pstudio's blog
29-03-2010 - 01:14

Game Room - Gravitar

Titel: Gravitar
Udgiver: Atari, Inc
Årstal: 1982
Platform: Arkade



Om spillet:
Du styrer et lille blåt rumskib ude i det store verdensrum. Din mission er at smadre planeter i diverse fiktive solsystemer. Du starter med at styre skibet i det første solsystem. Ud over fire planeter er der en dødsstjerne du ikke må flyve ind i og en eller anden form for rumstation, som sender fjendlige rumskibe imod dig. Kommer du tæt på et af disse rumskibe bliver der zoomet ind, og du vender først tilbage til overblikket over solsystemet når en af jer er død.

For at udrydde en planet skal du først flyve ind i den. Så skifter billedet til et side view, hvor der på jorden er placeret nogle røde bunkers. Du skal skyde disse bunkers. På jorden kan du også finde blå brændstofsceller. Hvis du flyver lige hen over dem, kan du samle dem om med en stråle. Når du har skudt alle bunkers på en planet, kan du flyve ud af dens atmosfære, hvorefter den så vil eksplodere og give dig en pæn pointbonus.

Som du nok har gættet ud fra navnet Gravitar, så spiller tyngdekraften (gravity) en stor rolle i spillet. Når du er ude i rummet, fungerer dødsstjernen som den tiltrækkende masse. Hvis du er i planet view, tiltrækkes du selvfølgelig mod jorden.

Du starter med fire liv. Du mister et liv, hvis du bliver ramt af et fjendligt skibs skud, bliver ramt af selve skibet, flyver ind i dødstjernen eller hvis du i planet view rammer jorden. Hvis du løber tør for brændstof er det game over ligemeget hvor mange liv du måtte have tilbage.



Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Roter rumskibet
A: Fremdrift. Tryk A for at give skibet "skub" i den retning den peger.
B: Stråle/Kraftskjold: I planet view udløser B en stråle, som kan samle blå brændstofceller op. I solsystemet giver B dig et kraftskjold, som kan beskytte dig imod skud. Så længe du holder B nede bruger du brændstof.

Grafik:
Grafikken er meget primitivt vektorbaseret. Det er ikke ligefrem det mest ophisende at kigge på. Jeg synes også, at grafikken virker en smule lille, når jeg spiller det i Game Room. Det er f.eks. ikke nemt at se hvilken vej dit rumskib peger, hvilket er et stort problem, når du skal accelerere.

Lyd:
Der er tale om de traditionelle lydeffekter, når man affyre skud og smadre modstanderen. Der er ingen baggrundsmusik, men når du er ide i rummet, er der en mærkelig pulserende zummen-lyd, som jeg ikke rigtig ved hvad skulle forestille at være.

Karakter: 1/5
Jeg er ikke særlig vild med dette spil. Grafikken og lyden er ikke ligefrem spetakulær, men det plejer jeg jo også at være ligeglad med, men i dette tilfælde er grafikken slem, da det ikke er supertydeligt hvordan rumskibet peger.
Sværhedsgraden er også meget høj og kræver optimal kontrol. Tyngdekraften er meget aktiv i spillet. Lidt for meget nogen gange efter min smag.
Desuden har jeg svært ved at forstå, at man kun mister et liv hvis man styrter ned i jorden eller flyver ind i stjernen, men man er game over hvis man løber tør for brændstof. Er det så slemt at løbe tør for brændstof, frem for den visse død når du flyver ind i en stjerne? Jeg synes det i hvert fald ikke.
Jeg bliver ikke spillets største fan, men man kan da godt bruge lidt tid på det, en gang imellem, hvis man ikke har andet at lave. Skulle du have lyst til at spille spillet, kan du jo prøve at slå verdensrekorden på 8.029.450 point. Det højeste antal point du kan score på en gang, er hvis du smadre en planet. Hvis du smadre en af de svære planeter (virkelig svære) så får du 9000 point, så er der et stykke op til rekorden som tog 23 timer og 15 minutter at sætte. Så der er tydeligvis nogen der godt kan lide spillet :)

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her