Game Room - Finalizer: Super Transformation

Titel: Finalizer: Super Transformation
Udgiver: Konami
Årstal: 1985
Platform: Arkade

Om spillet:
Finalizer er en klassisk vertical scrolling shooter. I dette spil styrer du et fly der flyver over vores egen jord. I klassisk stil skal du skyde en masse modstander, samle powerups op og nedkæmpe lede bosser, men der er en twist i Finalizer. Som den fulde titel antyder, så kan man transformere sig. Ved at samle powerups kan man ændre sit skib til en robot i bedste japansk mecha stil. Ud over den tydelige grafiske ændring, så får man også lige pludselig et skjold, som man selvfølgelig kan bruge til at blokere skud med.

En speciel ting ved powerups er at man kan skyde dem. På den måde kan man ændre hvilken effekt de har. Blandt andet er poweruppen "Chrash" glimrende, da man simpelthen bare kan flyve ind i sine modstandere for at smadre dem, og så får man tilmed en point-bonus.

Der er nok ikke så meget mere at sige om gameplay. De fleste har nok prøvet en vertical scrolling shooter før, og der er ikke meget udover mecha-featuren, som adskiller Finalizer fra mange andre af den slags spil. Hvis jeg skal give et enkelt godt råd så må det være: "Lad være med at dø". Hvis du først dør længere inde i spillet og mister dine powerups, så kan det godt være svært at komme ordentlig i gang igen, da modstanderne så er en del stærkere. Det er dog ikke umuligt.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Styr flyet/Robotten rundt.
A: Skyd. Der er ingen rapid fire, så der er god anledning til at få trænet noget button mashing.
B: Skyd/Skjold. Der er ikke forskel på de skud du fyre afsted. B er det samme som A når du er et fly, men når du bliver til en robot, så kan du bruge B til at benytte dit skjold.

Grafik:
Grafikken er som sædvanlig af høj kvalitet, når det er Konami der står bag. Der er mange forskellige enheder, og ens egen mech ser da ikke helt værst ud. Jorden du flyver over er der også gjort meget ud af. Det er desværre her, at Finalizer har et af sine store problemer. Grundet den detaljeret baggrund og den begrænsede farvepalet, så er det ikke altid lige let at adskille fjendtlige enheder og skud fra baggrund. Isør når tingene bliver mere hektiske.

Lyden er ikke af lige så høj kvalitet som vi kender fra andre Konami-spil, men der er da nogle enkelte jingles til at skabe stemning.

Karakter: 3/5
Hvis du er en fan af genren så er Finalizer et must. Især taget i betragtning af, at der ikke er andre spil af denne genre tilgængelige i Game Room pt. Finalizer er ikke den beste vertical shooter i historien, men den er absolut heller ikke den værste. Jeg har været inde på baggrunden, som kan have en uheldig påvirkning på ens gameplay, men spillet er visse tider også let kedeligt. Ikke sådan nu-gider-jeg-ikke-spille-mere!-kedelig, men mere kan-vi-ikke-komme-videre-i-spillet-nu?-kedelig. Finalizer må derfor nøjes med 3 i karakter, men jeg vil da anbefale folk at give spillet en chance.

NB: Farverne er lidt matte i denne video.

PS. Jeg var ellers under det indtryk, at der ville komme nye spil til Game Room i dag. Nogen der ved noget omd det?

PPS: Kan Canadiens virkelig slå Caps ud? Hvad? Ser du ikke ishockey? :P

Game Room - Asteroids Deluxe

Har godt nok ikke været meget hjemme de seneste par dage, så det er vist på tide at få anmeldt et nyt spil.

Titel: Asteroids Deluxe
Udgiver: Atari, Inc.
Årstal: 1981
Platform: Arkade

Om spillet:
Asteroids Deluxe er selvfølgelig efterfølgeren til kæmpesuccesen Asteroids. Selvom der står skrevet på titelskærmen, at Asteroids Deluxe er fra 1980 udkom spillet først officielt i 1981. Spillet er en simpel opgradering af det originale Asteroids, men der er et par få tilføjelser.

A (Asteroids) og AD (Asteroids Deluxe) går i alt sin enkelthed ud på, at du styrer et lille rumskib i et asteroidebælte, og så er det din opgave at overleve så længe som mulig. Til at hjælpe dig har du en lille kanon, som du kan bruge til at skyde asteroiderne med. Problemet er dog, at når du rammer en stor asteroide, deler den sig bare op i to mindre stykker, indtil stykkerne er ligeså lille som dit rumskib.

For at undgå alle disse asteroidestykker kan du selvfølgelig også flyve dit rumskib (Noget der tog lang tid for mig at opdage allerførste gang jeg spillede A som en lille dreng). Man skal være opmærksom på, at der i A er screenwrap. Dvs. at når du, eller asteroiderne rammer kanten af skærmen, kommer de ind i den anden side af skærmen. En vigtig ting at huske, så man f.eks. ikke bliver overrasket, når man flyver oppe i toppen af skærmen, og der så lige pludselig kommer et stykke asteroide ind i hovedet på dig, som sekundet før var fuldstændig ufarlig i bunden af skærmen.

En anden ting man også skal være opmærksom på i A & AD er UFOerne. De kommer flyvende ind og skyder efter dig. De store UFOer er ikke ligefrem mesterskytter. Flere gange har jeg holdt fuldstændig stille, og alligevel formår de ikke at ramme mig. De mindre UFO'er er noget mere præcise.

