Rockanoid's blog
23-06-2010 - 13:00

Pre-order helvede i Gamestop

Øv!! Hold op hvor jeg hader pre-orders!! Hvorfor skal det være så forbandet svært at finde 2 (eller flere) spil som man kan bytte til noget man rigtig godt kunne tænke sig?

Det nye "Call of Duty" og "Medal of Honor" ligger højest på min ønskeliste for tiden, og når jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at 549 kr. er alt, alt for dyrt for et spil. Så hvad gør man så? Man pre-order, køber spillet billigt og får en lille bonus oven i hatten! Super god ide! Man kan jo nærmest blive helt glad over, at et sådant system findes, men glæden varer kort..

Det var sjovt at pre-order i Gamestop i starten. Der var ikke så mange spil på deres ekskluderingsliste og der gik nogle gange sport i, at søge i de forskellige butikker og på Nettet, for at finde nogle billige spil man kunne bytte. Selvfølgelig var det en stakket frist. Selvfølgelig fandt Gamestop ud af, at de pludselig brændte inde med en masse billige og ofte dårlige spil, de ikke ville kunne komme af med igen. Og selvfølgelig blev ekskluderingslisten større og større og i dag er det nærmest umuligt, at finde et billigt spil som kan byttes..

Jeg gider næsten ikke "sporten" mere. Det med at lede i de forskellige butikker efter billige indbytningsspil er en kedelig sport og når man så endelig finder noget, så sparer man så lidt, at det ikke var besværet værd. At Gamestop i dag har en indbytningsliste der konstant kan ændre sig er dødfrustrerende, da man jo kan risikere, at købe et spil som pludselig ikke kan byttes; I mine øjne, en meget mærkelig handelsstrategi, som ikke kommer deres kunder til gode..

Så her er et par mere eller mindre seriøse ideer til hvordan Gamestop kunne ændre deres strategi i forhold indbytningstilbud:

1. Lave en hylde hvor der kun står spil som kan bruges til at bytte med. Der skal selvfølgelig være et stort flot gult skilt hvor der står "Køb 2 og byt til nyt - så bliver du ikke snydt!"

2. Lave pre-orders med rabat på f.eks. 100 kr. På den måde opfordrer man folk til at forudbestille spillet og 100 kr. svarer jo omtrendt til det man alligevel kan spare nu om dage, hvis man indbytter sine spil. 

3. Droppe indbytningsmuligheden ved pre-orders. Hvorfor er den der når det er så besværligt? Det må også være frustrerende som medarbejder i Gamestop, at skulle afvise så mange kunder. Især hvis kunderne overvejer at lave pre-orders i Game i stedet.

4. Tage imod alle spil ved indbytning i forhold til pre-orders og give dem til udviklingslandene. Så kan Gamestop få skattegevinsten for humanitært arbejde.

Har du et godt forslag så skrive venligst herunder.. Tak :)

21-06-2010 - 11:38

Ødelægger achievements spillet?

Dette interessante spørgsmål, som for de fleste Xbox-spillere, nok ikke er helt ukendt, blev jeg stillet af en Xbox-ven forleden, da vi sad og boostede. 

 

Synes jeg at achievements ødelægger spillet? Af en eller anden årsag har spørgsmålet ikke rigtig kunne slippe mig. Nogen gange virker det som om, at når man italesætter en tanke, så bliver den pludselig hørt og måske endda interessant eller vigtig. Og det er dette spørgsmål pludselig blevet for mig..

 

Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide achievements, men det behøver jo nødvendigvis ikke at betyde, at jeg ikke også kan lide spillene. Til min store overraskelse findes der faktisk folk, også (eller måske især) her på Xboxlife.dk, der mener at de to ting ikke nødvendigvis hører sammen. Man må jo hade spillet hvis man booster achievements (eller også er man en snyder)..

 

Men selv om jeg grundlæggende er uenig i ovenstående holdning, så har de alligevel ret, de "sort/hvide achievement-kritikere". For hvad er det achievements gør ved vores spil? Betyder de egentlig så meget? Hvad er de godt for?

 

Faktisk ser jeg en del fordele ved achievements og selvfølgelig også en del ulemper. I stedet for at lave en fordele/ulempe liste, vil jeg prøve at sammenskrive min tanker omkring achievements.

 

Achievements er gode til at fortælle hvor meget folk spiller og hvor mange spil de har gennemført, men ikke nødvendigvis om man er en god eller hyggelig spiller. Denne del skal man endelig ikke tage fejl af! der er mange boostere, som kun tænker på sig selv.. 

 

Achievements er gode til at samle folk om et fælles mål, som med en pædagogs øjne (yep, that's me) kan være med til at styrke fællesskabet blandt folk, lære folk at indgå i ditto, samt danne grundlaget for at lære tålmodighed (du skal nok også få dine achievements), ansvarlighed (du skal også yde en indsats) og respekt (vi skal alle have vores achievements i dag), hvilket er vigtigt når man tænker på hvor ego-centreret achievements egentlige er i deres grundform.

