:

Og sikke et antiklimaks. Vraget for en yngre, billigere(?), mindre erfaren kandidat. Bevares, jeg kender ham ikke eller hans kvalifikationer, men det virker bare så forkert.

Specielt når man får at vide at man er den mest oplagte kandidat. De skulle lige have én samtale mere.

Jeg er utroligt skuffet over at ligefrem være overkvalificeret til et job jeg aldrig har haft før. Og vred. Vred over at jeg lod mig selv skrue forventningerne helt op på baggrund af "måske" og "højst sandsynligt".

Jeg ved ikke om jeg er vred på firmaet, de har jo ret til at vælge den de mener er bedst egnet, men jeg har også lært hvorfor man som interviewer ikke bør give sine meninger om personens kvalifikationer og muligheder til kende, før man har truffet den endelig beslutning. Jeg er vred fordi jeg nærmest fik viftet jobbet under næsen og så fik revet det væk igen.

Som sagt, jeg er nok mest vred på mig selv. Hvordan kunne jeg lade mig selv blive så entusiastisk overfor et job, jeg slet ikke var ansat til endnu.

Jeg har besluttet mig for at firmaets navn ikke skal offentliggøres, da denne blog ikke skal ligge firmaet til last. Det er der ingen grund til, håber I forstår.
13-02-2007 - 22:17

Tredive, Tyk og Tumpet?



Så er det snart tid.

Blot 23 små korte dage endnu til den 8. marts oprinder. Den 8. marts 2007. Dagen hvor det er præcis 30 år siden jeg blev født. 30 år; det lyder som så utroligt lang tid.

Specielt når man tænker på hvad der er sket siden jeg blev født.

Men jeg vil i den anledning komme med et lille tilbageblik på 1977.

1977 var året hvor:

U.S.A. genindførte dødsstraffen.
Sne falder over Miami, Florida for første gang i byens historie.
Jimmy Carter bliver indsat som præsident efterfølgende Gerald Ford.
Pladeselskabet EMI stiller Sex Pistols stolen for døren.
To fly fra selskaberne KLM og PanAm kolliderer på Tenerife, 583 mennesker mister livet.
The Clash udgiver deres første album.
Optisk kabel bliver for første gang brugt til telekommunikation.
Star Wars: Episode IV: A New Hope har premiere i biograferne.
De første Apple II computere kommer på markedet.
Spanien oplever sit første demokratiske valg efter 41 år under Franco's styre.
Amerikaneren Roy Sullivan bliver ramt af lynet for syvende gang.
Elvis Presley bliver fundet død i Memphis, Tennessee.
Interpol finder på copyright-advarslerne der i dag stadig findes på VHS- og DVD-film.
Talking Heads udgiver deres første album, Talking Heads 77.
Porsche 928 bliver fremvist for første gang.
Concorden flyver den første af mange faste flyvninger fra London til New York.
Filmen Saturday Night Fever har premiere.
INXS bliver dannet.

Alt i alt et ganske interessant år, ikke mindst fordi jeg bliver født.
12-02-2007 - 10:43

Konsolkrig?

Jeg synes lige jeg ville ride med på liste-bølgen:

Playstation 3

Bedste grund til at købe en PS3:

1. Jeg vil have én og jeg er komplet ligeglad med hvad andre siger.

Bedste grund til at lade være med at købe en PS3:

1. Jeg vil ikke have én og jeg er komplet ligeglad med hvad andre siger.

Xbox360
Bedste grund til at købe en Xbox 360:

1. Jeg vil have én og jeg er komplet ligeglad med hvad andre siger.

Bedste grund til at lade være med at købe en Xbox 360:

1. Jeg vil ikke have én og jeg er komplet ligeglad med hvad andre siger.

Nintendo Wii
Bedste grund til at købe en Wii:

1. Jeg vil have én og jeg er komplet ligeglad med hvad andre siger.

Bedste grund til at lade være med at købe en Wii:

1. Jeg vil ikke have én og jeg er komplet ligeglad med hvad andre siger.

Realdoll
Bedste grund til at købe en Realdoll:

1. Jeg vil have én og jeg er komplet ligeglad med hvad andre siger.

Bedste grund til at lade være med at købe en Realdoll:

1. Min kone ville nok blive pænt sur.

Nu er listen komplet og det er så op til jer hvilke grunde I vil benytte.
09-02-2007 - 13:21

Jobsamtale - Part II½!

