Muqqe's blog
05-11-2007 - 15:31

Maiden 27.07.08 Horsens


Somewhere Back in Time

THE BIGGEST ROCK TOUR OF THE NORDICS... EVER

Jeg synes lige, at jeg vil dele min begejstring med de få læsere, der nu end måtte være.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Iron Maiden skulle drage på turné til næste år. Allerede efter "Give Me Ed... 'Til I'm Dead" turnéen, blev der spekuleret og håbet på en opfølger, når næste kapitel i "The Early Days" sagaen ville være klar til dvd markedet.

Som promovering til den kommende dvd udgivelse af den legendariske koncertvideo "Live After Death", skal de erfarne gutter kloden rundt endnu en gang. De første datoer er allerede blevet offentliggjort og i dag kom turen så for de nordiske lande.

For mig kom det som en stor, men meget positiv overraskelse, at drengene vil gæste Horsens til sommer. Dels fordi, at manager'en "Rod Smallwood" nævnte fremtidsplanerne for drengene, efter deres afslutning af "The Early Days pt. I", at de sideløbende med promoveringen af nyt studiemateriale, kunne drage rundt til sommerfestivaler og spille de gamle klassikere, som folk efterspørger så meget. Men også til dels, da jeg hørte nyheden om deres headliner-show på Wacken til næste år, tænkte jeg, at de nok ville følge den skabelon Rod Smallwood skitserede, og at jeg derfor måtte tage til takke med det og derfor se dem dernede.

Det havde jeg så næsten affundet mig med. Det gjorde mig egentlig heller ikke det store, eftersom det er en udemærket og yderst interessant festival, at være med til.

Da jeg så hørte om, de nordiske datoer, der ville blive annonceret i dag, var den første tanke, der strejfede mig, at de højest sandsynlig ville være at finde, blandt navnene til Roskilde næste år, men jeg skulle blive klogere.

Med et navn som Maiden, har jeg altid foretrækket, at opleve dem på deres egne særskilte turnéer. Der er bare ikke noget bedre, at se dem, på den måde de helst selv foretrækker at fremstå på, og være blandt ligesindede publikummer, der kun kommer dertil p.g.a. dem. Desuden var det meget skuffende, at vi gik glip af den store udgave af "Eddie" på Roskilde i 2003. Logistikken skal jo gerne passe med stederne, hvor de spiller og til sommer, er jeg da med hundrede procents sikkerhed garanteret ikke gå glip af noget.

Med nyheden fra i dag, bliver det virkelig en usædvanlig oplevelse og den kommer som fuldt ud fortjent for dem, efter deres meget succesfulde turné sidste efterår, hvor de endda spillede hele 2(!) steder i Danmark.

En ting er sikkert: Jeg glæder mig allerede som et lille barn, til at opleve de udødelige klassikere fra deres glorværdige bagkatalog fra firserne.


Up the Irons!



Billetlugen



For yderligere information, læs mere på nedenstående links:

Iron Maiden Official Website

Iron Maiden i Horsens

Horsens Ny Teater

Følg Xboxlife her