Nerotana's blog
17-05-2012 - 22:36

1.Måned overstået!

Hej kære Xboxlife folk!
Her kommer den blog som jeg skrev i går aftes. Grunden til at jeg skrev det i går frem for i Mandags er af den grund at det var i går at jeg havde været i gang i en måned. Derfor fandt jeg det passende at skrive i går :)
Here you go:

Hejsa folk!
Grunden til at bloggen først kommer frem i dag er fordi i dag, som titlen hentyder til, er det en måned siden jeg fyrede startskudet af. Så jeg fandt det lidt mere relevant at lave en blog i dag 

Lad os starte med vægten:
For en måned siden var min vægt på 116,2 kilo, og i dag kan jeg afsløre at min vægt er kommet ned på 113,3 kilo. Det vil sige, at jeg næsten har tabt mig 3 kilo på en måned, og selvom jeg ikke kom op på de 5 kilo som jeg havde sat som mål, så er jeg stadig en tilfreds herre.
Den her uge syntes jeg faktisk at det er gået bedre i forhold de sidste par uger, hvilken også kan ses på vægten. Jeg har holdt min kost på et fint niveau og motionen har været som den plejer. Jeg vil dog nævne at jeg måske i sidste uge havde mistet lidt gå-på-mod. Altså at jeg f.eks. laver om på mit mål i sidste øjeblik og faktisk ikke prøver at ramme målet. Jeg fik et velfortjent spark, og det var det jeg havde brug for. Jeg bliver nødt til at tro på mig selv ellers kommer det til at gå galt .

I den kommende uge kommer der til at ske lidt ting som ikke plejer at ske. En af mine fornemme venner har lokket mig til at tage på en eller anden tur. Jeg har ingen ide om hvad den indebærer, udover at jeg skal medbringe badetøj og mit A-Game. Det ser jeg ret meget frem til, og jeg er ikke et sekund i tvivl om det bliver hårdt, men uanset hvad det end er så vil jeg gøre alt for at for at komme igennem det! Det bliver godt.

Starten på det forløb er ikke helt gået som jeg havde forventet, men der var en masse man skulle vænne sig til, men jeg føler at det er ved at være ovre nu og jeg endelig kan komme ordentligt i gang. Nu er vægten heller ikke alt, for jeg kan bestemt mærke på mit løb at det bliver forbedret for hver gang jeg er ude og løbe, og følelsen at nå i mål er lige skøn hver gang. Og så er det i øvrigt en herlig start på dagen! Jeg har holdt min sodavandsgrænse for det meste, og det er jeg ret overrasket over. Før i tiden kunne jeg satens finde på at købe 3-5 2 liters om ugen (!), men ændringen til kun en halv liter om ugen har slet ikke været hård. Det havde jeg slet ikke forestillet mig at det kunne lade sig gøre så hurtigt!

Den næste måned skal jeg dog gøre noget mere ud af min styrketræning, for den har nærmest ikke været til stede i denne måned. Jeg kunne også sagtens se mig selv tage i svømmehallen på et tidspunkt, for det skulle meget gerne give godt. Jeg har egentlig heller ikke fået dyrket cyklingen så meget. 
Men som sagt, så har det været lidt af en omvæltning bare at skulle lave om på sin kost så meget, så det eneste jeg har kunne overskue til at starte med er altså løb. Jeg er dog så småt ved at vænne mig til forandringerne nu, så det er kun et spørgsmål om tid før det får et ordentligt spark!

Og stadigvæk får jeg ros og tips til alle mulige ting, og det værdsætter jeg. Mange, mange tak, og vi ses (allerede) igen på Mandag!

-Hilsen Marcel

 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her