Hvad er så forskellen på A og AD? Den første er, at i AD har man nu et skjold i stedet for hyperspace i A. Er man ved at blive ramt af en asteroide bagfra, kan man hurtigt lige aktivere skjoldet. Så bliver man i stedet skubbet frem, frem for at blive dræbt. Den anden er de såkaldte fjendtlige satelitter. Denne runde mekanisme flyver efter at ramme dig. Når du rammer den, deler den sig op i mindre enheder som er endnu hurtigere til at indhente dig. Og disse enheder deler sig også op i nye enheder, før at disse enheder bliver dræbt. Sattelitterne bliver kommer først i slutningen af banerne. En bane er bare defineret ved de asteroider som du skal destruere.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Roter skibet. Roter skibet for at afgøre hvor du vil flyve hen og hvad du vil skyde på.
X: Thrust. Aktiver din raket for at lave en lille acceleration. Hold X nede for at flyve hurtigere rundt.
A: skyd.
B: Skjold. Aktiver skjoldet, hvid du er ved at blive ramt af en asteroide, men vær opmærksom på, at skjoldet ikke holder længe.

Grafik/Lyd:
Der er tale om simpel lyseblå vektorgrafik oven på sort skærm. Der er ikke så meget at skrive om det. Det hele er primitivt, men det fungerer meget godt. På de viste screenshots kan man se et baggrundsbillede. Det er ikke med i Game Room versionen.

Omkring lyden, så er der bare de simple lydeffekter så vi er så vant til.

Karakter: 5/5
De første gange jeg spillede Asteroids var jeg ikke nogen stor fan af det. Ikke fordi det var et dårligt spil, men det tiltalte mig bare ikke rigtig. Men tingene har virkelig ændret sig, og jeg må indrømme, at jeg virkelig godt kan li' Asteroids Deluxe. Tingene fungerer bare som de skal. Styringen er knivskarp og det samme kan siges omkring kollisions detektionen. Der findes ikke noget federe end lige at undgå en asteroide med et sidste-sekunds tryk på Thrust-knappen. Man føler virkelig, at man er i kontrol i spillet, og hvis man dør, ja så er det ens egen skyld.

Jeg har prøvet at tænke på, om der mangler noget i Asteroids Deluxe, men jeg kan simpelthen ikke komme på noget. Det fungerer glimrende som det er. Derfor får Asteroids Deluxe 5 ud af 5. Noget der faktisk overrasker mig selv, men jeg kan ikke finde en grund til at trække spillet ned i karakter.

Game Room - Red Baron

Titel: Red Baron
Udgiver: Atari, Inc.
Årstal: 1980
Platform: Arkade

Om spillet:
Som titlen antyder, er Red Baron et flyspil. Faktisk anses Red Baron for at være det første 1. persons fly-simulator. Yep, dette 3D-spil huserede allerede i arkaderne mens John Carmack bare var en lille knejt. På trods af titlen er det dog ikke Manfred von Richthofen du styrer. I stedet er du en del af de allierede styrker, og skal derfor kæmpe imod tyskerne. På trods af titlen er der ikke skyggen af den Røde Baron i selve spillet.

Din mission er simpel nok. Skyd alle fjendtlige enheder, hvilket vil sige alle enheder i spillet. Der findes luftenheder som dobbeltdækkere og zeppelinere, samt jordenheder som huse og kanoner. I starten vil disse enheder i skyde imod dig, men jo længere frem i spillet du kommer, des mere aggresive bliver modstanderne.

Hele spillet er sat i et bjerglandskab. Der bliver ved med at dukke nye enheder frem når du har skudt de forrige. Sådan fortsætter spillet, indtil du ikke har flere liv.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Styr flyet. Det er selvfølgelig ikke den mest realistiske fly-simulator, men styringen fungerer meget godt.
A: Skyd. Hold knappen nede for rapid fire, men vær opmærksom på, at maskinpistolen ikke bliver for varm.

Grafik/Lyd:
Alt er lyseblåt vektorgrafik med sorg baggrund. Flyene og de fleste andre ting er meget godt lavet. Zeppelinerne er noget tvivlsomme. Det var først da jeg læste at det var zeppelinere, at jeg kunne se det. Det hele ser egentlig meget godt, men der kan være et lille(stort) problem. Hvis der er mange ting på skærmen, som f.eks. 3 dobbeltdækkere der skyder imod dig, så er der så mange streger på skærmen, at det kan være svært at skille de forskellige ting fra hinanden.

Der kører en baggrundslyd der skal forestille at være motoren. Ellers er der nogle andre lydeffekter; f.eks. når du skyder. Der spilles også en lille hymne, hvis du skyder et fly ned fra maximum afstand.

Karakter: 3/5
Red Baron er faktisk et meget godt spil. Styringen er rigtig god med et godt arkade-feel. Du keder dig ikke et sekund i spillet. Så snart en modstander er væk kommer den næste. Konstant action. Der mangler dog lidt i spillet. Det kunne være fedt, hvis der f.eks. var en indikation af missioner. Det behøves ikke at være det store, men bare noget med f.eks. at skyde 20 fly ned. Så kan man også løbende introducere nye enheder. Som spillet er nu, har du i løbet af ét minut set alt, hvad spillet har at byde på. Derefter stiger sværhedsgraden bare.

Som jeg også var inde på, kan det være svært at se, hvad der helt præcist foregår, når der er mange ting på skærmen. Derfor må Red Baron nøjes med 3 i karakter, men det egentlig et meget godt spil, som ikke nåede den store arkadesucces den fortjente.

Game Room - Centipede

Er lige gået i gang med at spille det nye Final Fantasy, så var lige ved at glemme Game Room., men I skal sevlfølgelig ikke snydes for endnu en anmeldelse :D

Titel: Centipede
Udgiver: Atari, Inc.
Årstal: 1980
Platform: Arkade

Om spillet:
Centipede er noget så fantastisk som en vertikal shooter med et havetema. Du styrer en havenisse, der har til opgave at forsvare haven imod skolopendere og andre insekter. Du skal simpelthen skyde alt der bevæger sig på skærmen.

