pstudio's blog
14-01-2010 - 18:22

Unavngivet spil

Hej,

Så har jeg valgt at følge strømmen, og oprette min egen blog herpå xboxlife. Jeg har faktisk en anden international blog, men den lider under blogger-syndromet: "Jeg har ikke opdateret i langt tid, så nu tør jeg slet ikke opdatere den længere". Nå, det kan være der kommer gang i den på et tidspunkt (wouldn't bet on it).


Q: Hvorfor har jeg så valgt at oprette en blog her?
A: Eksponering. Der er faktisk folk her på xboxlife, så hvis jeg opretter en blog kan det jo være, at de gider at læse den. 

Q: Hvad har jeg så tænkt mig at skrive (eller blogge som det så vidunderligt hedder) om?
A: Jo jeg tænkte, at jeg kunne skrive lidt om det lille spil jeg er gået i gang med.


Ved at læse jeres blogs har jeg kunne se, at der er nogle der har kendskab til det lille program Game Maker. De brugere ved måske også, at YoYo Games for nylig udstedte en lille konkurrence. Jeg tænkte det kunne være sjovt at deltage, så jeg er gået i gang med et lille spil.
Konkurrencens tema er: "Håndholdt spil". Altså lav et spil, som man kan forestille sig bliver spillet på en håndholdt konsol (f.eks. PSP eller DS).

Der er nogle forskellige begrænsninger som f.eks:
- Spillet må maks. fylde 10 MB - Spillets opløsning må maks. være 480 x 272 (PSP'ens opløsning)
- Man må kun bruge piletasterne plus en ekstra tast
Jeg har valgt at lave et lille racer-spil inspireret af WipEout. Nu er Game Maker ikke ligefrem beregnet til 3D-spil, så spillet er/bliver rimelig primitivt, men jeg laver det jo også bare for sjov.
Et screenshot:

http://share.xboxlife.dk/file/njczmmiwyzkwm2myzdizymzlmjq0nji3ymiwyzflowe.png
Spiller og AI

Der er selvfølgelig lang vej endnu, men det er da en begyndelse. Jeg lægger et link op til en alpha-version, så hvis der er nogen der vil prøve det, så er de velkomne. Der er ikke meget at lave. Du kan bare køre rundt i ring. Hvis du prøver det, vil jeg gerne have noget feedback omkring styringen: 
Hvordan er farten i spillet? Tilpas, for langsom eller for hurtig?
Reagere flyet for langsomt når du vil dreje?
Føles det bare forkert?
Andet?


Der er mange ting på min todo-liste.
- Udover selvfølgelig at lave det om til et reelt racerspil, så skal collision-handlingen tweakes. Jeg mangler også at tilføje collision-handling for når to fly rammer hinanden.  
- AI'en er også meget basal. Lige nu flyver den bare rundt. Der skal tages højde for modstandere, der skal tages højde for spilleren, den skal også kunne bruge våben når de bliver tilføjet, og generelt bare rettes op på diverse ting.
- Spillet skal gøres noget mere attraktivt rent grafisk. (Det er begrænset hvor meget der kan gøres, da Game Maker ikke er speciel feature-rigt angående 3D-spil)


Hvis der er nogle som har nogle idéer til spillet eller til navnet med spillet, så er I også velkomne til at skrive dem i kommentarfeltet. Jeg lytter gerne til gode idéer.

Og eller vil jeg bare sige fortsat god dag.

Link til alpha 0.1 version (Windows only):
http://www.filehosting.org/file/details/100341/3D_Handheld_alpha_0.1.exe
Følg Xboxlife her