Muqqe's blog
08-01-2008 - 23:46

Forza 2 - Tampered Profile


Indtil i torsdags i sidste uge, havde jeg ikke været videre berørt af den seneste tids problemer på Xbox LIVE. Noget mærkbart var min hastighed, der var langsommere end normalt, når jeg hentede noget fra Marketplace. Til tider røg min forbindelse også, men efter et par minutters venten, kunne jeg igen logge mig på. Da jeg ikke spiller særligt mange multiplayer spil, føltes det ikke som den store chikane.

Jeg bemærkede alligevel nogle få komplikationer, når jeg benyttede Auction House i Forza Motorsport 2. Hvis jeg søgte efter nogle bestemte biler, kom der somme tider slet ingen resultat ud af det, men hvis jeg søgte igen minuttet efter, var der pludselig snesevis af resultater. Når jeg havde fundet mig et godt tilbud, var overførslen (eller transaktionen om du vil) i de fleste tilfælde meget langsommelig. Det samme gjorde sig også gældende, når jeg havde solgt en bil og bagefter ville modtage pengene for den. Jeg oplevede det to gange i sidste uge, hvor jeg blev nødt til at genstarte konsollen, simpelthen fordi den frøs mens overførslen stod på.

Efter den anden gang blev det tilsyneladende udslagsgivende for min Forza profil. Jeg startede spillet op igen, men da jeg denne gang forsøgte at modtage pengene fra den solgte bil, kom denne besked frem:

Warning

Oven på denne melding var min færden i Auction House meget indskrænket. Det eneste jeg egentlig kunne var at søge efter biler. Jeg kunne hverken købe eller sælge biler og dem jeg i forvejen havde købt eller solgt, kunne jeg ikke få udleveret eller modtage pengene derfra. Funktionen med at forære biler væk virkede heller ikke. Jeg blev meget nervøs i første omgang. Selv om jeg var overbevist om, at jeg ikke havde benyttet mig af snyd i spillet, sad jeg alligevel med min tvivl. Jeg havde på et tidspunkt læst om nogle, der havde fundet ud af, hvordan en enkelt bil kunne duplikeres, for så at afsætte kopierne på Auction House og derved score en betydelig indtægt.

Lige inden min profil blev begrænset, havde jeg netop koncentreret mig om at sælge en bestemt type bil. For at få bedre afkast, købte jeg nogle biler andre havde til salg, men som kostede mindre end mine egne, så mine derfor ville fremstå som de "billigste". Man er jo ikke jyde for ingenting. Jeg mente ikke, at der kunne være noget snyd i at lave en god handel, men det kunne jo sagtens tænkes, at folkene bag Forza var af en anden mening.

Naturligvis var jeg ikke interesseret i at slette min profil, da der lå mange timer bag den. Jeg lagde derfor vejen forbi Forza's hjemmeside og håbede på at få en afklaring på sagen. Jeg fik hurtigt det indtryk, at udviklerne fra Turn 10 ville snyderiet til livs, så åbenbart var der inkluderet noget i den seneste Forza patch, der gjorde at spillet automatisk blokerede ens profil, hvis der var mistanke om snyd. Efter jeg havde læst i deres FAQ, studeret den seneste "Pitpass Report", samt søgt i forummet, konstanterede jeg til min store lettelse, at jeg ikke havde udført noget, der kunne minde om snyd. Dem, der havde kopieret deres biler, skulle eftersigende have brugt en fidus med nogle memory units til Xbox'en lavet af tredje parts udviklere, hvilket er noget jeg aldrig har ejet. Jeg så ganske flygtigt i "Tampered Profile" tråden, at man muligvis kunne genoprette sin profil ved at udføre "Clear Cache" på harddisken og derefter hente den seneste Forza patch igen, men det førte mig desværre ikke videre. Der stod også noget med at man skulle skaffe sig af med de biler erhvervet fra Auction House, der måske måtte være duplikationer. Problemet var bare, at de biler jeg lige forinden havde købt, ikke var tilgængelige for mig, da jeg ikke havde fuldført auktionerne endnu. De stod stadig under igangværende auktioner, og jeg manglede bare at modtage dem, men ellers havde jeg da gladeligt solgt dem i spillet til sølle 100 Cr.

