rillG's blog
29-12-2012 - 17:41

Nytår

At invitere mennesker til en nytårsaften

Som de fest mennesker min roomie og jeg nu en gang er, valgte vi at holde en gigant nytårsfest i vores 3v lejlighed.
Vi har DJ's, lys osv. og har inviteret omkring 250 mennesker. Det eskalerede så idag så nu kommer TV2 også og optager i 1 time, da en af deltagerne skal udsendes til næste år og derfor laver de en dokumentar.

Vild nytårsaften? Bare en smule, men nøj hvor jeg glæder mig!

Pas på jer selv mandag aften/nat og hav så en god nytårsaften! 
28-02-2012 - 22:56

Lyd på drengen!

Så synes jeg at det burde være tid til at prøve at skrive et blogindlæg til.

Siden første blogindlæg er der sket ting og sager.
Arbejder stadig som lærervikar, da jeg ikke kom ind på uddannelse. Fandt ud af at jeg havde dumpet spansk i gymnasiet, så jeg er nu nødsaget til at tage 1 måneds intensivt kursus på Niels Brock inde på Kultorvet. Det bliver noget af en nød at knække, da jeg i forvejen ikke er en ørn til spansk. Men det handler jo mest om at ranke op i sig selv og så give den gas i de 3 uger (plus det løse) som det nu varer.

Når jeg nu har bestået faget (7-9-13), har jeg planer om at læse historie på KU, det hele har taget en kæmpe drejning (efter sidste blogindlæg, hvor jeg var fastlåst på at læse jura) og jeg tænker på at kombinere det med kommunikation eller noget samfundsfagligt. Jeg er dog blevet glad for at være lærervikar, så derfor ser jeg det ikke helt umuligt at jeg evt. kunne gå hen og blive gymnasielærer.

Det er sådan set det der er sket siden sidst.

På givne tidspunkt (22:50 siger den på uret), kravler jeg rundt på juno.co.uk og finder, efter min egen mening, lækre produktioner (minimal/tech house). Jeg håber inderligt at jeg en dag kan komme ud og dj'e et sted hvor det ikke er mainstream fester. I min tid som mobil jock har jeg efterhånden spillet til en del 18 års, afgangsfester osv. og stilen er hits, hits, hits. Det jeg vil med at dj'e er at formidle anden musik, nærmest som at "educate" publikum, lade dem gå fra en fest hvor de tænker at de har fået en anderledes oplevelse rent musikalsk.
Men så igen, folk er jo tæske stive alligevel, så de finder nok aldrig ud af det alligevel. Men bare det at kunne spille noget anderledes ville være et kæmpe "relief"!

God uge til jer allesammen, foråret er jo så småt på vej! 
21-03-2011 - 16:51

En lærervikars anekdoter

Hej og velkommen til min blog. (lorte præsentation og samtidig for standard..)

Nåmen, nu hvor jeg endelig har fået taget mig sammen til at begynde på at blogge burde jeg jo skrive noget fornuftigt og interessant læsning.
Men alt er relativt og det er derfor ikke sikkert at DU vil have følelsen af at klikke videre og tænke "hold da op! Det var dagens klimaks det dér."

Dagen idag har brystet sig af at være noget så originalt og normalt som..mandag. Dagen efter weekenden hvor man praktisk taget ikke har særlig meget energi fordi man overhovedet ikke har nået at få sovet længe, slappet af osv. i weekenden (hvilket man jo aldrig når i nogen weekender). 

Da jeg arbejder som lærervikar i mit friår (sabbatår, fjumreår, caféår etc. etc.) havde jeg jo så en af de typiske mandage hvor man tænker "crap damnit, jeg skulle være blevet i min seng", men det gør man ikke for hyren er jo outstanding i forhold til at man er "fresh outta" gymnasiet.

Selvfølgelig er eleverne også godt kørende, især i femte klasserne hvor puberteten langsomt melder sig og hormonerne bobler som kun en vandpibe gør det i Asien. Så tror jeg godt I kan følge mig resten af vejen...
Det skal siges med det samme at jeg IKKE hader mit arbejde, tværtimod, jeg elsker det! Men man kan jo have sine mandage. Alle kan have sine mandage.

Vejret er skønt derimod. Føler en lyst til at udfolde mig kreativt med at tage en tur på stranden og tage nogle billeder med mit Nikon D5000. Jeg skal bare have taget mig sammen, for det er jo mandag og alle kender mandage.

Hvad føler jeg sig for at gøre? Hvad orker jeg?
Jeg orker at gå ud og ryge en blå Rög. Jeg orker at bruge ca. 15.000kr på en Macbook Pro for jeg er træt af min compaq maskine.

 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her