Kategori: Generelt
24-08-2007 - 21:14

En ny blog er lagt i støbeskeen

Hej allesammen.

Synes lige jeg ville oprette en blog her på en kedelig fredag aften hvor der alligevel ikke sker andet end at jeg skal slappe af.

Bloggen vil primært komme til at handle om mit dagligdagsliv og hvad jeg lige falder over af sjove ting. Man kan jo aldrig vide hvilke ting man møder på sin vej.

Jamen hvem er jeg så tænker du måske?
Jo, det skal jeg somend sige dig. Jeg er en 17 årig frisk gut, der ihærdigt forsøger ikke at få dette til at lyde som en datingannonce, der lige er startet i 2. G på det gymnasium jeg nu engang går på her i Randers, hvor jeg også er bosat hos mine efterhånden midaldrende forældre.

Til dagligt går jeg som sagt på gym, naturvidenskabelig linje. Derudover går jeg til fodbold, på amatør niveau (forvent ikke at se mig på landsholdet om 10 år selvom de fleste ganske vist vil gøre det bedre end dem der er på holdet lige nu) og ellers går tiden for det meste op i venner og fester osv. Altså er jeg, på papiret, en meget normal teenager.

Derudover har jeg en lideskab overfor guitar hero, som jeg ser mig selv som ganske habil til når jeg endeligt har tid til at spille det (Har desværre ikke haft så meget tid her på det seneste, hvorfor jeg udeblev lidt fra GH turneringen her på siden). Dette har medført at jeg for et par uger siden har købt "the real deal", altså en rigtig spade, og forsøger nu ihærdigt på at lære mig selv at spille på den (med support fra diverse venner). Det går eftersigende ok, det synes jeg ikke selv jeg er værdig til at vurdere. Men det skal nok komme.

Nu vil jeg heller ikke gøre indlægget her alt for langt (for så gider folk sikkert ikke læse det - sådan har jeg det i hvert fald selv), så jeg afslutte dette introindlæg med et ønske om forhåbentlige sjove timer her på bloggen. Vi skrives i hvert fald.

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her