Raider's blog
18-03-2007 - 20:07

And the worst control scheme ever goes to...

... Def Jam: Icon. Ja, nogle af jer troede nok det var Bionicle Heroes, men næh nej, vinderen findes lige her. Aldrig har jeg vredet mine muskelsvage fingre og stakkels trådløse controller i sådan en vrede, som jeg har ved dette spil. Ikke nok med at alle slag, ryk, kommandorer er forsinket (dette bekræfter Gametrailers i deres video review), så er kontrolopstillingen den mest utradiotionelle set i et kampsportsspil. En kombination af knapper og analog-sticks, udgør ens basale slag, mens triggers skal holdes inde, for at lave specielle kommander. Men bemærk, triggers kræver også at man bevæger den ene analog, for overhovedet at kunne lave et specielt move. Skal du blokkere, så er det triggeren inde, og så prøve at finde den rette vinkel på analogen til at rette et blok hen på rette sted. Men fordi alt er forsinket, vil man sjældent blokere på rette tidspunkt - og højsansynlig blive et offer for et greb og en flyvetur igennem luften. Det er udover det sædvanlige håbløst, og som før hentydet til, meget smertefuldt for fingrene.

Udover en overfladisk grafisk side og interface, der gør spillet mere end upraktisk, sløvende og forvirrende, så er dette en titel der tiltaler en meget lille målgruppe; dem der har lavet spillet og dem der deltager i spillet. Ingen hiphop-fan, med respekt for sig selv, vil kunne med god samvigtighed samle denne titel op (udkommer på fredag d. 23 marts), og nyde kerne gameplayet.

Det er første gang jeg har været på grænsen til at kyle en uskyldig og isærdeles trofast 399kr dyr controller ned i gulvet, af ren vrede. Kun ved hjælp af et indskud af sund fornuft, nåede jeg at slukke min Xbox, så jeg kunne komme til mit sande jeg igen. Close one...
07-03-2007 - 14:20

Ghost Recon: Advanced Warfighter 2 (Xbox 360 anmeldelse)

Bemærk: Jeg retter stave- og formuleringsfejl løbende som jeg opdager dem. 

Det virker ikke engang som et år siden, hvor jeg havde min første rigtige next-gen oplevelse på min allerede 3 måneder gamle Xbox 360. Det kom i form af en allerede velkendt spilserie, der med sine lovende trailers og innovative idéer skulle revolutionere taktisk action gaming på konsol. Selvfølgelig blev der også lavet andre spil under samme navn, til andre platforme, men Xbox 360-versionen skulle være helt unik. Kort sagt, Ghost Recon: Advanced Warfighter var et pragtfuldt spil. Om end det ikke lignende de flotte trailers helt eksakt, så var det tæt nok til at vi følte vores forventninger indviet.

Denne fredag kommer efterfølgeren til Ubisofts succestitel, blot et år efter. Vil Ghost Recon: Advanced Warfighter 2 blot være en GRAW 1 komma 5, uden de store tilføjelser og ligne det samme maskineri der gav os forgængeren? Er et års mellemrum egentlig nok til at give selv de ivrigste fans nok nyt at komme efter? 

I GRAW2 fortsætter du som kaptajn Scott Mitchell, der vender hjem til militærbasen på amerikansk jord efter både at den amerikanske og mexicanske præsident blev reddet på Mexicansk jord. På vej ude til en øvelsesbane, bliver du briefet om dine heltemodige gerninger og hvordan du har undveget et kup i det mexicanske styre. Dit land og din præsident står i gæld til dig – men før du har tænkt dig at få udhvilet lidt, er der igen brug for din hjælp. Selvom rebellernes kup havde mislykkes, hærger de stadig landet. Pga. en international knibe, er du nød til at gå under radaren og opererer bag Mexicos grænse endnu engang. Men det eskalere hurtigt, når den rebelske trussel nærmer sig grænsen til USA. Summen af al frygt, i form af masseødelæggelsesvåben, er kommet i deres besiddelse og intentioner om at ramme USA er mere end åbenlyst. Din ypperste indsats er krævet, for at undgå en katastrofe af episke proportioner.
 

