Marddos's blog
04-12-2006 - 17:20

Super Smash Bros. Melee

Super Smash Bros. Melee er ifølge mig selv et af de bedste spil nogensinde.

Den måde spillet er lavet på og den måde man bare kan tage det frem igen og igen og igen, gør at det er et af de bedste spil nogensinde.

Gameplay

Super Smash Bros. er næsten ligesom alle andre kampspil - du skal kæmpe nogle kampe og til sidst kommer du til en boss. Når du har klaret bossen kan du være heldig at komme til at spille mod en ny spilkarakter, som f.eks Jigglypuff eller Luigi. Hvis du slår den "hemmelige" modstander, så har du vundet ham/hende og kan komme til at kæmpe med personen. Der er en masse forskellige "modes" i spillet bl.a. Adventure & Classic Mode, Event og Stadium. Der er mulighed for at lukke op for flere senere i spillet. Når du vinder kampe er der mulighed for at samle mønter sammen og så kan man købe trofæer; man kan også vinde trofæer ved at spille kampe, men det er sjældent det sker.

Multiplayer er det der gør, at Super Smash har så lang levetid, da man kan spille det til uendelighed med sine venner. Der er mange måder du kan spille multiplayer, da du kan spille den almindelige slags og så kan du spille multiplayer, hvor alle er store eller små og så kan du minsandten også spille turnering.

Event-mode er en masse missioner du skal klare. Til at starte med er der kun 10, men efterhånden, som du klarer mere og mere i spillet kan du spille flere missioner. Der er 51 missioner i det hele. En af banerne er f.eks, hvor du skal vinde over usynlige Fox og Falco, som har to liv hver.

I Stadium-mode er der en masse forskellige ting man kan give sig til. Der er bl.a. 100-man-melee, hvor man skal klare 100 modstandere og det er altså sværere end man tror, hvis man ikke har teknikken. Man kan også gå ind i noget der hedder homerun-contest, hvor der gælder om et slå en sandsæk, så langt væk som muligt, med et baseball-bat.

Af spilbare karakterer er der: Mario, Pikachu, Peach, Yoshi, Bowser, Donkey Kong, Captain Falcon, Fox, Ness, Ice Climbers, Kirby, Samus, Zelda og Link.

Der er mulighed få at lukke op for flere spilbare karakterer!

Grafik

Grafikken er god i spillet, men en del kønnere i introen, som den også er i de fleste spil. Der er nogle få fejl hist og her, men ellers en rigtig flot grafik.

Lyd

Lyden i spillet er helt i top! Der er en masse melodier fra spillene, som de forskellige figurer stammer fra og det er perfekt! Der er også en kommentator på når man f.eks vælger hvem man vil kæmpe med eller noget i den stil. Det er fedt nok. Hvis man kæmper rigtig godt i en kamp, så kan det hænde, at der er et publikum der råber: "Mario, Mario, Mario.." Det er grinern!

Holdbarhed

Holdbarheden i dette spil er virkelig lang! Jeg har haft spillet i fire år og jeg spiller det stadigvæk. Det tager, rundt regnet, cirka 40 timer at klare hele spillet; altså få fat i alle spilbare karakterer, baner og trofæer. Efter man har klaret singleplayer kan man jo altid spille multiplayer og det er også noget man bare aldrig bliver træt af.

Overall

Alt i alt er dette et fremragende spil, som kun kan anbefales til alt og alle. Der er kanon godt gameplay og spillet holder i rigtig lang tid, lyden er lækker og grafikken er sådan set okay. Multiplayer-delen er klart Super Smash-seriens stærkeste side og det er også noget af det der trækker op!

 

Gameplay: 9.8

Grafik: 7.4

Lyd: 9.8

Holdbarhed: 9.4

Overall: 9.1

 

OBS. Er ikke vant til at skrive anmeldelser, så jeg ved godt, at den ikke er så god :) 

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her