Marddos's blog
12-06-2007 - 01:03

Mundtlig engelsk eksamen

Så kom dagen, hvor jeg skulle til eksamen i engelsk mundtlig.

Havde ikke forberedt mig specielt meget - havde dog fået læst nogle af de historier, der ville blive opgivet. Min disposition havde jeg også så godt som styr på.

Jeg kom så op på skolen kl. 12.50, hvor jeg mødte alle de andre fra min klasse, som sagde, hvad de havde fået. Blandt dem var der to 11-taller og to 10-taller og så nogle karakterer mellem 7-9.

Da jeg kom var min bedste ven, Richard, inde og fremlægge sin disposition og svare på nogle spørgsmål og kom så ud med karakteren 11. Jeg følte mig lidt stolt, da jeg havde hjulpet ham med en masse ord dagen forinden, som han også fik brugt - bl.a. OMG (Oh My Gameboy - ikke forkortelsen han brugte, men selve sætningen, da han fik sin karakter).

Så kom turen til mig, lige efter ham, og jeg var ekstremt nervøs! Jeg kom ind og valgte at stå op og fremlægge min disposition. Jeg rokkede lidt fra side til side, rystede lidt og svedte også en smule på panden. De to første ting skyldtes sikkert al den medicin jeg har taget den sidste uges tid, da jeg har været syg.

Fremlægningen af dispositionen gik smertefrit og så skulle jeg trække et ark med nogle spørgsmål på. Der var to spørgsmål, som jeg besvarede så let som ingenting, da det var noget jeg havde læst dagen forinden.

De sagde, at det var godt, og at jeg kunne gå udenfor, mens de ville diskutere min karakter. Jeg kom ind ét minut efter, der gik ca. 20 sekunder med de andre, og så sagde min lærer, at jeg nok burde sætte mig ned, så jeg ikke blev svimmel. Så sagde sensoren: "Det var jo fremragende. 13!" Jeg udbrød: "WHAT!? Hørte jeg rigtigt!?" Sensoren sagde så, at jeg hørte rigtigt, og at jeg havde et rigtig stort ordforråd og en perfekt udtale. Der var dog én lille fejl, men det snakker vi ikke om, sagde han. Er helt sikker på, at den lille fejl var da jeg sagde psycal istedet for psychological. Min lærer havde fortalt mig, at "psykisk" på dansk hed "psycal" på engelsk, så det var en klar fejl fra hendes side og ikke min. Det var garanteret derfor, at det tog lidt længere tid med karakteren i forhold til de andre.

Er ekstremt stolt over mit 13-tal og har svært ved at tro, at det er virkelighed :-D

/Marddos
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her