 

Achievements er en typisk mandeting. Det er et mål, en mission, en mammut som vores indre hulemand vil nedlægge, for achievements kan vise hvem der har nedlagt den største (eller de fleste) mammut(ter). Uggabugga! Hah! Problemet er dog, at folk nogle betragter andre spillere, som "noobs" hvis deres Gamerscore er lav, hvilket jo også er helt forkert. De er måske bare bedre til et bestemt spil eller er fuldstændig ligeglade med achievements.

 

achievements kan give en pejling om hvor langt man er kommet i et spil og forlænge spillets levetid, ved at man f.eks. får en achievement for at gennemføre det på det sværeste niveau. Men hold da op, hvor kan de også ødelægge et spil. Personligt hader jeg "collectible-achievements" hvor man skal finde og samle en masse ligegyldig ting og jeg sætter virkelig pris på de folk som har lavet guides til disse. Den slags achievements ødelægger spillet i mine øjne. Et fantastisk spil som "Alan Wake", kan virkelig få et hak i stemningen, på grund af alle de åndsvage termokander og hvorfor er der 800! orbs i "Crackdown"? Ja ja, jeg ved at jeg kan lade være med at fokusere på disse ting, men achievements er i min verden jo også fede at få og så bliver det svært at lade dem være..

 

..og der er sikkert en hel del flere gode og dårlige ting man kan sige om achievements.

 

Så hvad er min pointe med det her? Tja, et eller andet sted er det vel om vi engang i mellem skal overveje, at spille et spil fordi det er sjovt, og så lade achievements være achievements og andre gange skal vi dyrke og elske dem. Ikke fordi de viser andre spillere hvor "sej" man (tror man) er, men fordi de KAN være med til at knytte Xbox-Gamer community'et sammen og skabe en fælles forståelseramme for os alle, noget vi kan deles om og hygge os med..

 

P.S. Når man bare skriver derudaf opdager man sjældent nogle af de små spidsfindigheder i teksten. Jeg fandt en sjov en: Ordet "achievement" er skrevet 25 gange i denne blog! Måske burde jeg bare indse, at achievements åbenbart er mere vigtige for mig end jeg tør indrømme overfor mig selv.. :)

 

 

 

 

19-06-2010 - 13:10

Når fædre danser Disney's High School Musical

Min datter elsker Disney's "High School Musical" og derfor var dejligt at overraske hende med "High School Musical 3" spillet, med dansemåtte! Det var da også med stor nysgerrighed og glæde fra hendes side, at vi åbnede pakken og startede spillet op. 

Grafikken var nu ikke noget at råbe hurra for, men datteren var overvældet og dansede løs på dansemåtten i takt til tonerne fra belastende, ensformigtigt "pop-musical" musik, mens hendes far nu ikke var særligt imponeret. Men, hun havde det sjovt og det var det vigtigste..

..og så faldt ordene: " Du skal også prøve, far!" udbrød hun glad og lidt tøvende tog jeg hjemmeskoene af og stillede mig op på dansemåtten. Af en eller anden årsag følte jeg mig ikke rigtig hjemme på den måtte. Manglede min controller. Følte mig en smule udsat og i centrum. Måske som når man træder op på en scene, med et afventende publikum, som ikke helt ved hvad de skal forvente.. 

Nåh, men musikken gik i gang og jeg hoppede og dansede på de forskellige "knapper" som man nu gør og lad mig lige tilføje, at mit korpus ikke lige frem er trænet i denne disciplin! Til min, og især min datters store overraskelse, viser det sig pludselig, at jeg faktisk er ret god til at danse på den infame måtte og før jeg ved af det, er der endda allerede "unlock'ed" en hel del achievements! Faktisk er jeg så god, at jeg danser bedre end min "Disney-Musical-elskende-datter"! ..og det er jo ikke så godt.. 

Først blev hun lidt stille (sikkert ret overrasket). Derefter nægtede hun at danse på måtten (måske fordi jeg var bedre). Til sidste ændrede hun dog pludselig humør (og så et potentiale hos hendes far) og forslog med glæde, at jeg, som jo var bedre til at danse, skulle danse ALLE sangene igennem, og på den måde "åbne" for dem allesammen som hun så frit kunne vælge i mellem! Yikes!!

Heldigvis lykkedes det at indgå et kompromis: vi dansede sammen og skiftevis, til datterens store glæde og farens store fortrydelse.. Og jeg var godt træt og øm i fødderne efter et par intensive timer på dansemåtten! Puha! 

