mummifar's blog
13-04-2007 - 15:53

Godt F1 computerspil - Men kan det eventuelt overmande en PS3?


Som skrevet i mit forrige blog indlæg, stod valget mellem en Xbox360 og en PS3, kun på spidsen for, hvem der fik rettighederne til at udgive F1 spil, som vi jo først får svar på i juni, da det er der Sony licens udløber.

Men siden sidste indlæg er der sket mange forandringer i forhold til konsoller, F1 spil og muligheder. Blaznee skrev en kommentar til mit indlæg, der lød sådan:

"Hvis du er til seriøse bilspil er der altså kun pc'en som åbenlys mulighed.. De mest hardcore simulatorer fåes kun til PC.. Her snakker jeg Live For Speed, NetCAR pro og rFactor som åbenlyse titler.."

Jeg har herefter prøvet rFactor, med et par gratis F1 addons; og jeg kan kun sige én ting: Det fungerer over al forventning.
Dog er der et par ting som naget mig som f.eks., at der ikke findes noget regn i spillet, hvilket jeg jo blev meget betaget af i Ps3 udgaven af F1 spillet, da det så meget, meget realistisk ud. Der er ikke grafik, hvor man kan se hvornår man bremser, accelererer og bruger traction control, som i virkelighedens F1 og PS3 spillet - dog skulle der snart komme endnu en addon der skulle kunne give mig det, så det ser bedre og bedre ud.

Hvis en spilproducent der vil udgive et F1 spil multiplatform, altså PS3, Xbox360 og Wii snupper licensen her til juni, er der jo ikke noget at være irriteret over, og jeg kan spille på min dejlige konsol.
Hvis Sony igen snupper licensen skal jeg bestemme mig for om jeg vil af med 360'eren og erhverve mig en PS3, udelukkende pga. F1 spillet.
Der er meget der i øjeblikket taler for at jeg ville blive ved med at spille F1 på PC'en, hvis Sony snupper licensen igen; men igen, PS3 har meget der taler for sig, f.eks. indbygget Blu-Ray drev, som jo, som HD-DVD drev, koster 1500 kroner ekstra til 360'eren.

I er som sædvanlig velkommen til at kommenterer, og komme med indput ;)

Juni - what will you bring us?
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her