Mr. White's blog
07-04-2011 - 16:13

Snydt snydt snydt. Længe leve naiviteten.

Hej derude.

Ja, jeg er sku selv kommet i den kedelige situation at være blevet snydt. Jeg plejer selv at være meget påpasselig i mine handler og få alle oplysninger om vedkommende overhovedet. Normalt har jeg sikret mig tæt på 100% (så langt man nu kommer op i en privathandel) at der ikke er tale om snyd. Men en gang skal jo være den første. I får ikke alle detaljer i historien, da jeg har gjort nogle dumme fejltrin, som jeg nok ikke skulle have lavet. Sælgerens telefon og email virker ikke nu, men er i gang med en dialog med min bank, ved ikke helt om vi finder ud af noget.

Men kan da sige at det drejer sig om en Iphone, som jeg skulle have købt for 3000 kr. Snakken går fint, det er sku en flink fyr! En af mine svagheder er, at jeg er meget godtroende. Jeg tror simpelthen på det bedste i mennesket, det holder bare ikke når man handler. Det er alt for nemt for nogen at få min tiltro. Det er første gang jeg har prøvet at handle for så stort et beløb i en privat handel, derfor ærgrer det mig grænseløst. Alligevel er jeg positiv, for hey, det er jo kun penge, og jeg klarer den sku nok alligevel, ikke?

For øvrigt så er jeg syg på anden måned, lægerne kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg fejler, men kan sige det ikke er rart! Jeg er også ved at afslutte gymnasiet. Er kommet bagud i afleveringer pga. sygdommen og eksamerne er jeg slet ikke klar til, selvom de er lige rundt om hjørnet. Alt i alt er mit hovede proppet med 117 ting. Alligevel finder jeg overskud til at være glad og positiv. Mine venner tror ikke på at jeg er syg, men hvorfor skulle jeg gå og være negativ og gøre dem i dårligt humør?

God weekend når i kommer så langt!

/Mr. White

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.