Titel: Jungler
Udgiver: Konami
Årstal: 1981
Platform: Arkade

Om spillet:
Jungler kan beskrives som en krydsning af Pacman og Snake med et lille shooter element i sig. Du styrer et eller anden form for slangelignende skib der bevæger sig rundt i en labyrint. I denne labyrint er der også andre rød skibe. Din opgave er at dræbe disse modstandere.

Reglerne for hvordan man dræber en modstander er simpel. Alle "slange-skibene" består af flere led. Du kan skyde disse led bagfra hvorefter de forsvinder. Hvis du har flere led end din modstander, så skifter din modstanders farve til grøn. Når en modstander er grøn kan du styrer ind i modstanderen og dermed udrydde ham. Er modstanderen rød dør du ved kollision. Det er også muligt at skyde alle led af modstanderen som vil give flere point.

En gang imellem vil der også komme en frugt frem. Spiser du den vil du få et ekstra led på din slange. En bane klares når du har udryddet alle slangerne.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Styr slangen. Jeg vil igen pointere et problem, som er generelt for de fleste spil i Game Room. Styringen er ikke særlig god. Xbox gamepaddet er måske god til moderne skydespil og den slags, men det fungerer ikke særlig godt til gamle arkade-spil; Desværre.
A: Skyd.

Grafik/Lyd:
Det er ikke ligefrem verdens mest ophisende grafik, men det får da gjort jobbet. Alt er tydeligt, og det er et nice touch, at fjenderne skifter farve alt efter deres styrke i forhold til en. Det er dog ikke ligefrem banebrydende.

Der er ingen baggrundsmusik, men en masse standard-lyde. Igen ikke særlig ophisende, men der er det der skal være.

Karakter: 2/5
Jeg startede med at beskrive spillet som et mix af Pacman og Snake. Mens jeg elsker gode Snake-spil, så ved folk der kender mig, at jeg ikke er den store fan af Pacman. Spillet bliver bare hurtigt kedeligt, og jeg oplever det samme ved Jungler. Det er måske lidt mere interessant end Pacman grundet skyde-delen, men så bliver min oplevelse af spillet også ødelagt af den knap så gode styring. I sidste ende kan jeg ikke give Jungler mere end 2 i karakter. Det er ikke så dårligt at det skal ned på ét, men jeg finder ikke meget underholdning i dette spil.

Titel: Tutankham
Alternativ titel: Horror Maze
Udgiver: Konami
Årstal: 1982
Platform: Arkade

Om spillet:
Som titlen antyder, er dette spil inspireret af det gamle Ægypten. Du styrer en gravrøver, som har tænkt sig at få fingrene i alle de herligheder, der findes i Tutankhamons grav. Du skal finde din vej igennem labyrinter, hvor du bl.a. skal undgå gribbe og slanger, samle skatte op og finde en nøgle til døren for enden af labyrinten.

Styringen i Tutankham kan sammenlignes med den man finder i Pacman. Du trykker f.eks. til venstre, og så vil røveren forrsætte med at bevæge sig, indtil der er en mur i vejen. Spøgelserne i Pacman er så skiftet ud med forskellige dyr. Der findes dog ikke nogen store prikker du kan samle op, sådan at du kan jage dyrene. Til gengæld har du en pistol der kan skyde til venstre eller højre. Desuden har du en bombe, der kun kan bruges en gang per liv og bane. Denne bombe dræber til gengæld også alle dyr, men vær opmærksom på, at dyrene hurtigt spawner igen.

Der er også tid på hver bane. Løber tiden ud dør du ikke, men du mister muligheden for at bruge dine våben, hvilket stort set er det samme som at dø. Der er også nogle telepote placeret rundt i banen. De bevæger dig dog ikke særligt langt.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg gravrøveren op/ned/venstre/højre. Gravrøveren virkeR til at være lidt træg i det, når man gerne vil skifte retning.
X: Skyd til venstre.
B: Skyd til højre.
Y: Flashbombe. Udrydder alle modstanderne. Du har kun en per liv, så brug den på det rigtige tidspunkt.

Grafik/Lyd:
De forskellige karakterer er meget fine for tiden. Labyrinterne er bygget op at tiles, og selvom der er lidt variation i de forskellige tiles, så ser labyrinten lidt kedelig ud. Jeg synes det er positivt, at gulvet bare er en klar farve. På den måde virke den ikke distraherende, som man f.eks. kan opleve i Finalizer.

Der er faktisk ikke nogen baggrundsmusik i dette spil, men så alligevel. Når man går spilles der en lille trip-trap lyd, som faktisk godt kan udgøre en meget simpel primitiv baggrundslyd. Ellers er der nogle klassiske jingler, når man f.eks. gennemfører en bane.

Karakter: 4/5
Der er gode ting og der er dårlig ting ved Tutankham. Hvis vi starter med de dårlige ting, så synes jeg at styringen ikke er helt optimal. Vores gravrøver er lidt langsom til at vende sig om, når vi gerne vil have ham til det. Det kan måske godt skyldes, at Xbox-controlleren ikke altid er gode til de forskellige arkade-spil, men nu anmelder jeg spillet til Game Room på boxen, så jeg synes det er en pointe der er værd at tage med. Ellers er det mærkeligste ved spillet, at man kun kan skyde til venstre og højre. Det giver ikke nogen mening ud over, at Konami i sin tid har kunne sparet to knapper væk fra arkademaskinen. Du risikerer at blive fanget i en vertikal gang, og hvis du ikke har din flashbombe tilbage, så må du bare acceptere døden.

Jeg kan dog godt lide princippet i Tutankham. Jeg kan godt lide at gå rundt i gange og samle skatte op, og selvom spillet måske er lidt svær grundet styringen, så er det egentlig meget sjovt. Jeg synes også at der skal være bonuspoint for at have et minikort i toppen af skærmen. En god feature der gør, at du kan holde øje med hvor dine fjender er. Alt i alt får Tutankham lov til at krybe sig op på et fire-tal i karakter.