Star Trek Legacy (Xbox 360 anmeldelse)
Spacesims er en spilgenre vis storhedstid lå stærkt i 90’erne. Genren har ligget stille og ubemærket i dette årtusinde, og kun en meget lille håndfuld af titler skiller sig ud og har holdt genren i live ved desperat førstehjælp. Det har også været småt med Star Trek spiludgivelser over de sidste par år, hvor fans af serien er blevet håndfordret med den ene skuffende titel efter den anden. Men 2006 var året hvor Star Trek fejrede sit 40 års jubilæum, og der loves et stort comeback til kultserien på spilmarkedet. Vi ser det allerede med et kommende Star Trek Online til PC i år, og december udgivelserne sidste år; Star Trek: Tactical Assault og Star Trek Legacy. Vi har fået fat i sidste nævnte og ser spillet an, om det kan godtgøre de seneste dårlige spil.Hvor Star Trek: Shattered Universe var et gement action-flysimulator, og Star Trek: Encounters et fladt action-spaceshooter, har der ikke været nogle rigtige taktiske Star Trek spil siden strategi-serien Star Trek: Armada. Legacy overser alle disse forrige titler, og prøver at genvinde fansenes tillid, ved at gengive en oprigtig oplevelse af, at være kaptajn på seriens berygtede rumskibe. Vil spillet lever op til de mange fans’ forventninger? Vi beamer ned i Legacy og tager et kig på det.
Gameplay
Historien i Star Trek Legacy strækker sig over kultseriens fem Tv-serier. Spillet tager et kronologisk udgangspunkt i Tv-serierne, og har sin begyndelse i Enterprise-serien med Captain Jonathan Archer i førersædet. Efter en håndfuld missioner, bevæger man sig over i den originale Star Trek-serie med Captain Kirk, og ender senere i stolen hos Captain Picard i The Next Generation hvor man yder støtte til Deep Space Nine og får assistance fra Voyager-skibet med den berygtede Captain Janeway. Under dine farefulde missioner, vil man få bekendtskab med alt fra de aggressive Klingons, de sleske Romulans, og de altdominerende Borgs.
Man vil komme godt og grundigt rundt i galleriet af rumskibe der har været med i Star Trek-universet, imens man altid vil have ikon-rumskibet Enterprise i sin besiddelse. Med Enterprise, har man følgeskab af op til tre andre rumskibe, der spænder imellem et vidt udvalg af klasser. Udvalget er blandt Scouts, Destroyers, Cruisers og Battleships – alle skibe der har sine fordele og ulemper. De små lettere skibe, er langt hurtigere end de tunge klasser og manøvre sig meget hurtigere, men er omvendt ikke så kraftige i slagkraft og har mindre skjolde og rustning – akkurat som det foregår i serien. For hver mission man klarer, får man et beløb alt efter hvor godt man nu har klaret sig, og man kan så sælge og købe sig til endnu bedre skibe. Det giver det lidt af et rollespilspræg, da det belønner sig at gennemgå en mission uden at have spildt penge på et nyt fly – men man får eksempelvis kun det halve tilbage af et skibs værdi, vælger man at sælge det. Dette system er balanceret nok til, at man sagtens kan klare næsten mission, på trods af, at man ikke har et bestemt skib i sin besiddelse. Men er man påpasselig og fornuftig, og klarer sig godt i missionerne, vil man kunne få råd til de dyreste cruisers vis slagkraft virkelig kompenserer for deres mangel på fart og behændighed.
Modsat de førnævnte Star Trek spil, så fokuserer Legacy mere på at være taktisk. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er noget action, for det er der tonsvis af, men det betaler sig bedst at delegere sine skibe korrekt, og konfigurer og fokuserer sin energi. Ligesom i ældre spil som Star Wars: X-Wing Alliance, StarLancer, osv., kan du vælge hvor du vil fokuserer din energi. Sætter man den neutralt, er den ligelig fordelt mellem ens våben, skjold og motorer. Konfigurer man den fordelte energi til at fokuserer på eksempelvis våben, vil ens phasers lade hurtigere og man har et mere slagkraftigt skib. Omvendt vil ens skjold ikke blive gendannet så hurtigt, efter man er blevet beskudt, og ens skib flyver tilmed så langsommere. Systemet er dog dynamisk, og man kan sagtens vælge at energien skal fokuserer ligeligt mellem to funktioner, mens den tredje vil være efterladt svækket. Er man dog blevet beskudt, og har ens skjold taget meget skade, begynder skibets dele at tage fysisk skade. Her kan man vælge at lade størstedelen sin energi fokuserer på at få repareret sit skib, men det er selvfølgelig ikke uden risiko, da man suger energi fra sine våben og motorer. Det kan tit være et svært valg, når man stadig befinder sig i kampens hede – og det kan have et katastrofalt resultat. Mister du Enterprise, hvor man som admiral befinder sig, har man automatisk tabt.