Så ja, jeg må ærligt indrømme, at jeg har DANSET til "Disney's High School Musical" på MIN Xbox og jeg må sgu indrømme, at det ikke ligefrem er de achievements jeg er mest stolte af.. Og hold da op, hvor er jeg glad for, at ingen så det! :)

P.S. Gad vide hvad min datter lokker mig til, når hun en dag ser "Kinect" som jeg planlægger at købe engang i fremtiden? Måske ender det med at jeg skal lege gemme og sjippe med tigeren i "Kinectimals".. (Oh, my God!!) 
18-06-2010 - 14:24

Respekt?

Vi har så travlt med at kritisere.. Tag et kig på Fora'erne og du er sikker på, at finde en post hvor der er nogen der synes, at noget er dårligt eller at det ”fail’er” eller at nogen er idioter eller et eller andet der kun kan ses som negativt. Hvorfor er det så vigtigt, altid at kunne sige noget negativt? Er det ikke det nemmeste at brokke sig og være utilfreds? Det kan alle mennesker finde ud af..


Umiddelbart virker det som om, at det er sværere at være positiv og måske endda mere omkostningsfuldt. Man risikerer jo at blive anset for tossedum og ignorant, hvis man ikke følger strømmen og giver ”negativerne” ret, som i den forbindelse nok skal sørge for at blive endnu mere negative og på den måde ødelægge en god debat.. og ja, svine en til, bare fordi man ikke er enig.


Denne holdning ses alt for tit. Især når det gælder spil. Om et spil er godt eller dårligt, kan næsten udvikle sig til en konkurrence om, at håne og nedgøre dem, som synes det modsatte af hvad man selv synes. Den slags debatter handler meget hurtigt ikke om spillet, men forskellige synspunkter. Så hvor er sagligheden? Hvor er fællesskabet omkring det at spille? Hvor er glæden ved det?


Så ok, jeg er måske en idiot hvis jeg ikke køber dette spil, en total åndsforladt tosse hvis jeg synes at dette her spil er godt og helt sikkert en total ”noob” hvis jeg ikke er lige så hurtig som andre eller ikke ved hvordan man gør i et andet spil. Og til hvilket formål? Hvorfor er det så vigtigt at fortælle hvor dum og dårlig jeg er, frem for hvor god jeg er, hvor hyggeligt det var at spille med mig eller høre hvilke erfaringer jeg har gjort mig i et spil? Den slags er der alt for lidt af..


 

Jeg tror grunden er, at folk tænker for meget på sig selv, er alt for optagede af om de er bedre end andre og nogle gange hvor mange achievements de kan skrabe sammen på andre spilleres bekostning! Utålmodighed er også et godt brændstof til dette ”bål”. Jeg har oplevet spillere som var bange for, at de ikke får deres achievements og derved skaber en negativ stemning. Til det vil jeg dog også tilføje de andre spillers utålmodighed med at blive færdige, hvilket jo helt naturligt er med til at gøre stemningen endnu mere negativ.


..og her sidder jeg så og kritiserer. Kritiserer dem som kritiserer. Det kan vel hurtigt betragtes som negativt? Som manglende respekt for ytringsfriheden? Og måske endda som manglende respekt overfor dem som brokker sig og skodder andre? Men hvordan skal man ellers gøre folk opmærksomme på dette her? Den negative stemning der langsomt sniger sig ind alle steder..


 

Jeg vil gerne opmuntre mine medspillere, respektere deres forskelligheder, smag og holdninger. Jeg vil gerne rose, frem for at kritisere, støtte frem for at modarbejde. Kort og godt: udvise respekt. Det ord som vel kan være at betragte som nøgleordet i dette indlæg. Men den slags kræver mindst to parter. Du kan udvise respekten alene, men hvis alle andre modarbejder dig, hvad er den så værd?


 

Så hermed en opfordring til alle ”Gamere”. Lad os prøve at være lidt mere positive, lidt mere overbærende og udvise en smule mere respekt for hinanden. Tak.. Og så må jeg vist selv komme i gang med at være et forbillede.. ;)

 

 

 

 

 

 

17-06-2010 - 12:44

Xbox-spil og forældre

Jeg er ingen vårhare. Alderen har langsomt sneget sig ind på mig, men jeg har stadig "det barnlige" i mit hjerte, hvilket nok er grunden til, at jeg elsker at spille på min Xbox. I den forbindelse tænker jeg på "det barnlige", som værende "evnen til at fascineres og glædes". En evne, som jeg mener, alt for mange voksne mennesker i vores moderne samfund mangler.. 

..Og så slår det en! Barnlig > voksen. Børn > forældre. Mig og mine forældre. Uanset hvor gammel man selv er, så vil ens forældre altid se på en som deres barn! De vil altid have deres råd og deres måde at gøre tingene på og som deres barn, ønsker man altid deres anerkendelse.. også når det gælder sådan noget som en Xbox. Og det er her man begår en fejl, som sikkert er begået før: Man prøver at imponere sin gamle far!