Udover at slette min profil og starte på en ny Forza karriere, fandtes der desværre ikke nogen umiddelbar løsning på problemet. Hvis man havde samvittigheden i behold, var det eneste råd at tage kontakte til Turn 10 på denne e-mail: forzafb@microsoft.com og oplyse sit Gamertag og det Windows LiveID PUID som er tilknyttet Gamertag'et. Ved hjælp af dette link, fandt jeg mig frem til det, da det står nederst på siden ud for "Unique ID".

Jeg gjorde som nævnt og sendte dem en mail torsdag aften og natten til tirsdag modtog jeg så en bekræftelse på min efterspørgsel:

------------------------------------------------------------------------------------------------

8. jan. 2008

Hi Forza fan,

If you have received this email, it means that we are currently looking into your tampered profile situation on our server and attempting to fix the situation. I apologize for the delay in the response and the addressing of the issue, but as you may or may not know, our entire studio was closed for holiday and new year break.

The good news is that we have recently brought a tool online to clear your profile on our server, which should effectively get rid of the “tampered profile” pop-up message. I will be using this tool with the info that you’ve already sent me to “reset” your profiles on our auction house server. The bad news is, we’ve had isolated cases where this fix was not enough and that a user’s profile was found to be corrupt – in which case, the only way to continue playing the game is to start a new profile. IF the fix does not work for you, please let me know and Turn 10 would be willing to gift you 5 million in-game credits to help you get started again with a new profile. I know it doesn’t make up for the loss of your previous game, but it’s the only way we can help you if this fix does not work for your profile.

To help you with your problem, I need your Gamertag and Windows LiveID PUID. Some of you have already sent in this information – and if you have, please ignore this part.

The easiest way to find out your PUID is for you to go to this URL (https://account.live.com/editprof.aspx?mkt=en-us) and scroll all the way down the page. There will be a value named “Unique ID” positioned just above the Save/Cancel buttons. To log in, you needs the exact same Windows LiveID that is linked to your Gamertag. Please email me the value named “Unique ID” positioned just above the Save/Cancel buttons on the page, and don't forget to include your Gamertag in your email.

After I reset your profile this evening and tomorrow, I will email you again confirming that it’s been done. At that point, please check that you are now unblocked from the auction house and let me know.

Thanks for your patience, and for your continued support of Forza Motorsport.

Che Chou
Community Manager
http://forzamotorsport.net

Microsoft Game Studios

------------------------------------------------------------------------------------------------

Efterfølgende har jeg tygget mig igennem hele tråden med "Tampered Profiles" fra forummet på Forza's hjemmeside. I takt med at nye Xbox LIVE medlemmer kom til i julen og bombarderede tjenesten tilbage til stenalderen, lå Forza selvfølgelig heller ikke urørt hen og pga. presset kunne det åbenbart fremprovokere problemerne lettere og forekomsten af dem blev hyppigere. Til stor ærgrelse for den lille gruppe af folk, der efterhånden har haft problemet i nogle måneder, er det altså først nu, der er en chance for at få det løst.

Jeg fandt også et tip, der kunne øge chancerne for at dette ikke skulle ske igen. Når man skal til at afslutte sit Forza spil (enten slukke for Xbox'en eller "Quit to dashboard") anbefales det, at man går helt tilbage til startskærmen (der hvor der står: "Press (A) to start") og lige venter i et par sekunder med at udføre den pågældende handling.

Endvidere bekræftede en moderator, at man ikke kunne modtage advarselsbeskeden, hvis man havde været så uheldig og købe en duplikation af en bil, men at den derimod forekom, når man havde duplikeret en bil.

Jeg regner snart med at være tilbage på Auction House igen. Jeg hiver altid Forza frem, når jeg er kørt død i mine andre spil. Sjældent har der været et spil, der har fået mig til at komme tilbage igen og igen. Der er altid lige nogle biler, der skal tjekkes ud på Auction House og hvis det ikke er nok, kan jeg altid give mig i kast med at dekorere nogle nye øser. Jeg har været yderst tilfreds med behandlingen Turn 10 har udvist mig, men situationen havde nok været en anden, hvis jeg var blandt de få, der har ventet i flere måneder på et svar.

13-12-2007 - 18:43

Unreadable Disc


Hertil formiddag modtog jeg DiRT fra The Hut.

Da jeg puttede spillet i maskinen, kom den efterhånden meget kendte sætning frem på Dashboard'et, hvor der stod at disken ikke kunne aflæses. Som mange gange før, når jeg har fået denne melding, benyttede jeg også i dag min fjernbetjening til at skiftevis åbne og lukke for cd-skuffen og håbe på, at Xbox'en på et eller andet tidspunkt ville læse disken. Da det tilsyneladende ikke lykkedes for mig med denne metode, opgav jeg ganske enkelt, efter at have forsøgt i et kvarters tid. Jeg begyndte kraftigt at overveje, om jeg skulle anskaffe mig en cd-renser til laserhovedet, men kom pludselig på andre tanker.