Så er dagens samtale overstået.

Og jeg må sige at jeg efterhånden er mere og mere tændt på det job. Det virker bare så fedt. Specielt nu hvor det er kommet frem at jeg vil kunne bruge mine evner udi 3D-grafik, animation og video-redigering i forbindelse med jobbet. Dog i mindre grad, men alligevel. Det er jo som at få løn for sin hobby...

Men nu skal jeg hellere ikke komme for godt i gang. Jeg er stadig ikke ansat, men hører fra firmaet senere, enten i eftermiddag eller på mandag. Mine fingre er konstant krydsede (hvilket gør det ret svært at skrive).
08-02-2007 - 16:11

Jobsamtale - Part II!

Som kom dagen hvor jeg er blevet kaldt ind til opfølgende samtale efter den hyggelige indledende samtale i sidste uge.

Det vil sige at min chancer er gået fra 1:100 til 1:10 og nu 1:3...
I like those odds!

Jeg vil stadig ikke offentliggøre virksomhedens navn, blot sige at det er et sted der nok bliver nævnt flere gange dagligt herinde.

So wish me luck, tomorrow at 12:00
06-02-2007 - 03:08

The Shawshank Redemption / En Verden Udenfor



Så denne film fra 1994 for første gang her til aften og jeg må sige jeg er fuldstændigt blæst væk. Dette er nok tæt på en af de bedste film jeg nogensinde har set. At jeg så kun måtte slippe en 20'er for den, gør det jo bare endnu bedre.

Filmen handler om bankmanden Andy Dufresne (Tim Robbins) der i midten af 40'erne bliver arresteret for mordet på hans kone og dennes elsker. Han bliver fundet skyldig og må tilbringe dobbelt livstid i Shawshank Penitentiary. Hér møder han livstidsfangen Red (Morgan Freeman). Et venskab opstår på trods af fængslets brutale hverdag, deres indbyrdes forskellighed og deres opfattelse af livet.

Baseret på en roman af Stephen King, der også skrev Den Grønne Mil, viser The Shawshank Redemption at King også mestrer at skrive dramatiske, følelsesmæssige historier, der taler til hjertet.

Det er for mig ganske forståeligt at denne film ligger nr. 2 på IMDB's liste over de 250 bedste film nogensinde.

Hvis du ligesom jeg har danset let og elegant uden om denne film de sidste 13 år, så stop. Det er en filmisk oplevelse man ikke bør være foruden.
05-02-2007 - 13:00

Gratis Xbox 360!



Fik en mail her til morgen fra FHM. De har i længere tid kørt en konkurrence hvori man kan vinde en jordomrejse, Xbox360 konsoller og spil. Og de synes så lige at jeg skulle vide at jeg har vundet ugepræmien. Et styks funklende ny Xbox360!

Det er sgu da for cool! Nu venter jeg på at den dukker op så jeg kan sælge den :D
01-02-2007 - 17:58

Jobsamtale!

Da dam, da dam, da da daaaaaa. (Temaet fra Jaws, hvis du skulle være i tvivl.)

Er lige kommet hjem fra en sen jobsamtale med den der gode fornemmelse :D
De havde fået over 100 ansøgninger, indkaldt 10 til indledende samtaler og kalder 3 tilbage til afsluttende samtale.

Samtalen gik overmåde godt og jeg er rimeligt sikker på at jeg er én af de tre der bliver kaldt tilbage. Så jeg går og krydser fingre :D

Og det er jo perfekt at jobbet har noget med min yndlings-fritids-beskæftigelse at gøre. Præcis hvilket job det drejer sig om vil jeg lade stå hen i det uvisse; lad os blot sige at det er hos et firma som de fleste af jer sikkert kender :D
Følg Xboxlife her