Hovedmålet i Centipede er, at skyde den skolopender (centipede) der starter i toppen af skærmen. Skolopenderen, der består af flere led, bevæger sig fra side til side, hvor den går et skridt ned, når den rammer en side. I haven finder vi også en masse svampe. Rammer skolopenderen en svamp går den også et skridt ned. Når du rammer skolopenderen, forsvinder det led som du rammer. Det betyder, at hvis du rammer krybet i midten, så deler den sig bare i to. Når du har skudt alle delene, kommer der en ny skolopender frem i toppen, og så kan du gå igang igen.

Der findes også nogle andre insekter i spillet. Edderkopper løber rundt nede i bunden af skærmen hvor spilleren er. En gang imellem spiser de svampene, hvilket er meget rart. Lopper kommer faldende ned og efterlader en masse svampe i dens spor. Til sidst er der skorpioner der forgifter svampe. Rammer en skolopender en forgiftet svamp, styrter den direkte ned imod bunden af skærmen. Det er ikke kun insekterne du kan skyde i spillet. Du kan også skyde svampe for at fjerne dem.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg havenissen. Havenissen kan bevæge sig frit rundt i bunden af skærmen.
A: Skyd. Bruges til at udradere de ulækre kryb.

Grafik/Lyd:
Grafikken er meget primitiv. F.eks. ved jeg kun, at man styre en havenisse, fordi jeg har læst det andetsteds. Der er dog ikke nogle problemer med grafikken. Det er klart hvem du er, og hvem du skal skyde. Det er det vigtigste. Spillet skifter også farvetema for hver ny skolopender.

Spillet akkompagneres med nogle få lydeffekter.

Karakter: 2/5
Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg finder bare ikke Centipede særlig interessant. Centipede er kendt for at være det første arkadespil, som havde en stor base af kvindelige spillere. Måske henvender spillet sig bare mere til det feminine publikum?

Det positive ved spillet er vel, at man bare skal skyde på alt. Det er jo altid et godt udgangspunkt. Hvis jeg skal fremhæve nogle af de negative ting må det være, at det kræver for mange skud at smadre en svamp. 4 skud er for meget, når man ikke har rapid fire. Desuden virker skuddene også langsomme. Til sidst så finder jeg også edderkoppen irriterende. Det er ikke til at forudsige hvor den bevæger sig hen, hvilket kan føre til frustration, når den for 27. gang i streg er skyld i din død, fordi den lige pludselig besluttede sig for vende 180 grader om. Blev de få detaljer fixet, må Centipede siges at være et udemærket arkadespil. Det falder vist bare ikke i min smag.

Game Room - Lunar Lander

Titel: Lunar Lander
Udgiver: Atari, Inc.
Årstal: 1979
Platform: Arkade

Om spillet:
Lunar Lander er en gammel klassiker, som de fleste mennesker nok genkender. Dit mål er at styre et landingsfartøj, så det kan lande sikkert på månens ujævne overflade. For at modvirke tyngdekraften der trækker dig ned, har du en thruster, der med en begrænset mængde brændstof, er dit eneste håb til ikke at styrte ned med fuld fart.

Når du skal lande er der markeret på skærmen, de steder du kan lande. Alt efter hvor svært det er at lande der, står der et tal, der viser hvor mange point du kan score. Når du har landet, eller styrtet ned, starter du på en ny landing. Sådan bliver spillet ved med, indtil du er løbet tør for brændstof.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Rotér landingsfartøjet.
RT: Thrust. Lunar Lander er faktisk (semi)analog, når du vil brænde brændstof af. Trykket fra din thruster afhænger af, hvor meget du holder RT inde.
B: Hurtigt lodret thrust. Er det ved at gå virkelig galt kan du trykke på denne knap. Det koster en del brændstof, men dit fartøj bliver set lodret op i luften.

Grafik/Lyd:
Spillet består af sort/hvid vektorgrafik. Dvs. en sort baggrund med nogle hvide streger, til at angive månens overflade, landingsfartøjet samt nogle informationer øverst på skærmen. Det er primitivt, men det fungerer meget godt. Rummet er vel sort, så den del har de ramt meget godt.

Angående lyden. Der er to lyde i dette spil. Den første lyd kommer, når aktivere din thrust. Så kan du høre hvordan brændstoffet bliver brændt op. Den anden lyd kommer når du er ved at løbe tør for brændstof. Så kommer der en alarm, en bippen, som bare bliver ved med at larme, indtil du til sidst dør. Ellers er det bare lydtomt, hvilket vel også passer fint, når man nu er ude i rummet.

Karakter: 2/5
Lunar Lander er egentlig et fint spil. Og har man ikke andet at lave, kan man da godt bruge 15 minutter på det. Problemet er bare, at der ikke sker så meget i spillet. Efter din første landing er der ikke mere i spillet at opnå. Jo, du kan selvfølgelig gå efter en highscore, men det er så også det eneste der kan drive en til at blive ved med at spille spillet. Spillet er programmeret fint. Tingene fungerer som de skal. Lunar Lander bliver bare hurtigt kedeligt. Derfor må spillet nøjes med en karakter på 2, men det er et spil alle bør have prøvet.

Her kan I så more jer ved at se verdensrekorden i Lunar Lander sat i MAME. Hele 2020 point O_O.

Game Room - Battlantis

Titel: Battlantis
Udgiver: Konami
Årstal: 1987
Platform: Arkade

Battlantis kan vel bedst beskrives som et fantasy-inspireret Space Invaders. Du styrer en person, der skal beskytten den borg han står på, fra blodige og babariske monster. Spilkonceptet er som skrevet kopieret fra Space Invaders, men der er nogle tilføjelser til spillet.

