Rockanoid's blog
22-08-2010 - 01:58

Spil(d) af tid?

..og så blev det lørdag nat! Og her sidder jeg med en sær følelse af, at jeg måske har spildt min tid, selv om jeg havde al den tid jeg kunne ønske mig..

Det hele startede med at kæresten skulle til rock-festival med veninden og i den forbindelse, så jeg her en sjælden chance for, at få indhentet noget forsømt Xbox-tid. Yes, nu skulle der spilles! Der var købt ind til mad, så alt var i huset, døren var låst for ubudne gæster, bjørnefælden lagt udenfor døren til Jehovas Vidner, mobilen var (næsten) gemt væk, opvasken var klaret af opmaskinen, kæresten var kysset farvel og nu skulle den bare stå på kvalitetstid til mig, mig, mig! 

Fredag aften kom jeg sent i gang med at spille, men det var nu hyggeligt med en gang Gears 2 Horde, med nogle hyggelig mennesker, så jeg gik glad i seng. Dejlig aften. Lige som det skulle være. Vi havde desuden lavet en aftale om, at vi skulle mødes om lørdagen og spille noget mere Horde, så det var jo fint. Jeg glædede mig i hvert fald..

Lørdagen kom og et telefonopkald fra min "jeg-står-også-tidligt-op-i-weekenderne-hvorfor-gør-du-ikke-det?" mor, vækkede mig og ødelagde min søvn. Så jeg kunne lige så godt stå op, tage et bad og nyde min morgenmad. Og jo, jeg glædede mig stadig til at skulle spille en HEL lørdag!

Efter morgen-ritualet logged jeg på, fandt hurtigt de folk jeg skulle spille med, Gears 2 røg i maskinen og på den måde blev en lang historie om virtuelt blod og vold (og endda masser af det; Det er jo trods alt Gears of War) til en kort dag..

..og nu sidder jeg så her. Dagen forsvandt så hurtigt som jeg beskrev den. I med spillet, bang-bang, ud med spillet og godnat. Var det virkelig hvad jeg fik for min 25-øre i denne omgang? Alle de timer, som forsvandt som lys for solen? Og endda uden den der "yes-hvor-var-det-fedt-lad-os holde-fest-og-tømme-naboens-barskab" følelse? Sagen er at jeg faktisk føler mig skuffet..

Det er her, at det er vigtig at pointere, at min følelse absolut intet har med de venlige, hyggelige og morsomme mennesker, om jeg delte timerne med. Bestemt ikke! Selskabet var som det skulle være, men hvis de var helt i orden, hvad dælen er der så i vejen?

Måske var det spillet? En fredag aften og en hel lørdag med Gears 2, er vel på forhånd dømt til, at gøre dig lidt utilpas. Der ER en grænse for hvor fedt, det er at skyde hovedet af fjenden igen og igen, igennem de samme baner i timevis. Misforstå mig ikke kære Gears-fans, spillet er super-fedt, men alting har en grænse i forhold til overdreven brug og måske var den jeg havde krydset?

Eller var det bare hele ideen? Altså ideen om at sidde en hel dag, med "controlleren" i hånden (nej, det var ikke sjofelt ment) og stirre på skærmen? At lade timerne flyve forbi og når man kigger op, så er det pludselig mørkt udenfor? Timer brugt på at leve sig ind i anden verden for at skjule sig fra den, der virkelig eksisterer omkring en..

Eller er det fordi man er blevet så træt i hovedet af at glo på TV'et og de sære små (men stærke mænd) der løber rundt og dræber hinanden? Måske TV-stråler? Eller sidder jeg for tæt på min skærm? 

Måske skulle jeg have gået udenfor og indånde den friske luft dybt ned i lungerne og nyde de enkelte solstråler som tittede frem mellem skyerne. Høre fuglene og mærke resterne af varmen i den milde sen-sommerbrise før efteråret indtager landet med sine kraftig vinde og sit evige regnvejr? ..Men det er et eller andet sted fuldstændigt ligegyldigt, for så kunne jeg jo ikke spille? Og naturen indgår jo også i mange af scenerierne i spillene, så der er jeg vist dækket ind.. 

Konklusionen, for en sådan må der nødvendigvis være, er at jeg tror at mine forventninger ikke levede op til det, som jeg forventede af dagen. Måske skulle jeg havde fundet et spil som jeg personligt, kunne have fordybet og fortabt mig i? Et spil hvor jeg følte en udvikling og fremgang, i stedet for se en tekstbesked der fortalte mig at det nu var Wave 50, med efterfølgende achievement? Måske skulle jeg have dedikeret mit spil til den gode historie og ikke en evig trykken på "trigger-knappen" mens jeg desperat kæmpede for min virtuelle overlevelse og frustration, når det fejlede (Damn, guys. I reddede sgu min røv flere gange end jeg fortjente)..

Så hvad har jeg så lært i dag? Svaret er: Forventningsafstemning! Eller sagt på en anden måde: Jeg skal overveje hvad jeg skal spille og på hvilken måde jeg vil spille næste gang, den sjældne "fri-for-alting-familie-og-kæreste-relateret-indhold" dag igen bliver mulig. Skal det være hele dagen eller burde jeg faktisk møde nogle rigtige levende mennesker? Skal jeg booste og hyggensnakke eller fordybe mig alene? Eller måske gøre lidt af hvert?

Alt i alt er det de gode overvejelser, en sær følelse af tidspilde, har givet mig og som i den grad har givet mig noget at tænke over til næste gang.. Så kommer spørgsmålet jo bare om jeg synes jeg har et spil, som kan leve op til de kriterier? Damn..


P.S. Forventningsafstemning. Husk og forstå ordet kære læsere. Det er sammen med respekt, noget af det vigtigste i det liv vi har med andre mennesker og ofte årsag til at selv samme liv med andre mennesker går i stykker. Ja, jeg synes lige at det pædagogisk-filosofiske skulle nævnes, nu hvor jeg selv havde bragt det på banen.. :-)




Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her