Så her sidder man så med sin Xbox, sit store Plasma-TV og sit super seje surround anlæg, alt sammen købt i dyre domme for sine hårdt tjente voksen-penge. Billederne farer knivskarpt hen over skærmen i 1080p, mens den digitale surround lyd er så klar, at man skulle tro, at et symfoniorkester havde indtaget lejligheden for at akkompaniere den virtuelle krig som udspilles i ens egen stue. Dybe eksplosioner der runger (og vlækker underboen om natten), en intens kampscene på virtuel liv og død, en udfordring der får dig til at glemme verdenen omkring dig (og nogle gange din kæreste, mobilen, arbejdet, virkeligheden?) og de sporadiske små suk, over hvor "flot og fedt det er"! Intet mindre end fantastisk!! Det indre barn er virkelig stimuleret!

..Og det vil man da gerne dele med sin far? Han har jo selv en iPhone, bruger en computer til at redigere sine fisketure- og feriefilm og navigerer sejlbåden med en avanceret GPS kort-plotter. En gammel far, som elsker teknik. Det er da et sikkert hit! Ham vil man da gerne vise sin spillemaskine til, sit TV og sit anlæg. Vil man ikke? (Nej, det vil man ikke, men det finder man først ud af for sent)

Man inviterer den gamle hjem. Serverer kaffen. Dæmper lyset i stuen, tilpasser billedet så det er perfekt, skruer op for anlægget, så den digitale lyd kan få plads. Man sætter et spil på som "han bare må se!", i dette tilfælde "Battlestations: Pacific", fordi man ved at han elsker WWII film, de store krigsskibe og især de gamle fly. Man starter spillet og kigger håbefuldt på ham og siger: "Nåh, hvad siger du så?!"

Tavshed..

Så disker man op med "Modern Warfare 2". Nu skal der ske noget action! Det er sgu et flot spil og nogle flotte video-sekvenser (synes jeg) og så siger man igen: "Hvad siger du så? Fantastisk lavet, ikke?"

"Det er flot" siger han tørt. "Hvor meget var det, at du gav for TV'et? Synes du ikke at du burde gå udenfor i det gode vejr, i stedet for at sidde inde og spille?"

.. Og det er så her! Lige her! At man finder ud af, at det hele var forgæves! At man kvajede sig! Teknikken var i orden, billedet var i orden og lyden var i orden, teknisk set, men når alt kommer til alt så var det jo et spil det handlede om. Et computerspil! Det var det som fik det tekniske "wow" til at blive et "suk"! For så bliver man igen et barn i sine fars øjne. Et barn som spiller computer, mens solen skinner udenfor. Og computerspil er jo kun for børn.. 

Så hvad blev der af glæden og fascinationen? Hvad blev der af den voksne, som godt kan lide at spille uden at skulle blive stemplet som et barn der spilder tiden? Tja, han finder tilbage til sine Xbox-venner på sin egen alder. Dem som bekræfter ham i, at det er ok at spille Xbox, selv om man er passeret de 35 og det bestemt ikke er barnligt.. :)

Og hvad min elskede far? Og hans fordomme om computerspil? Hmm, Gad vide hvad der ville ske, hvis jeg viste ham en Blu-Ray film? Måske burde jeg allerede stoppe her ved tankerne.. :)

10-06-2010 - 13:44

Tiden går, Xbox'en står.. og samler støv! :(

Tja, så er man fanget i det igen. Tiden der bare går, mens Xbox'en pænt står på sin plads og samler støv. Jeg har dog fornemmelsen af, at den engang imellem prøver at sende mig tillokende blikke, i håbet om at fange min opmærksomhed og spille nogle voldelige spil.. bare en lille smule.. Den er sikkert træt af Peggle og Hexic!

Et eller andet sted, er det surt at indrømme, at ens kæreste har spillet mere på Xbox'en end en selv, men sådan har det været i et par uger og det har mit sårbare, lille gamer-hjerte det ikke godt med. Men som vi alle ved, handler livet (desværre) ikke kun altid om "alt det sjove" og vi bliver ofte nødt til at sørge "for det grove" først: Arbejde! Arbejde, arbejde, Tillidsmandsmøder, kapsejlads, skole-hjem-samtaler, familiefester og arbejde. Sådan er den modne (ikke gamle) gamers lod.. Tror jeg nok..

Men så kom dagen endelig! I dag! Torsdag! Kæresten er taget til Fyn for at hjælpe med forberedelserne til hendes mors 70 års fødselsdag og jeg har aftenen for mig selv! For mig selv og min Xbox! YES!! ..nu håber jeg så bare, at gutterne på min venneliste også har aftenen fri.. Hvis de stadig kan huske hvem jeg er.. :(

Følg Xboxlife her