Nerotana's blog
09-05-2012 - 15:25

De små og store forbedringer

Hejsa Xbox folk! Jeg beklager at bloggen først kommer herind nu, men har haft lidt at se til :)

Hejsa folks!
Så er der atter gået en uge, og igen er det tid til en blog. Som overskriften hentyder til, så er der sket nogle forbedringer i denne uge. Ganske vist nogle lidt overraskende forbedringer, men også en lidt skuffende overraskelse.

Lad os bare starte med denne uges vægt: 114,4. Ikke det største tab og er nok inderst inde lidt skuffet, men det går i det mindste den rigtige vej så jeg kan skam ikke klage! Mit umiddelbare bud på at vægten ikke er røget længere ned er pga. jeg var på to drukture i den forgangne uge, hvor der blev drukket masser af øl og spist noget fastfood. Puha. Eftersom at jeg skal have tabt mig 5 kilo efter den første måned har jeg valgt at skrotte dette mål, for det tvivler jeg noget på at jeg kan nå indenfor 9 dage. I stedet vil jeg hellere satse på at komme under 114, da det er mere realistisk og et mål jeg tror at jeg kan holde. 

Men nu til det gode: Her i Lørdags var jeg ude og løbe min første rute på 3 kilometer med 2 minutters løb og 2 minutter hvor jeg går i et lettere hurtigt tempo. Det gik virkelig fantastisk! Jeg overvejede godt nok at bare tage den nemme løsning og så bare løbe direkte hjem, da jeg kom til det nye skift i min rute, men jeg fandt motivationen og det var jo slet ikke så slemt. Jojo det var fårking hårdt, men jeg tog mig sammen! De sidste 2 minutter med løb gik faktisk som smurt, og jeg kunne så småt mærke nogle forbedringer i mit løb, og GUD(!) hvor er det en fantastisk følelse. Jeg var skide stolt af mig selv da jeg kom hjem 

Jeg kom op i centret to gange i løbet af ugen, Mandag og Torsdag. Jeg har valgt ikke at gå i gang med selve styrketræningen endnu, da jeg godt vil af med noget overflødigt fedt først. Jeg har også tænkt mig at tage i svømmehallen i den kommende uge og svømme da det giver utrolig godt. Et herligt alternativ i forhold til løb og cykling.

Så status so far er at jeg har tabt mig 1,8 kilo siden jeg startede d. 16 April (3,0 kilo hvis man tæller vægttabet med inden jeg gik i gang). Jeg havde måske forventet lidt mere, men fordi jeg kan mærke at min kondi er ved at blive bedre, så er jeg faktisk ok tilfreds. 
Kom gerne med nogle spørgsmål, respons eller gode råd, så skal jeg nok give jer et svar, det lover jeg!

Så et lille, men stadig betydningsfuldt, skridt frem i denne uge. Mange tak til jer som læser med, fuck jeg elsker jer! 
Ha' en god uge indtil vi ses igen om en uge

- Låååve Marcel

Mange tak til jer der læser med, og giver mig gode fifs! I må forsat ha' en god uge :) 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her