Same old song

Jeg har været overbevist om, at hvis der fandtes en ting som en elektronik-forbandelse, var det i hvert fald mig, den havde ramt først. Alle mine elektroniske dimsedutter har på et tidspunkt haft en fejl eller har været gået helt i stykker. De bedste eksempler på dette, har været med min pladespiller, min forstærker, mine 2 gamle PS2 maskiner og nu åbenbart også min Xbox 360.

Når jeg så har oplevet, hvor tidskrævende og hvor dyrt det nogle gange kan være, når et apparat sendes til reparation, har det betydet for mig, at jeg kun har benyttet mig af det i ekstreme nødstilfælde. Endvidere fik skuffelserne, over at modtage et produkt med en mangelfuld reparation, mig til at eksperimentere lidt.

Da min første PlayStation2 fra launch dagen, valgte at stå af, begav jeg mig fortrøstningsfuld ned i den lokale radio og tv-forhandler og indleverede maskinen til reparation. Da garantien selvfølgelig lige var udløbet, var jeg indforstået med, at selv skulle punge ud for det udførte arbejde. Efter nogle forsinkelser på reparationen, fik jeg efter 3 uger beskeden om, at PS2'eren lå klar til afhentning. 250 kr. blev opkrævet af reparatørerne for at kigge på problemet og yderligere 450 kr. for arbejdsløn og materialer. For at det ikke skulle virke helt meningsløst, sagde jeg til mig selv, at 700 kr. var nærmest ingenting i forhold til den pris på 4000 kr. jeg gav for den, da den udkom og hvis det kunne forlænge dens levetid med et par år, ville det være en god investering.

Gør det selv

Allerede et par måneder efter, opstod der igen problemer med den og efter et halvt år, stod den helt af. Jeg ville absolut ikke igennem samme forløb igen og da garantien jo som sagt var udløbet og reparatørerne havde haft åbnet for den en gang, tænkte jeg, at der ikke kunne ske noget, hvis jeg pillede skruerne ud og lurede lidt på indmaden. Det virkede til at de 700 kr. jeg gav ud for reparationen, kun dækkede for noget så simpelt som en rensning af laserhovedet. Da jeg allerede havde skilt maskinen ad, kunne jeg lige så godt selv forsøge på at udføre samme stykke arbejde. Stumperne blev sat sammen og minsandten om ikke også maskineriet fungerede igen.

Dette blev en tilbagevendende begivenhed for mig, som jeg brugte tid på at lave en seks til otte gange, indtil maskinen var helt afkræftet halvandet år efter og helt opgav at leve videre. Disse erfaringer gav mig mod på at udføre samme vedligeholdelses-arbejde på den næste PS2'er jeg fik mig og det forlængede faktisk også levetiden på både min cd-afspiller samt dvd-afspiller.

Tilbage til Xbox'en

Jeg købte min 360'er i december måned for to år siden og den har tjent mig rigtigt godt. Vi har da haft nogle konflikter undervejs, men tilsammen har vi kunnet kæmpe os igennem dem. Der har været lidt problemer med fastfrysninger og faktisk også lidt RROD, men den dag i dag lever vi en nogenlunde acceptabel tilværelse sammen. Når der skal afvikles spil fra harddisken fungerer det hele upåklageligt, men en gang imellem nægter den fuldstændigt at læse de skiver jeg propper i den.

Det fik mig til at gribe en lommelygte tidligere i dag for at kigge nærmere i dens indre, uden at skulle bryde garanti-mærkaten, der sidder på Xbox'en. Ved at åbne cd-skuffen lidt, da strømmen var taget fra, kunne jeg lokalisere laserhovedet inde i maskinen. Jeg fandt noget rensevæske frem, som jeg tidligere havde brugt til en båndoptager og hentede nogle vatpinde. Ved at klippe vattet af nogle af pindene og derefter tape dem sammen med én, der stadig havde vat i enden, lavede jeg mig en forlænget vatpind, der kunne nå ind i maskinen. Derefter kunne jeg udføre et hurtigt indgreb og rense laserhovedet, uden at bekymre mig for at skulle skille Xbox'en ad.