Den første tilføjelse du vil ligge mærke til er, at ikke alle monstre bevæger sig fra side til side. Der er bl.a nogle små gnomer der løber direkte ned mod borgen. Disse bør skydes så hurtigt som muligt, da de udgør den største trussel. Den gode nyhed er dog, at du ikke dør i det samme øjeblik monstrene når bunden. De skal først klatre op af borgens mur, hvilket giver dig en kort chance til at dræbe dem, mens de bare er siddende mål.

En anden stor ting i spillet er de boss-fights der er i slutningen af banerne. Bosserne er forholdsvis simple. Bare skyd på dem en masse gange uden selv at blive ramt. Faktisk er bosserne ofte nemmere klare end den foregående bane.

Den sidste store nyhed er powerups. I stedet for at der kommer en UFO, kommer der en mand løbende som skubber en vogn. Skyder du denne vogn hvil du få en tilfældig powerup i en kort tid. Du kan bl.a blive usynlig/udødelig, eller du kan begynde at kaste en form for molotov cocktails.

Spillet er generelt set sværere end traditionel Space Invaders. Monstrene bevæger sig hurtigt på skærmen, især dem der løber direkte ned imod dig er en pestilens, og oven i det, er din spiller ikke særlig hurtig til at skyde. Dette kan gøre det svært at ramme monstrene.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg din man horizontalt.
A: Skyd.

Det skulle være muligt at affyre skud til siden, hvis man får en ekstra powerup mens man allerede har en, men jeg oplevede ikke dette i min spilsession.

Grafik/Lyd:
Grafikken og lyden kan beskrives med ét ord: Wow (Nej det står ikke for det der spil). Kunstnere hos Konami har haft virkelig travlt. Der er nye baggrunde til alle banerne. Der er masse af forskellige animerede sprites til monstrene, og nogle af bosserne er virkelige mestreværker.

Lyden er også fremragende. Der er fremragende stemningfuldte musikstykker i baggrunden, mens man spiller banerne. Faktisk udgav Konami soundtracket til spillet i en begrænset mængde, da de selv mente at musikken var fremragende. Angående lydeffekterne er der nogle spøjse. Isæ når du dør lyder mærkeligt, men det er ligemeget med så godt et soundtrack i baggrunden.

Karakter: 3/5
Spillet burde nok kun få 2 i karakter, men jeg lader mig selv rive med af den flotte grafik og musik og giver spillet 3 i karakter. Jeg kan, som skrevet før, godt li' Space Invaders og dens kopier. Desværre er Battlantis bare ikke et særlig godt Space Invaders spil. Jeg har allerede været inde på grunden. Monstrene bevæger sig simpelthen for hurtigt, i forhold til at du kan skyde dem. Det ender med at blive mere held end forstand, når/hvis du rammer monstrene. Som skrevet er de monstre der løber direkte ned imod dig også en pestilens. En eller to på en gang kan gå an, men 4-5 på en gang er altså for meget.

Ligesom der i Space Invaders er 3 huse du kan gemme dig under, så er der 3 sten i Battlantis der fungerer som dække. Problemet er bare, at de fylder for meget af skærmen. De er til større irritation end gavn. Det er ærgeligt, at Battlantis kun får 3 i karakter (og så er man gavmild). Præsentationen er så flot. Desværre kan gameplayet ikke leve op til standarden sat af grfik og musik.

Game Room - Tempest

Titel: Tempest
Udgiver: Atari, Inc.
Årstal: 1981
Platform: Arkade

Om spillet:
Tempest er et noget atypisk skydespil. Du styrer et eller andet form for rumskib, der bevæger sig rundt på kanten af et rør. Fra den anden ende af røret kommer så fjendtlige enheder, som du skal skyde inden de rammer dig.

Der er 16 forskellige baner i Tempest. Hver bane udgøres af en eller anden form for rør. Hvert "rør" er opdelt i segmenter. Når du bevæger dit skib, bevæger du dig et segment af gangen. Som skrevet kommer der fjendtlige enheder imod dig. Når du har skudt alle dine fjender bliver du warpet videre til næste bane. Under warpen flyver du igennem røret. Her skal du passe på, at du ikke rammer ind de pigge der er placeret ved forskellige segmenter.

Det er svært at forklare som sådan, hvordan Tempest fungerer, for det er meget originalt. Dette er nok også en af grundene til, at spillet har nydt stor succes selv i dag.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg dig langs kanten af røret. Du kan enten dreje med eller mod uret.
A: Skyd. Skyd mod dine fjender og be' til, at du rammer dem før de rammer dig.
X: Superzapper. Yeps det hedder dit hemmelige våben i Tempest. Du kan en gang for hver bane bruge superzapperen. Så vil alle synlige fjender blive dræbt. Du kan også trykke X en gang til, for at dræbe en tilfældig fjende.

Grafik/Lyd:
Tempest er et vektorbaseret spil. Al grafikken består af streger. Tempest ser dog alligevel meget interessant ud. Bærmest lidt futuristisk på trods af, at spillet er fra starten af 80erne.

Angående lyden så vil du stort set kun høre lydeffekten for skud. Du kommer til at skyde konstant, og da der ikke er noget soundtrack i spillet, bliver der en meget ensformig bippen. Det vil nok ikke genere spilleren der er optaget af spillet, men det kan måske genere andre i nærheden.

Karakter: 2/5
Jeg har altid været meget interesseret i Tempest. Jeg har aldrig rigtig spillet det før nu, men jeg har altid været fascineret af den grafiske præsentation af spillet. Desværre synes jeg ikke der er meget substans i spillet. Du bare skyder og skyder, dør, skyder lidt mere, før du til sidst er game over. Det er jo en klassisk arkade opskrift, men jeg fandt bare ikke spillet super underholdende.

