Mike.B's blog
15-09-2011 - 18:55

September

Hej allesammen.


Sad og kede mig lidt så jeg ville prøve at lave et blog indlæg, så (Here goes)


 


Tja så er det september måned og som de fleste jo nok ved, så udkommer Gears of War 3 om ikke så lang tid (dog er der dem som har fået det før tid) og der syns jeg det er noget pjat med release dage og regler for netop disse release dates, for det burde vel bare sælges når butikkerne har det hjemme, det er jo ikke at der vil blive solgt færre, snarer lige modsat... når men det er bare min mening.


 


I dag kom min Lion King Blu-Ray Ironpack ind ad døren og den er sq en flot af slagsen, ja jeg er fan af disse Steelbook Editions men som sagt hedder denne udgave altså Ironpack, der er dog ikke den store forskel, udover at "ryggen" af coveret er lidt anderledes sat sammen. billedet er forhåbentlig i dette link, det er første gang jeg prøver at sætte et billede ind så hvis det er forkert beklager jeg på forhånd.


[img]http://share.xboxlife.dk/file/yjewnjhmmjdmnjvmzgq1mdbkodnlodc5mtu0zdazmde.jpg[/img]


 


Nu ligger det sådan at jeg er langtids sygemeldt, da jeg fik en voldsom skade i min højre arm på arbejdet og indtil videre har jeg gået med kraftige smerter i lidt over 4 måneder, hvilket nu desværre har resulteret i at jeg er blevet opsagt hvilket jeg self. er ked af. Skaden opstod da jeg skulle tømme en container for vare, alene da min kollega var sygemeldt i 3 dage og denne gang skulle jeg tømme hvad der svarede til omkring 4-5 tons + disse containere skal tømmes med håndkraft, dog kan der komme containere ind med en vægt på helt op til 16-18 tons, så det var egentlig en "lille" sending denne gang men når man så er alene så kan det til sidst godt være hårdt at få det hele ud og lagt på paller og ind på plads på lageret, på de 8 timer man har på arbejdet.


Men jeg tog til lægen som først mente at det kunne være en seneskede betændelse og skulle tage resten af ugen fri, nu vil jeg ikke kede jer med hele det lange forløb men jeg kan sige at jeg har været hos 4 læger, 1 fysioterapeut, 3 special læger på ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset, 1 MR skanning på et privat hospital og nu skal jeg ud og snakke med en hånd/arm kirurg på et andet hospital som forhåbentlig bliver i næste uge, men det er nok ønsketænkning med de vente tider vi har her.


Når men nu til noget knap så negativt.


Disse kommende måneder ser sig på nogle store titler som sagt før GOW3, næste måned kommer Rage som for mit vedkomne er et klart must have på release dagen, November kommer Skyrim og med krydsede fingre SW:TOR


+ Uncharted 3 skulle vist osse finde vej, men kan dog ikke lige huske hvornår.


Lige pt prøver jeg at få de sidste 3 Achievements i Deus Ex HR inden jeg får min Epic Edition af GOW3 på Tirsdag selvom jeg tvivler da min arm er så øm og hævet at jeg kunne sætte mig ned at tude dagen lang, så det er svært at spille i længere perioder, bare det at skrive gør ondt. Nu får jeg nogle rigtig gode piller men dem er der rød trekant på så de bliver først taget i brug hen imod sidst på dagen, plus de har desværre den "bivirkning" at de gør det svært at sove, ikke at jeg kan sove for min arm gør så ondt at det holder mig vågen alligevel..


Når men jeg vil holde her. kom med jeres kommentar, kritik eller egen erfaringer :)


 


 

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her