Da jeg samtidig var i gang, kunne jeg jo lige så godt være lidt god ved den og give den en grundig støvsugning i åbningerne og en overfladisk rengøring, så den næsten fremstår som den dag for to år siden, da jeg først lagde øjnene på den.

Julemiraklet

Første udfordring for konsollen blev det nyindkøbte DiRT og minsandten, om den ikke læste spillet lige med det samme, som det blev sat i. For et par dage siden havde jeg mig endnu en langsommelig affære, da jeg på opfordring af nogle venner, skulle vise Assassin's Creed frem. Eject-knappen på fjernbetjeningen blev i hvert fald groft misbrugt, men lige meget nyttede det. Næste gang de kommer forbi, kan jeg vise spillet frem med det samme, som skiven bliver puttet i maskinen.

Men hvor lang tid har den mon igen..?

05-11-2007 - 15:31

Maiden 27.07.08 Horsens


Somewhere Back in Time

THE BIGGEST ROCK TOUR OF THE NORDICS... EVER

Jeg synes lige, at jeg vil dele min begejstring med de få læsere, der nu end måtte være.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Iron Maiden skulle drage på turné til næste år. Allerede efter "Give Me Ed... 'Til I'm Dead" turnéen, blev der spekuleret og håbet på en opfølger, når næste kapitel i "The Early Days" sagaen ville være klar til dvd markedet.

Som promovering til den kommende dvd udgivelse af den legendariske koncertvideo "Live After Death", skal de erfarne gutter kloden rundt endnu en gang. De første datoer er allerede blevet offentliggjort og i dag kom turen så for de nordiske lande.

For mig kom det som en stor, men meget positiv overraskelse, at drengene vil gæste Horsens til sommer. Dels fordi, at manager'en "Rod Smallwood" nævnte fremtidsplanerne for drengene, efter deres afslutning af "The Early Days pt. I", at de sideløbende med promoveringen af nyt studiemateriale, kunne drage rundt til sommerfestivaler og spille de gamle klassikere, som folk efterspørger så meget. Men også til dels, da jeg hørte nyheden om deres headliner-show på Wacken til næste år, tænkte jeg, at de nok ville følge den skabelon Rod Smallwood skitserede, og at jeg derfor måtte tage til takke med det og derfor se dem dernede.

Det havde jeg så næsten affundet mig med. Det gjorde mig egentlig heller ikke det store, eftersom det er en udemærket og yderst interessant festival, at være med til.

Da jeg så hørte om, de nordiske datoer, der ville blive annonceret i dag, var den første tanke, der strejfede mig, at de højest sandsynlig ville være at finde, blandt navnene til Roskilde næste år, men jeg skulle blive klogere.

Med et navn som Maiden, har jeg altid foretrækket, at opleve dem på deres egne særskilte turnéer. Der er bare ikke noget bedre, at se dem, på den måde de helst selv foretrækker at fremstå på, og være blandt ligesindede publikummer, der kun kommer dertil p.g.a. dem. Desuden var det meget skuffende, at vi gik glip af den store udgave af "Eddie" på Roskilde i 2003. Logistikken skal jo gerne passe med stederne, hvor de spiller og til sommer, er jeg da med hundrede procents sikkerhed garanteret ikke gå glip af noget.

Med nyheden fra i dag, bliver det virkelig en usædvanlig oplevelse og den kommer som fuldt ud fortjent for dem, efter deres meget succesfulde turné sidste efterår, hvor de endda spillede hele 2(!) steder i Danmark.

En ting er sikkert: Jeg glæder mig allerede som et lille barn, til at opleve de udødelige klassikere fra deres glorværdige bagkatalog fra firserne.


Up the Irons!



Billetlugen



For yderligere information, læs mere på nedenstående links:

Iron Maiden Official Website

Iron Maiden i Horsens

Horsens Ny Teater

30-09-2007 - 22:33

Billy and the Manatee


Efter at jeg havde læst nogle løse rygter, om at Carcass skulle på en mulig reunion tour,
fik jeg lyst til at bidrage med en fornøjelig video, som jeg fandt på YouTube, som en hyldest i min blog.

I'm Reginald - Mr. Duck

Carcass lavede et af halvfemsernes bedste numre indenfor ekstrem-musikken og som kun blev endnu bedre, da jeg så den efterfølgende musikvideo. Den var ganske enkelt fænomenal og uhørt godt lavet, hvis man tænker på genren og tidspunktet for tilblivelsen af den.