Gameplay

Kendere af Advanced Warfighter ved, at spillet foregår i en sigtbar afstand engang ude i fremtiden, hvor det amerikanske militær har den nyeste teknologi integreret i deres inventar. Udover at du råder over alverdens moderne våben, så har du igen dit cross-com der gør, at et video-feedback altid vil være for øjnene af dig i dit visir. Med dette kan du få et taktisk overblik over situationen, få essentielt feedback fra dine overkommanderende eller information fra luften om næste afhentningspunkt - endda se hvad dine militærenheder laver. I forgængeren, kom alle disse som ret overvældende til tider. Denne gang, har Ubisoft justeret og forbedret elementerne til perfektion. Uden at gå i detaljer i hvad man kunne før, så vil jeg fortælle hvad der er nyt og forbedret. 

I forgængeren kunne det være til besvær, at navigere de soldaterne der følger én omtrent halvdelen af spillet igennem. Mulighederne var, at man skulle spotte et nærliggende sted fra ens position, hvor soldaterne skulle gå hen, eller bruge ens taktiske overblik, som ikke var så nøjagtigt som man egentlig kunne ønske sig. Dette gjorde, at ens soldater ofte altid arbejdede i kortsnor, så du havde en chance for at kunne navigere den optimalt under beskydning. Men som et betydelig tiltag, kan man nu, udover video-feedbacket der befinder sig i venstrehjørne af ens udsyn, gå i tredjeperson hos ens gruppe af soldater. Sagt med andre ord; dit syn overføres til et nærliggende ekstra kamera hos dine mænd hvor du kan præcisere og navigere dem rundt – alt imens du, Scott Mitchell, befinder dig i et helt andet sted. Det lyder kryptisk, men det fungerer eminent, og giver spillet en hel anden dimension. Udover at det tilmed ser fantastisk livligt ud, med sit ”CNN i feltet-rystende” kamera, giver det dig nogle kreative flanke-muligheder. Når du parallelt rykker dig frem, med din gruppe af soldater der står 30 meter væk, vil I hurtigt få nedlagt den modstridende fjende, der nu får langt færre positioner at gemme sig sikkert bag. Du kan komme til at kontrollere udførelsen af et angreb fuldt ud, uden selv overhovedet at komme til at trykke aftrækkeren af på dit eget våben. Og det er egentlig den mest optimale krigsførelser der er. Ikke sagt, at gameplayet forandres til et spil som Full Spectrum Warrior, men mulighederne er der – og det gør det nemmere for dig, hvis du bruger hvad du har til rådighed.
 

Men at kunne gå i synsfeltet er ikke eksklusivt til dine soldater. Dette kan endda gøres med tanks, helikoptere, den armerede ”mule” som udover levere våben til dig, kan bruges til at distrahere fjenden. Din AUV Cypher skal heller ikke gennemgå en fortsættelse, uden betydelige forbedringer. Udover at du nu kan se feltet fra luften, med dets live-kamera, kan du nu også navigere det manuelt. Funktionelt er det blevet bedre, fordi AUV’en er mindre sårbar overfor beskydning nu. Du fører den svævende mekaniske enhed over et potentielt område med fjender, lader den dykke ned manuelt, og opfanger de fjender der nu er i syne. Nu lader du blot AUV’en forblive højt oppe i luften, og den vil holde øje med de fjender den har inden for sit brede felt. Brugbart intet mindre, men selve spillet er gjort en tand lettere i denne omgang, så du får faktisk sjældent stillet AUV’en til rådighed.
 

