Rockanoid's blog
03-01-2011 - 12:59

Forbedring af bloggen..

Bloggen er en vigtig del af community’et på Xboxlife. Her kan man skrive om sine oplevelser, interesser og holdninger på godt og ondt, til forhåbentlig glæde for dem som læser bloggen. Derfor burde bloggen også opgraderes! Jeg har nogle forslag til hvordan, man eventuelt kunne gøre bloggen mere interessant.


Smiley’s: Der er sikkert nogle som hader disse små gule ”tekst-smølfer”, men jeg synes de er gode til at understøtte det man skriver og så bryder de det monotone tekst billede som hurtigt kan præge en blog.


”Kan lide” boks: Når nu folk har skrevet en blog, som andre har nydt at læse, så kunne det være hyggeligt med en ”Kan lide” boks, til at anerkende bloggeren. Vi har som jeg ser det ikke brug for en ”Kan ikke lide” boks, for der er masser af negative bøvser på Xboxlife i forvejen og kan man ikke lide det man læser, man kan man jo bare klikke væk. Eller måske kunne man tildele stjerner. Dette forslag hænger sammen med det næste..


”Årets blog”: Vi skal selvfølgelig have årets blog! Den blog der har fået flest ”Kan lide” stemmer burde få en af sin blogs udnævnt til årets blog. Eller man kunne udvælge nogle ”kandidater”, som læserne så kunne stemme om. Præmien er bloggens nævnelse på forsiden (og måske endda en præmie). Dette forslag hænger også sammen med det næste..


”Årets blogger”: Hvordan kan vi udnævne årets blog uden at udnævne årets blogger? Nej, jeg mener faktisk ikke, at årets blogger nødvendigvis har skrevet årets blog, da denne pris belønner indsatsen og nødvendigvis ikke kvaliteten af indholdet.


Hvad synes I? Kunne vi forbedre blog-delen med nogle af disse forslag eller er det helt ude i hampen?


Har I nogle bedre ideer?

Følg Xboxlife her