Måske var mine forventninger til Tempest for store efter at have hørt så meget om det tidligere. Måske var jeg ikke rigtig oplagt i dag til at give spillet en ordentlig chance. Måske skal man have spillet spillet som yngre, så man har haft nogle kære minder, for at synes at Tempest styrer i dag. Jeg ved det ikke, men faktum er, at spillet kun får 2 i karakter. Det er fedt man selv kan vælge, hvilken bane man vil starte med, men hvis man synes alle banerne er lidt kedelige, så er det lige meget.

Bonus info:
Tempest havde i den originale arkadeversion en lille fejl. Hvis spilleren opnåede en bestemt score, ville han få 40 gratis credits. Den fejl var der nok mange ejere af arkadehaller, som ikke var særlig glad for.

Game Room - Super Cobra

Hvad er det? To anmeldelser på en gang? Yep! Man føler sig jo lidt skyldig over ikke at have skrevet noget de seneste dage, så I får lige en ekstra hurtig anmeldelse.

Titel: Super Cobra
Udgiver: Konami
Årstal: 1981
Platform: Arkade

Om spillet:
Kan I huske min anmeldelse af spillet Scramble? Sad I og tænkte: "Hvor lyder Scramble som et fedt spil, men jeg ville sådan ønske, at man kunne styre en helikopter i stedet for et fly."? Hvis det er tilfældet, så vil I elske Super Cobra. Super Cobra bygger på stort set den samme hardware som Scramble, og spillet er da også den direkte efterfølger til Scramble.

Er der så noget anderledes ved Super Cobra ud over at flyet er blevet skiftet ud med en helikopter? Ja. Det første man lægger mærke til er, at der er flere baner med i dette spil. 11 baner mod 6 i Scramble. Det er generelt antaget, at Super Cobra er sværere end Scramble, men jeg synes faktisk at det er omvendt. Det kan selvfølgelig godt være fordi, at jeg var lidt kold da jeg spillede Scramble, og jeg gik direkte i gang med Super Cobra efter at have spillet Scramble, og derfor var inde i rytmen. Men Super Cobra er helt klart ikke et spil, du kommer legende igennem.

Det mest bemærkelsesværdige ved Super Cobra er dog, at der er blevet tilføjet mere action i spillet. Der er bl.a. kommet tanks på jorden, som skyder efter dig. Nogle af disse tanks vil endda bevæge sig langs jorden, og stopper altså ikke med at skyde imod dig, før du har skudt dem. Generelt sker der mere på skærmen nu, som nok også er det der hentydes til, når folk påstår at sværhedsgraden er steget i forhold til Scramble.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg helikopteren. Styringen fungerer på samme måde som i Scramble.
A: Affyr skud.
B: Smid bombe. Igen er denne super til at samle brændstof op.

Grafik/Lyd:
Du styrer en helikopter i stedet for et fly. Ellers er der ikke nogen bemærkelsesværdig forskel på de to spil.

Karakter: 4/5
Super Cobra formår lige at tilsnige sig en ekstra karakter i forhold til Scramble. Der er ikke stor forskel på de to spil. Begge spil er jo også fra det samme år og kører på stort set identisk hardware. Der er dog blevet introduceret lidt mere action i Super Cobra, som jeg jo efterlyste i Scramble. Sammenlagt med, at der er flere baner i Super Cobra, får Super Cobra derfor hele 4 i karakter.

Jeg kunne ikke finde godt klip af Super Cobra i arkade-versionen på Youtube. Dette klip er fra et game show, hvor de spiller spillet, og selvom man ikke ser meget af spillet, er klippet da meget sjovt.

Game Room - Scramble

Jeg har vist forsømt disse anmeldelser de seneste par dage. Jeg skrev faktisk denne anmeldelse i mandags, men grundet computer problemer endnu engang, mistede jeg hele artiklen. Så nu bruger jeg udelukkende min egen computer. Den fungerer ordentlig.

Jeg har valgt at fokusere primært på arkade-titlerne fra nu af og fremover. Så må hjemmecomputer-spillene komme i anden række, medmindre der skulle være specielle særønsker (yderst tvivlsomt).

Titel: Scramble
Udgiver: Konami
Årstal: 1981
Platform: Arkade

Om spillet:
I Scramble styrer du et fly gennem 6 baner/sektorer i en side scroller. Din mission er at overleve, så du kan destruere den hemmelige base i sidste sektor. Noget som absolut ikke er nemt.

Dit fly er udstyret med to forskellige typer våben for at hjælpe dig. Du kan enten fyre skud af fra næsetippen af dit fly, eller du kan smide bomber ned på jordens overflade. Der er som sådan ikke meget direkte kamp i Scramble. Der er ikke nogen fjendtlige fly der vil prøve at skyde dig ned. Der bliver affyret nogle raketter fra jorden, men din primære opgave er at undgå at flyve galt. Det er dog også svært nok.

De to mest hyppige årsager til at dø i spillet er, at du enten flyver galt (især Sektor 5 kan få dig ned med nakken), eller at du løber tør for brændstof. Du har en brændstofmåler som bliver ved med at løbe ned af. For at få brændstof er der brændstofstanke placeret på jordens overflade. Destruerer du disse tanke, får du påfyldt brændstof. Det er måske ikke det mest logiske, men det fungerer godt som et gameplay element.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg flyet. Du kan bevæge flyet frit rund på den venstre halvdel af skærmen. Der er auto-scroll på banen, så du vil hele tiden bevæge dig imod højre.
A: Skyd. Affyr skud fra din næsetip. Et godt tip er at flyve langs jordens overflade, hvis du faktisk vil ramme noget med denne knap.
B: Smid en bombe. Er især effektiv til at "samle" brændstof op med.

