B.S ville være stolt!

Hejsa Life'ere! 
Da de sidste par dage er gået med analyse til et projekt på uni, så får jeg altså smidt min blog ind nu. Håber i forstår :)

Hejsa folk!
På trods af at det kun er 5 dage siden sidst, så er det gået pænt godt og med et helt okay resultat. Jeg glemte simpelthen at der var Mandag i morges, så jeg glemte alt om at smutte på vægten. Jeg har dog været på vægten efterfølgende, men jeg tjekker lige igen i morgen tidlig. Vægten stod i dag på 113,1 og det vil sige at der er røget 200 gram, men som sagt det kan sagtens være ændret i morgen tidlig. Til dem der kun læser herinde, så smider jeg lige en kommentar nede i feltet, så i også kan følge med, og ikke skal vente en hel uge på resultatet.

Siden sidst har det været lidt actionpacked. I Lørdags var jeg på øvelse med en god kammerat. Og hvilken øvelse.. Jeg skal lige love for det var hårdt. Klokken 9:00 ankom Jesper, som havde syet et program sammen, som jeg dog ikke måtte få at vide, og første punkt på dagordenen var en løbetur på 3km. Jeg er vandt til at løbe 3km, men jeg er kun vant til interval, så der kom masser af sved på panden, allerede halvvejs. Halvvejs var jeg faktisk ret ødelagt for at sige det mildt. Men(!) jeg havde ikke i sinde at give op, og selvom jeg ikke løb hele vejen, så pressede jeg alligevel mere end jeg troede jeg kunne. Dette var kun det første punkt. Det andet punkt var en styrketræning på omkring 40 minutter, hvor jeg fik trænet fire muskelgrupper. Altså det var da hårdt, men det var mere "afslappende", om man vil. Det har dog resulteret i en ufattelig øm krop de sidste to dage, men bestemt det værd! På vej til næste punkt kunne jeg godt mærke en anelse træthed, men var jeg stadig fit for fight! 
Og det skulle jeg så sandelig også være. Vi tog hen til en forhindringsbane ved Hvorup Kasserne. Der blev hoppet, kravlet i rør, løbet og formåede også at smadre mit skridt ved en træstamme. Jesus, det var hårdt! Altså ikke bare hårdt, men stadiet over. Jeg skulle kæmpe meget for at komme i mål, og glæden trådte frem. Glæden var dog ganske kort, for der ventede en omgang mere. Great. Nå, jeg måtte ganske simpelt bare finde mit gåpåmod frem, og så naile banen endnu en gang. Efter de 3 første forhindringer var jeg kvæstet. Virkelig, virkelig ødelagt. Jeg blev dog nødt til at forsætte, for det SKULLE jeg! Jeg tog et par forhindringer mere, og sprang over få stykker. Da der manglede to forhindringer kunne jeg sagtens ligge mig til at dø. Jeg valgte dog alternativet og fandt de sidste kræfter frem, og hoppede over 4 "hegn" i bedste Rambo-stil, og så skulle der bare løbes 50 meter mere. Det tog i virkeligheden ikke mere end 10-15 sekunder, men jeg følte at det varede 1-2 minutter. De sidste par skridt nåede over målstregen, og jeg smed mig i jorden og skreg så meget jeg nu kunne. Jeg klarede det fandme! Og uden at whine som en lille bitch.

Jeg fandt altså ud af, at min krop kan klare meget mere end man lige går og tror. Hvis sindet er med, så er man ustoppelig. En maskine som bare kan blive ved og ved. Lidt ala de der Duracell kaniner, som bare bliver ved. Det er bestemt noget jeg kan tage med mig senere!

Nå, men det var altså ikke den sidste øvelse. Vi kørte ind på en rasteplads, lige for at få noget frisk luft igennem et filter. Dog ud af det blå går Jesper amok og råber "PAK DIN TASKE, DER ER EN PICK-UP 1,5 KM HERFRA, DU HAR 20 MINUTTER, KOM AFSTED!". Det var pænt svært at tage seriøst, ikke mindst fordi det tager ingen tid at gå 1,5 km. Sjovt var det dog. 

Nu var der så frokost. Vi nappede os en bitte sandwich og nød den fine danske natur, og til min store overraskelse får jeg at vide at vi er færdige for i dag. Jeg havde af en eller anden grund fået den opfattelse at det noget der varede længere tid. Ikke desto mindre, så var det en rigtig god, og blandt de hårdeste dage i uendelige tider. 

Som overskriften siger: Så ville B.S være stolt af mig. Det er jeg ikke sekund i tvivl om. Og jeg ville få mere nature survival credit end Bubber. 

Jeg vil sige mange tak til Jesper for at bruge tid på denne tur. Det har været en fysisk hård dag, og jeg lærte at ordsproget "Hvor der er vilje, er der en vej" ikke er noget pis. Og hvis det ikke var for Jesper, så havde i fået en pænt kedelig blog. 

Tak hvis du har læst med helt hertil, jeg blev vist lidt opsat på at skrive om den fremragende og actionpackede tur. Jeg værdsætter jeres støtte og råd ufattelig meget. 

Ha' det godt til vi ses igen!
-Marcel Dahl Nielsen, over and out!

En opdatering på vægten, som bliver nævnt i bloggen: 113,1 var vægten såmænd også på dagen efter :)
Tak for du/i gider at læse med, i er en skøn folkegruppe, ingen tvivl om det!

-Jeres alles Nerotana