Mr. White's blog
05-05-2013 - 21:53

Flytning, uddannelse, tvivl.

Hej lifere! 

Så er det blevet den tid på året. Den store xboxlife livsransagelse. Jeg ved godt, i har siddet spændt på kanten af jeres gamerstole og tænkt, "hvad laver den mand egentlig?". Eller også har i slet ikke skænket det en tanke, og det er heller ikke meningen med disse blogs. Det føles bare altid rart at tage en pause fra hverdagen, og få skrevet sine tanker ned på papir ... skærm.

Jeg blev færdig i Livgarden d. 30 november 2012, og kom sgu ud med A1, altså topkarakter! Det var en af de største sejre i mit liv, fordi det er et af de sværeste steder at få en god karakter og anbefaling. Det har hjulpet mig siden hen! Det har både hjulpet mig i mit nuværene arbejde i Kolding og med at finde en lejlighed. 

Imens jeg var inde ved Livgarden, fik jeg nemlig den ide, at jeg ville læse til fysioterapeut. Derfor har jeg nu søgt ind i Haderslev, og har allerede fundet en lejlighed i Haderslev. 2-værelses 41 kvm. Det er et stort skridt i mit liv! I kraft af det, har det også været blandet med en masse tvivl. Er det et rigtigt valg? Jeg vil stadig gerne ind til politiet, men vil gerne have en uddannelse først, men er det dumt at tage en uddannelse først, når nu jeg ved, politet er det jeg vil? Ingen ved det, men nu har jeg taget et valg, og jeg glæder mig som en sindssyg! Især til at flytte et nyt sted hen. Jeg har familie i Haderslev, så jeg kender lidt til byen, men ikke meget. 

Flytter ind 1/7, hvilket er en ret dum dato, har jeg fundet ud af. Skal nemlig med til roskilde festival. Håber lidt jeg kan flytte ind fredag/lørdag, men det løser sig nok!

Alt i alt går det altså meget godt lige nu. Så er det jo også et super spil og film år, så det gør det endnu bedre!

Håber i alle har det godt.

/Mr. White