Grafik/Lyd:
Jeg slår disse to kategorier sammen i fremtiden, da jeg som regel ikke har meget at sige om lyden alligevel.

Grafikken er meget god uden at være prangende. Det er let at se hvad de forskellige sprites skal forestille, så du kommer ikke til at dø, fordi du ikke kan se hvad der foregår på skærmen.Der er også nogle interessante farvevalg til især baggrunden, som gør spillet lidt mere livligt.

Der er ingen baggrundsmusik, men der er de gode traditionelle lydeffekter til skud og bomber.

Karakter: 3/5
Scramble er et udemærket spil, som jeg sagtens kan se mig selv vende tilbage til en gang imellem. Der er dog nogle ting man skal bemærke ved spillet. For det første er spillet stærkt udfordrende. Jeg har ikke styr på hvor mange gange jeg måtte bruge time warp for at klare hele spillet igennem, men LT blev da godt slidt. Især sektor 5, som udelukkende handler om dine evner til at styre flyet, er en rigtig dræber. Selv de mest garvede Scramble-spillere må holde tungen lige i munden, når de skal klare dette stykke af spillet. Jeg giver en cola, hvis nogen kan klare sig igennem sektor 5 første gang, uden at miste et liv.

Ok, spillet er svært, men man kan ikke trække karakteren ned af den grund (med mindre man mener at spillet er urimeligt svært). Hvad der virkelig trækker ned hos mig er, at jeg synes der mangler lidt action i spillet. Spillet handler stort set kun om, at undgå forhindringer og samle brændstof op. Der er ikke mange fjender du skal bekymre dig om i spillet. Derfor må Scramble nøjes med 3 i karakter.

Game Room - Crystal Castles

Titel: Crystal Castles
Udgiver: Atari, Inc
Årstal: 1983
Platform: Arkade



Om spillet:
Crystal Castles kan i al sin enkelhed ses, som en avanceret version af Namco-klassikeren Pacman. Du styrer bjørnen Bentley Bear, hvis mål er at samle krystaller sammen. Når alle krystallerne er samlet sammen går man videre til næste bane. Til at forhindre dig i at samle krystallerne er der diverse monstre, som dræber dig hvis de kommer i nærkontakt med dig.

"Ok, det lyder fuldstændig som Pacman," tænker du. "Hvad adskiller dette spil fra Pacman udover grafikken?" Til at starte med, så er der nogle af monstrene der spiser krystallerne. Dette påvirker ikke andet end din mulige highscore. Som er resultat af dette er der en speciel bonus, hvis man formår at samle den sidste krystal op.

Der er to andre ting man kan samle op i spillet ud over krystallerne. Den ene er en honningkrukke som giver dig ekstra mange point. Denne vil desuden holde den irriterende bisværm væk fra dig, i noget tid. Den anden er en magisk hat som gør, at du b.la. kan dræbe den temmelig ligegyldige heks, Berthilda, mens du selv er udødelig for en kort tid.

Det mest bemærkelsesværdige ved Crystal Castles er dog banedesignet. Banerne er designet i en axonometrisk projektion (trimetrisk for at være helt præcis). Der er trapper og elevatorer, samt tuneller du kan bevæge dig igennem. Disse giver nogle langt mere interessante baner end man ser i Pacman. I alt skulle der være 37 baner i Crystal Castles (Har dog langtfra spillet dem alle hvilket jeg kommer til senere).



Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg Bentley Bear. Vær opmærksom på, at Bentley er på en kombinatioen af speed, epo og Rhododendron honning som gør at han bevæger sig afsindigt hurtigt.
A: Hop. Nåh ja, jeg glemte vist at nævne, at BB også kan hoppe over sine modstandere.

Grafik:
Grafikken er som sådan meget god. Banerne er meget interessante at se på grundet deres specielle projektion, og monsterne er som sådan også ganske fine. Jeg har dog et lille problem med BB. Det er meningen at BB skal gå rundt i røde støvler, et rødt bælte og en pose til at bære krystallerne i. Jeg synes til gengæld at det ligner, at BB går rundt i røde højhælede sko, matchende rødt bælte og en håndtaske. Jeg er nok den eneste der synes det, men jeg har svært ved at tage BB seriøst.

Lyd:
Der er desværre ikke noget baggrundsmusik til dette spil, men der er masser af jingles imellem banerne, og herlige lydeffekter når man samler krystaller op.

Karakter: 3/5
Crystal Castles kunne have været en 4'er eller måske endda en 5'er, men i stedet får den en 3'er og så vil jeg tilmed påstå, at jeg er generøs. Spillet har virkelig meget potentiale. Spilkonceptet er meget godt. Grafikken er god. Lyden er god. Der er bare et problem. Det er afsindigt svært at styre BB. Han drøner rundt over hele banen, og det er ikke nemt at ramme de forskellige sideveje. Du kommer løbende og vil lige dreje til venstre. Du misser så du smutter lige tilbage og prøver igen. Misser igen og pludselig er du blevet indhentet af et monster og er død. Spillet er oprindeligt designet til at blive spillet med en trackball, så det fungerer måske bedre på en arkademaskine, men med venstre analog på boxen fungerer det ikke.

Jeg vil virkelig gerne kunne lide dette spil. Der er virkelig et potentiale til et stort spil her. Jeg har endda læst, at der faktisk er en afslutning i dette spil. Til forskel framange andre arkade-titler, hvor spillet enten bare starter forfra eller slutter brat, så skulle der faktisk være en afslutning i Crystal Castles. Jeg prøvede faktisk at komme frem til denne afslutning, men jeg blev simpelthen træt af styringen inden jeg nåede så lang. Selv om jeg bruger time warp dør jeg, med mindre jeg gider at spole 15 sekunder tilbage i spillet. Jeg må derfor nøjes med at give spillet 3 i karakter.