I Legacy kan du styre dine skibe som en gruppe, eller dele dem op enkeltvis. Hele spillet foregår i tredjeperson, mens man hurtigt kan få et taktisk og manøvrerbart overblik, ved at åbne for sit dynamiske todimensionale kort. På dette kort, kan man udvælge mål, sende ens skibe fra et punkt til punkt, og endda vælge at ”warpe” dem fra sted til andet. Du kan stort set alle de ting du kan når man er i tredjeperson, og det bliver hurtig en vane at springe imellem begge, når der er flere ting der skal opnås på samme tid. Et eksempel, er en bane hvor en planet springer i luften og vragdelene af planeten spredes udover hele solsystemet. Det er gældende for dig og dit hold, at neutralisere disse stykker af planeter, inden de rammer vitale mål som satellitter, rumstationer, endda planeter. Opsplitning af sit hold, vil man tit komme ud for at skulle – specielt under vigtige eskorte opgaver.
Ud af ens fire skibe, styrer man hele tiden det ene. Man kan frit vælge at springe imellem de fire skibe, men når man er i førersædet i et af ens skibe, har man ansvar for at kontrollere skibet. Dette gælder at flyve, vælge mål og skyde. Imens bliver de resterende skibe styret af en fornuftig kunstig intelligens, der lader sig styrer af deres impulser eller dine ordrer, som man kan afgive når som helst. De reparerer dog ikke sig selv, eller konfigurer deres energi, så man finder ofte sig selv i at springe fra skib til skib. Styringen i sig selv kræver sin tilvænning, og man finder sig selv i at lave en del fejl, før man mestrer det helt. Det er ikke fordi opstillingen fejler, men i desperate situationer, for at holde én knap inde, for at hive en række at funktioner op, kan man være uheldig at komme til at trykke på den forkerte, og ”warpe” sit skib ud af billedet. Det gælder om at holde hovedet koldt, have et overblik, og være tæt på fjenden. Våbnene man er besiddelse af, om det så er phasers eller disrupters og de obligatoriske torpedoer, har bedre effekt jo tættere man er på fjenden. Man kan faktisk overhovedet ikke skyde, er du ikke inden for en vis rækkevidde. Det belønner sig endnu mere, hvis man kan komme tæt nok på, til at udnytte sub-systems. Her får man rig mulighed for at neutralisere et vitalt område på fjendes skib. Om det er deres motor, skjold, rustning eller våben, så har de alle deres fordele. I én mod én situationer, er man overlegen har man smadret modstanderens motorer, så deres skib ligger dødt i vandet.
De Achievements der er, er ret gode, samt udfordrende. Dog uden at være umulige. De fleste vil man få ved normal gennemgang af spillet, mens ekstra opgaver i missioner kræver mere list og overblik, for at opfylde. Desværre er spillet ikke bygget sådan op, at man kan vælge hvilken som helst bane, efter at have gennemført det, men man er nød til at starte et ny spil, for at komme til en bestemt bane. Banerne er altså ikke delt op i kapitler, og det savner man lidt når man gerne vil have fat i et Achievement i en udvalgt bane.