Og det bringer mig egentlig til det næste vigtige punkt i gameplayet. GRAW2 er en del nemmere end forgængeren. Uden at det føles som arcade-agtigt – langt fra - så er spillet blevet mere brugervenligt. Foruden den førnævnte funktion, der gør spillet nemmere at navigere rundt med, så er dine soldaters kunstige intelligens blevet forbedret til stor en tilfredsstillelse. Aldrig har jeg set dem sætte sig fast nogle steder, eller opføre sig ualmindeligt kluntet. I ”recon”-mode, er de forsigtige og søger altid ly hvor det er fornuftigst. I ”attack”-mode og under beskydning, udspiller deres taktiske intuition sig til perfektion. De vil altid søge i ly, mod fjendens beskydning, og er der ikke plads, finder de et nærliggende sted hvor de kan gemme sig bag, samt levere beskydning tilbage. Er det helt umuligt for dem at ramme fjenden, fra der hvor de står, beder de dig om at omrokke dem – går det helt galt for sig, så flytter de sig selv til et passende sted. Den kunstige intelligens er virkelig god, og redder dig i situationer hvor du enten har været uspecifik eller kluntet med dine kommandoer. Det er en bemærkelsesværdig forbedring og gør blot de mange kampe der opstår i løbet af en mission, til en sand fornøjelse – helt uden at det bliver for nemt. Små detaljer som dine soldater stiller sig væk fra vægge, i tilfælde af nærliggende store eksplosioner for at undgå indrekvæstelser, er blot et skridt nærmere på virkeligheden.
 

En helt anden ting, der mindsker frustrationen er, at man nu selv kan blive healet af sine soldater – givet at man har valgt at have en medic på holdet. Du er nu ikke nødsaget til at humpe dig en hel bane igennem på et helbred dig lyser rød. Medic’en er balanceret med et antal medipacks, der kan bruges indtil i får forsyninger. Så man skal stadig rationere, og ikke kaste sig rundt med healing af både dig selv og dit mandskab. Hvad der heller ikke er gået hen ubemærket, var, at der heller ikke lå ammunitionsforsyningskasser rundt omkring længere. Det var måske forgængerens mest ulogiske element, hvor du kunne finde disse forsyningskasser ligge rundt omkring på banerne – endda indenfor fjendtligt territorium. Forsyningerne er nu erstattet med den førnævnte ubemandet sekshjulet ”mule”, som dine kommanderede kan få mere eller mindre ubemærket hen til en position nær dig. Det er dog lidt af en sjælenhed, så har du været lidt for glad for aftrækkeren på dit automatvåben, er du nok nødsaget til at finde dig i, at samle fjendernes våben op.
 

Er det således at man nu er lidt skydegal, kan det være med god grund. For GRAW 2 er meget mere materialebevidst end hidtil. Ting man burde kunne skyde igennem, kan man nu skyde igennem. Biler springer i luften, kasser splintres under beskydning – og dette gør det mere interessant for dig og fjenderne, at finde de rette objekter at gemmes sig bag. Fjenderne har det dog med at gemme sig, hvis de kan, og sjældent omrokkere væk, står de allerede et godt sted. Faktisk er de ikke så aggressive som man kunne ønske, men de rykker sig nu alligevel, spotter de dig i gang med at lave en manøvre der flanker deres sårbarhed. 

Gameplayet i GRAW2 er blevet til et orgie af historiedrevet cinematiske action-sekvenser, med flydende overgange, der holder både stemningen i konstant intensitet og spænding. Forbedringerne og tiltagene virker naturlige, nærmest åbenlyse, og sætter det velkendte gameplay i GRAW op på et højere og mere nydeligt niveau. Der er faktisk ikke et eneste kedeligt øjeblik længere.
10.0