Du vil lægge mærke til, at spilleren i starten bruger nogle specielle secrets. Alt efter hvor langt man når i spillet, vil specielle warps bliver afsløret for en når man er game over. Du kan så bruge disse warps til at springe direkte hen til den bane, som du var kommet til sidst.

Game Room - Outlaw

Titel: Outlaw
Alternativ titel: Gunslinger
Udgiver: Atari, Inc
Årstal: 1978
Platform: Atari 2600



Om spillet:
Outlaw er et simpelt 3. persons skydespil, der tager sted i det vilde vesten. Spillet er primært et 2-player spil, men der er også en begrænset single-player del. Kort sagt går spillet ud på at skyde hinanden. Den spiller der først når at dræbe modstanderen 10 gange har vundet.

For at skave variation, kan du vælge imellem i alt 16 spilmodes via Atari 2600 Interfacet (Tryk "start"). De fleste modes er for to spillere, hvor enten forhindringen (I overstående billede er det en kaktus) bliver skiftet ud, eller hvor man skifter imellem 6-løber mode vs. unlimited mode. Hvad jeg mener med det sidste er, at man normalt har ubegrænset skud, men hvis man er i 6-løber mode, så har man kun 6 skud, og man får ikke ladt revolveren op før modstanderen også har brugt sine 6 skud. Til sidst er der nogle få single-player modes, hvor man i stedet for at skyde en ande mand, skal skyde et mål der bevæger sig vertikalt.

De forskellige modes giver lidt variation i spillet, men om det er en kaktus eller orærievogn der er imellem dig og din modstander er lidt ligegyldigt. Det er mest af alt bare grafisk lir. Der findes dog en mode, hvor prærievognen bevæger sig, hvilket faktisk gør spillet mere udfordrende.

Hvis vi ser bort fra de forskellige modes i spillet, er det mest bemærkelsesværdige, at man ikke bare skyder løs ved at spamme en knap. I stedet skal du trykke din Skyd-knap ned, hvilket får din cowboy til at trække pistolen. Mens du holder knappen nede, kan du med styretasterne sigte pistolen i tre retninger. Når du slipper skydknappen igen, vil skudet blive affyrt. Det er også værd at bemærke, at skud vil rikochere fra væggene, hvilket giver dig bedre muligheder for at ramme din modstander.



Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg din mand i alle retninger. Bruges også til at sigte med, når man skyder.
A: Træk pistol/Affyr. Hold nede for at trække revolveren frem og slip igen for at skyde.

Grafik:
Med Atariens begrænsede evner i mente, så er grafikken meget god. Det er ikke svært at se hvad de forskellige sprites skal forestille, og især mændende er nærmest komiske at se på.

Lyd:
Der er ingen baggrundsmusik i spillet. Der er lydeffekter når man går, skyder og bliver ramt. Endnu engang er der tale om klassiske syntetiske lyde.

Karakter: 2/5
Efter at have anmeldt et par fremragende spil, er vi tilbage i det mere ordinære. Der er en single-player del med i dette spil, men den er ikke meget værd. Der er der point for rent faktisk at have inkluderet den mulighed.
Outlaw er altså primært et spil for to spillere. Jeg havde ikke en at spille med under afprøvningen, men jeg forestiller mig ikke, at der er mere end et par minutters underholdning, hvis man rent faktisk finder en at spille med. Der er ikke meget plads at bevæge sig rundt på i spillet, og derfor vil man praktisk talt blive to stationære mål, der skyder på hinanden. Spillet har sikkert været meget godt for sin tid, men til forskel fra andre spil tilgængelige i Game Room, så holder gameplayet i Outlaw ikke specielt meget i dag. Det er ikke et elendigt spil, men jeg vil heller ikke kalde det et godt spil.

Game Room - Road Fighter

Titel: Road Fighter
Udgiver: Konami
Årstal: 1984
Platform: Arkade

Om spillet:
Road Fighter er umiddelbart det eneste ræserspil tilgængelig i Game Room. Til gengæld er det også et klassisk arkade ræserspil.
Du drøner afsted på en stærkt trafikeret vej. De fleste biler er bare irriterende søndagsbilister, men 39 af dem er faktisk dine direkte modstandere. Over 6 baner skal du nå at overhale alle dine modstandere, og det er absolut ikke nemt.
Road Fighter kører i et højt tempo, og det handler om at holde tungen lige i munden, når du med 400 km/t prøver at klemme dig ind imellem 2 biler på en smal vej, hvor der virkelig kun er plads til en bil. Rammer du en bil begynder du at spinne rundt. Så handler det om at få rettet op på bile inde man rammer ud i rabatten. Sker det eksploderer bilen nemlig.

Når du starter første bane, starter du med at se alle dine modstandere. Dem ser du dog kun et kort øjeblik, for så snart ræset er sat i gang, flyver de væk fra dig, som en gepard oppe imod en snegl. Der er 2 knapper til at accelerere bilen. Lavt gear og højt gear. Du starter med det lave gear, og kan først bruge det høje, når du er kommet op i fart. Når du er kommet op i fart, handler det om at komme i mål inden du løber tør for benzin/tid.
Undervejs i hver bane vil der være 4 specielle biler, som du kan køre ind i for at få ekstra benzin. Skulle det lykkes dig, at samle de 4 biler uden at køre galt imellem dem, får du en ekstra stor pointbonus.

Road Fighter er som skrevet ikke nemt. Spillet foregår i et højt tempo, og det kræver sin mand, hvis man ikke skal køre galt. Rammer man en bil og begynder at spinne rundt, har man chancen for at rette bilen op igen, men det koster tid. Og tid har du ikke meget af. Du kan nok ikke tåle at køre galt mere end et par gange i hver bane, og det er en stor opgave.
Klarer man dog at køre længere stykker uden at køre galt (Time Warp hjælper her), vil man opleve at blive belønnet med ekstra mange bonuspoint, der f.eks. repræsenteres ved, at et fly flyver over dig.



Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Styr bilen til højre/venstre.
A: Lavt gear. Bruges til at få bilen i gang eller til at sæne tempoet.
B: Højt gear. Bruges når bilen er i gang, og der bare skal drønes derud af.

Grafik:
Konami formår at give en fremragende grafisk oplevelse. Bilerne er overraskende detaljeret, og har sammetidig en umodståelig charme. Omgivelserne for ræset er også dejlig varierende. En skam man ikke rigtig har tid til at lægge mærke til dem.

Lyd:
Der er ikke noget soundtrack i dette spil. Blot en brummen der skal repræsenterer motorens lyd. Jeg kan forestille mig, at vise personer måske ville finde den lidt irriterende i længden. Ellers er der nogle gode lydeffekter, og nogle små jingles når spillet starter, og når man har klaret en bane.

Karakter: 4/5
Jeg er stærk i tivl, om jeg skal give dette spil topkarakter. Det er et glimrende ræserspil, og absolut et af de sjovere spil tilgængelig i Game Room. Når det samtidig er det eneste ræserspil tilgængeligt indtil videre, så er det et must buy IMO.
Alligevel vælger jeg at nøjes med at give spillet 4 i karakter. Når spillet er udfordrende som det er (hvilket jo er en god ting), kan man godt blive irriteret, når det f.eks. er umuligt at komme ud af et spin, fordi biler bliver ved med at køre ind i dig bagfra. Jeg er også negativt stemt over for, at det virker til, at bonuspoint repræsenteret som fly og lignende kommer rent tilfældigt. Hvis man vil sætte highscore er det ikke særlig fedt.
Spillet er dog absolut værd at spille, og med lidt træning er der mange timers god underholdning.

Game Room - Astrosmash

Så er jeg vent tilbage fra en påskeferie, og er nu klar igen til at spille nogle gode spil.

Titel: Astrosmash
Udgiver: Mattel Electronics
Årstal: 1981
Platform: Intellivision

Om spillet:
Du styrer en laserkanon der kan bevæge sig horizontalt langs jordens overflade. Fra himlen falder ned en evig strøm af asteroider, bomber og missiler. Dit job er at skyde disse genstande som de falder ned. Lyder det simpelt? Det er det også, men det er s**** skægt.

Astrosmash startede faktisk som et bonusspil. Oprindeligt ville programmøren John Sohl lave en Asteroids klon, men da der var masser af plads tilbage på kortet, besluttede John sig for at lave et ekstra spil, som benyttede den samme grafik som Asteroids klonen. Senere fik Mattel kolde fødder over at udgive Asteroids klonen grundet mulige juridiske problemer, så i stedet endte man med bare at udgive spillet Astrosmash. Og det var en sindsyg god idé.

Som skrevet styrer du en lille laserkanon. Der falder asteroider ned fra himlen som du kan skyde. Rammer asteroiderne jorden mister du point. En gang imellem falder der også nogle bomber ned, som du skal ramme. Rammer disse nemmelig jorden, mister du et liv. Der er også varmesøgende missiler, som vil gå efter din kanon. Endelig vil der længere fremme i spillet komme flyvende ufo'er, ligesom du kender dem fra Space Invaders.

Du bliver bare ved med at spille indtil du ikke har flere liv, og det kan tage lang tid. Hver gang du scorer 1000 point får du nemlig et nyt liv. Samtidig er det også værd at mærke, at spillet skruer lidt ned for sværhedsgraden længere fremme i spillet, hvis du dør ofte og hurtigt. En sjælenhed for de tiders spil.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg dig til højre/venstre. Styringen fungerer godt, men kan måske virke en lille smule upræcis eller overfølsom. Det kan være svært at få placeret kanonen lige præcis der hvor du ønsker, når du skal ramme de mindre mål.
A: Skyd. Denne knap vil være brændende varm efter en endt spilsession (med mindre du er lame og bruger auto fire).
B: Auto Fire. Får kanonen til at skyde konstant automatisk.
X: Single Fire: Rigtige mænd bruger denne mode, hvor du selv skal trykke på A for at skyde.
Y: Hyper Space. Flytter kanonen hen til et tilfældigt punkt på jorden. Bruges som en sidste udvej, hvis du er ved at blive ramt af et missil.

Grafik:
Grafikken er simpel, men på den gode måde. Det er let at se hvem du styrer, og det er let at se hvad du skal skyde.  Det skiftende farvetema er også med til at give liv til spillet. Dette spil gør godt brug af Intellivisions evner.

Lyd:
Der er en form for konstant trommen i baggrunden, som nærmest giver indtryk af en militær march. Ellers er der de lydeffekter man kan forvente fra et rumspil i denne tidsperiode.

Karakter: 5/5
Jeg satser det hele og giver dette spil topkarakter. "Hvorfor?" spørger du. Jo fordi, at selvom Astrosmash er et simpelt spil, så er det også et super underholdende spil. Det lyder nok kedeligt, at man bare skal skyde faldende genstande hele tiden, men det er det ikke. Man slår lige hjernen fra, og så kan man ellers bare sidde og skyde løs den næste times tid. Og det bedste er, at der ikke er nogle irritationsmomenter ved dette spil. Spillet er simpelthen perfekt. Sværhedsgraden er tilpas stigende, så mens en nybegynder sagtens kan spille spillet med det samme, så vil en ekspert ikke kede sig i starten. Jeg bliver bare nød til at skrive dette en gang til:

Dette spil er fantastisk.