Det er selvfølgelig titelnummeret fra albummet "Heartwork", men det er ikke den originale video, jeg vil bringe. Derimod er det en video, hvor teksten bevidst bliver misforstået og sat sammen af diverse billeder og filmklip. Resultatet er ret humoristisk. Hvis man kender sangen og har tilpas med selvironi, gør det den endnu sjovere.


For at være politisk korrekt, kan der forekomme scener, der måske virker stødende for nogle.


Heartwork Interpretation:




Dette er kun toppen af isbjerget. Der er selvfølgelig andre "Interpretations" på YouTube.

Af andre anbefalelsesværdige kan nævnes:

Hypocrisy: Killing Art

Hatesphere: Addicted Soul

16-08-2007 - 13:48

One small step for man...


Dette blog-indlæg kommer sig egentlig af, at jeg ville lave en opfølgning til denne tråd
 om mine problemer i Track & Field. Som det nogle gange gør sig gældende for mig, kunne jeg ikke begrænse indholdet i det indlæg jeg ville lave, så derfor tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne give den fuld skrue og lave et indlæg i min blog for en gang skyld.

Hermed følger et sammendrag på mine forsøg som højdespringer i Arkade spillet: "Track and Field"

Jeg fandt langt om længe endelig ud af, hvordan højdespringet skulle gribes an. I de sidste par dage har det mildest talt hængt mig langt ud af halsen og jeg kunne på overhovedet ingen måde finde nogen former for logik i det.

Jeg har utallige gange lagt turen forbi Achieve360points' forum i desperation for at gøre mig en åbenbaring. Hver tråd omkring emnet var blevet nærstuderet op til flere gange og så i går aftes, så jeg et nyt indlæg ang. tips til højdespring. Vedkommende rådede folk med problemer i denne disciplin, til at tælle til det 10. skridt og tage afsats derfra.

Jeg prøvede, og sammen med rådet nævnt i fra min T&F tråd, om at benytte "sprint" i opspringet, så mine chancer meget mere realistiske ud.

Efter lidt finpudsen af den ny tillærte evne, fandt jeg det optimale punkt, hvor springet skulle påbegyndes. Jeg havde dog aldrig troet, at man skulle så "langt" væk fra stangen.


Anyways, et lille stykke efter "I'et" i "Konami" og så ellers fuld knald på "sprint" tasterne. Hvis udført korrekt, skulle det forhåbentlig gerne bringe springeren sikkert over stangen i takt med at man "timer" bevægelserne for ham ordentligt.

Disse udføres af tryk på "action" knappen og ser nogenlunde sådanne ud:


1. Et meget blidt tap på knappen og en vinkel på minimum 80 grader, fører dig skråt op i luften en anelse mod højre. Nøjagtigt efter dette tryk, skal "sprint" funktionen benyttes og som gerne skulle give dig den ønskede højde.


2. Ved den maksimalle højde, trykkes der på knappen (og den holdes en anelse ind) og springeren påbegynder den horizontalle bevægelse over stangen. Vinklen står nu på omtrent de 60 grader.


3. Hurtigt efter nr. 2 holdes knappen inde igen og lad bare vinklen rende helt i bund (20 grader). Denne handling udføres i split sekundet inden springerens lægge rammer stangen. Hvis det gøres korrekt er resultatet at springeren løfter benene, så de akkurat kommer med over stangen.


Yderlige tilføjelser:

Det var ikke var nødvendigt for mig (som antaget i T&F tråden) at bruge "sprint" i starten af disciplinen, men først efter jeg havde trykket "action" knappen første gang.

Jeg brugte spillets indstillinger til at sætte lydeffekterne til de originale, da jeg derved mente at jeg tydeligere kunne høre højdespringerens skridt og dermed mere præcist finde stedet, hvor det 10. skridt skulle befinde sig.

Efter nogle succesfulde hop bemærkede jeg bagefter, hvor "vinkelmåleren" (der kommer frem på skærmen) stod placeret bedst. Det passede med den vandrette linje nederst, ville ende lige inden (eller lidt inde i) den grønne madras. Det er da logisk nok?! (Dah!)


Hvis mine formuleringer i teksten ikke helt giver mening, har jeg inkluderet en video fundet på Youtube I kan nærstudere:




...One giant leap for Mugge

Og jo, jeg har fået de tre sidste achievements jeg manglede:

- 1st Place
- Human Spring
- Perfection

Følg Xboxlife her