Grafik
Når man styrer sine fire skibe igennem stjernetåger, stjernestøv og stjernesystemer, er der en ting man virkelig savner; en virkelighedstro visuelside. Det er en skam der ikke er gjort lidt mere ud af grafikken, selvom det både ser udmærket ud og har gode lyseffekter. Man kunne bare gerne have ønsket sig en mere stemningssættende grafik der udnyttede konsollens kræfter, for lige at sætte prikken over i’et. Ikke nok med det, så gør Legacy ikke brug af det typiske farvelade simple interface (L-cards), man kender fra The Next Generationen-tiden. Interfacet er også alt for småt, og man har problemer med både at tyde funktionerne, mens ikoner ikke er indlysende nok for, hvad de står for. Banerne kunne også have været lidt større, uden at ødelægge gameplayets tidsmæssige flow. Men når planeter er helt ude af proportion og man ikke springer i luften under kollisioner, mister man lidt af indlevelsen. Endnu en ting der virkelig har været savnet, har været videosekvenser der poppede op, når man ”haile” andre fartøj, rumstationer eller når man får en besked. Voice-overs, som vi kommer til, udspiller sig udmærket, men i en genre som denne, forstår man ikke hvorfor så noget som videosekvenser i det obligatoriske hjørnet er skåret fra.
Lyd
Alle kaptajnerne vi kender fra Tv-serierne har lagt stemmer til spillets figurer, og de leverer det på en hjertelige og velkommen facon. Man føler rigtigt at man er i kroppen seriens kaptajnerne, men samtidig føler man også at man stadig får ordre af dem. Det er en meget besynderlig oplevelse, hvor man får stort indblik og perspektiv af, hvordan det er, at være på rumskibene i Star Trek. Udover dette, er der alle de karakteristiske Star Trek-lyde man har hørt igen og igen i Tv-serierne og filmene, og de leverer en tung og solid atmosfære til oplevelsen af spillet. Der er en del gentagelser, men virvaret af pulsende phasers, eksploderende torpedoer og de andres kaptajners stemmer, ligger sig som et lydtæppe man dækker sig ind i. Stemningen er som man ser den i Tv-serierne og filmene, og det er en oplevelse der har været længe ventet.
Holdbarhed
Legacy er et ret langt spil. Det kommer ikke i form af et uendelig antal af baner (som er typiske i spacesims-genren), men fordi hver enkelte bane kan i første gennemgang vare imellem tyve minutter og op til en hel time. En mangel af checkpoints gør, at man intensivt prøver at følge med i banernes udvikling. Man er lidt påpasselig, når man prøver at samle kræfterne efter en kamp man med nød og næppe lige vandt.
Online-delen er desværre anelse tør - ligesom den Skirmish-mode du kan spille for dig selv - og byder ikke meget afveksling. Du kan vælge at spille på Xbox Live op til fire spillere, hvor man rigt kan vælge imellem The Federation, The Klingons, The Romulans og The Borg. Banerne gælder stort set om, at neutralisere fjenden, inden du løber tør for skibe. Det kan være ret kedeligt, når der ikke er nogle rigtige mål at kæmpe for. Der er selvfølgelig enkelte baner, hvor du skal beskytte en rumstation, men alligevel virker det ret mangelfuldt og kan blive hurtigt kedeligt. Men med de femten baner, de mange rumskibe og fly der er at vælge og vrage imellem, er der nok med spilletid til fans af kultserien.
Overall
Man kommer ikke uden om, at Star Trek Legacy er egnet til dedikeret Star Trek fans og spacesims-elskere. Har man i forvejen meget lidt kendskab til Star Trek-universet, kan det være svært at finde drivkraft til at spille hele spillet igennem. Kombination af fremmedord og generel indsnævret Star Trek-jargon kan være forvirrende for nytilkomne, men gør det ikke umuligt at spille spillet. Det er bare mere givende, hvis man i forvejen har fulgt med i de diverse Star Trek-serier. Har man spillet spil som X-Wing Alliance, StarLancer, Wing Commander, endda Homeworld, burde man give dette spil et forsøg. Det er ikke samme måde at styre på, men man genlever nogle af de samme oplevelser og følelsesindtryk fra de spil af.
Legacy puster liv i Star Trek spillicensen. Den gode historie, der forbinder de tre tidsperioder til en vis troværdighed, er ret fængende. Trods den ujævne kontrol, den svingende sværhedsgrad og til tider misforstående opgaver, er Legacy det bedste Star Trek spil siden Elite Force-serien. Med en mere imponerende grafisk side og en lidt omhyggeligt lavet online-del, kunne dette spil have været et solidt comeback for Star Trek spillicensen. Ikke desto mindre, så er der underholdning for alle nørderne og tilhængere af én eller flere af Tv-serierne, i en god portion af timer på din Xbox 360. On screen!
7.0
2
Facebook
Twitter