Grafik
Når man starter spillet, ligner alt ved sit gamle jeg. Den nostalgiske musik, de typiske menu-opstillinger er nærmest uændret, så man kunne sagtens frygte at grafikken også ”bare” var det samme om igen. Svaret er et vagt ”nej”. Advanced Warfighter er stadig et flot spil den dag i dag, og det har ældes med skønhed – men det er de små detaljer, der udgøre en stor nok en forskel til, at den grafiske side i GRAW 2 er betydelige flottere og et værdigt nok et kig. Noget af det første man lægger mærke til, når man i tutorialmissionen bevæger sig rundt i et sandklædt miljø, er effekter som sandstøv der farer rundt i vinden. Dette ekstra dynamiske lag, ligger sig som en tung stemning og bevirker ens sanseindtryk, til grænsen hvor man næsten gnider sig i øjnene, for at få sandkornene ud. Det er virkelig lækkert. Og det samme gælder for røgeffekterne, som både omfavner Scott Mitchell og miljøet man bevæger sig i, uden at det ser forkert ud eller tager på frameraten – som på intet tidspunkt sakkede bag ud.  

Lyset er i denne omgang også meget bedre balanceret, og er igen rigtig stemningssættende. Det er stærkt hjulpet af et dynamisk lys, der ændrer sig løbende med forløbet i en bane. Fra tidlig morgen til tusmørke. Det går selvfølgelig hurtigere end virkeligheden, men passer simpelthen til perfektionen i løbe med spillets tempo den stemning du oplever. Dette har også effekt på hvornår det er bedst at bruge sine infrarød-goggles. Væk er e kedelige sekvenser, hvor du er nød til at navigere dig igennem en hel bane med infrarød, så man ikke er tvunget til at skyde i mørke og ikke kan nyde den inspirerende grafik som den virkelig foregår.
 

Spillet har tilsyneladende også meget mere detaljeret teksturer – og det gælder for det meste overalt hvor du bevæger dig. Dette gælder, til glædeligt en gruppe af dedikeret spilere, også i multiplayer-mulighederne i spillet. Man kan stadig ikke læne sig op ad vægge og multiplayer-delen ligner en sparet version af den oprindelige campaign-del. Men her snydes vi ikke fra de detaljeret teksturer og de imponerende flotte lys- og skygge-effekter. Og det gør multiplayer-delen blot så meget skønnere, end forgængerens version.  

Dette spil har ikke ældet sig besynderligt, men gjort sig selv til en klassiker indenfor den grafiske stil. Man vil næppe finde sig skuffet – også selvom der kun er et år mellem de to spil.
 Kameraet i spillet virker en tand mere realistisk og rystende denne gang, som om man deltager i en levende dokumenter. Cutscenes er blevet gjort dynamiske, fordi man på hvilket som helst tidspunkt, kan vippe kameraet indenfor en vis begrænsning. Dette gør, at man ikke føler sig som en tilskuer, men aktiv fortsat deltager i spillets velskrevet drejebog. Eksplosioner tager igen pusten fra én, den imponerende drawdistance bringer en tåre til ens øjne, og musikken får de sidste hår til at rejse sig.
9.0

Lyd
Lydsiden er igen fænomenal. Når du bevæger dig rundt, kan du høre dit udstyr rasle på kroppen, fodspor variere alt efter hvilket materiale du betræder, susende lyde fra skud og indkommende mortergranater siver i højtalerne og intet projektil lader sig stoppe ubemærket. Tanks, helikoptere, jetjagere overdøver og du skal gøre dig glad for, at du larmbeskyttet af din højteknologiske hjelm. GRAW2 er et komplet lydunivers af metalliske, brummende, summende, og syntetiske lyd der harmonere udenfor irritation. Det er sandfærdigt en essentiel del af oplevelsen, der ikke kunne have blevet gjort bedre. Et endnu tungere Hollywood-soundtrack sætter de sidste prikker over i’erne og får det til at krible hvor det sjældent gør. Musikken stiger når det passer, og bliver så rørende, at det grænser sig til en visuel-hallucinerende oplevelse. Simpelthen perfekt, intet mindre!
10.0

Holdbarhed
Multiplayer i forgængeren var meget kritiseret på en mangelfuld grafiskteknik. Ubemærket gik det heller ikke hen, at funktioner manglede fra campaign-delen, så som at kunne læne sig op ad vægge. Sidstnævnte er desværre stadig ikke med i multiplayer-delen, men til gengæld er grafikken blevet en tydeligvis pænere. Gameplay-mæssigt er det blevet sjovere, nu når man kan heale medspillere der ligger døende. Det er selvfølgelig ensbetydende bliver man ramt i hovedet, eller beskudt meget, men bliver du snittet, kan du ligge og vride dig indtil en venlig samarit hjælper dig med at komme op på benene igen. Givetvis får du ikke fuld health, men du får lov til at spille videre. Gør at man er lidt mere dristig når man spiller sammen, eksempelvis i en af de mange online mission-baseret campaign-baner. 

Campaign-delen varer godt 7-8 timer, hvor andet akt var den mest tidsrøvende på ca. 3½ time på normal. Det lyder måske ikke af meget, for erfarne spillere, men spillet virker faktisk langt og overvældende, fordi der det hele tiden sker noget. Der er ikke et stille øjeblik, tid til pusterum, før et nyt event op står. Med meget lidt backtracking, for at sige intet, føles oplevelsen mere end fyldig nok. Achievements er i denne omgang ret udfordrende, uden at være umulige. De er også mere overkommelige end før hen, og kræver mere af dine evner, end mere af din tid.
 

Stadig er der masser at komme efter, også selvom mange af elementerne i multiplayer-delen, ligner en finere genudsendelse. Måske en 4-player co-op, stærkt inspirerede af en anden fantastisk titel – Rainbow Six: Vegas – kunne have været et livligt indgreb. Men som man siger, på god amerikansk stil; ”if it works, don't fix it”.
9.0

Overall
Da jeg begyndte på spillet, havde jeg helt glemt hvor fantastisk GRAW egentlig var, med nutidige grafiske vidundere som Gears Of War, Lost Planet og Rainbow Six Vegas. Men GRAW 2 giver disse spil hård konkurrence til stregen, for det handler ikke kun om den seneste grafik – men et gameplay der intellektuelt udfordrer og sanseligt fryder én. Og det er disse ting GRAW 2 gør bedst. Historien i GRAW 2 er måske ikke udover det sædvanlige, men ikke desto mindre ufatteligt spændende, og fører Tom Clancys ånd på en mesterlig facon.  

Ubisoft har revurderet en klassiker, og gjort måske verdens bedste miltitær-strategi shooter endnu bedre. Forbedringer der egentlig virker indlysende, men som alligevel kommer som en overraskelse. Skepsis har der været, hvor meget nyt holdet bag forgængeren har kunne nå at implementere på et års tid – men frygt ej; Ghost Recon: Advanced Warfighter 2 indvier alle forventninger du kunne have til en for måske tidlig fortsættelse. Spillet føles ikke forhastet på nogle punkter, men er en perfektion af det originale Advanced Warfighter. En ren fornøjelse, simpelthen. 
 

Om du har spillet forgængeren eller ej, så undgå for guds skyld ikke denne utrolige finpudsede, tilfredsstillende, og tilgængelige taktisk militær-shooter. Dine hænderne vil blive lammet af rumble-effekten, alt imens det kilder i maven. Snyd ikke dig selv for måske den hidtil bedste action- og største cinematiske-oplevelse på Xbox 360’eren. 
9.5
05-03-2007 - 19:53

GRAW 2

Mon det kan leve op til sidste års store succes? Jeg regner med at komme med en anmeldelse af Mitchells næste store eventyr på Xbox 360 her i min blog indenfor de kommende dage .



Det var meningen at jeg også ville have skrevet en anmeldelse af Fuzion Frenzy 2 og Bullet Witch. Men hvor den første var utrolig kedelig at tænke på, men nem at få achievements i, var den sidst nævnte ganske forfærdelig. Jeg havde egentlig fine forventninger til Bullet Witch, men spilmekanikken og dårlige placerede checkpoints, forhindrede mig i, at komme videre i spillet - til punktet hvor jeg gav op, både med at spille og tænke på en anmeldelse. Gamemakerman's beklagelser over spillet har jeg kun kunne finde enighed i.
Følg Xboxlife her