Marddos's blog
17-02-2007 - 16:33

Hjemme igen...

Så kom jeg hjem fra min fætter. Vi har godt nok hygget os meget med PC og Wii i 3 dage. I onsdags kom jeg derud kl. 10.30, hvor vi gik igang med at spille PC, 'Need For Speed Carbon', kl. 11.00. Det spillede vi så indtil klokken 00.30, kun afbrudt af måltider og en lille gåtur.

Om torsdagen stod vi op klokken 10.30 og gik ud og spiste noget morgenmad. Da vi havde spist satte vi os ind for at spille 'True Crime: New York City'. Da vi havde spillet en times tid kom hans forældre ind på værelset og spurgte om jeg kunne holde på en hemmelighed. Jeg svarede "ja", og de fortalte mig så, at de skulle giftes idag kl. 16.00! Det var meget uventet! De spurgte mig så om jeg ville med på Sorø Rådhus, hvor de skulle vies. Det ville jeg da meget gerne.
Da de var blevet viet, tog vi hjem og satte os til at spille lidt igen inden vi skulle spise. Min mormor og morfar, min morbror, min fætters mormor og morfar og hans morbror og tante var også med til vielsen, så de kom selvfølgelig og spiste med.
Vi fik en masse godt. Pizza, oksekød, kartofler o.a.

Da vi havde spist satte vi os ind på værelset og startede NFS:C op, da det crashede næsten hele tiden. Min fætters morbror kom så og kiggede på det, men han kunne heller ikke finde fejlen, så han må nok købe et nyt. Det samme sker også en gang imellem medd TC:NYC.

Igår, fredag, slappede vi bare af, da der ingen gæster var. Med slappe af mener jeg selvfølgelig at vi gamede igen. Han spillede Tony Hawks på Wii og jeg spillede True Crime. Det fik vi også mange timer til at gå med og vi gik først i seng kl. 03.00.

Idag, lørdag, er vi stået op kl. 11.00. Vi har idag kun spillet 2 timer. Kl. 13.00 skulle forældrene til begravelse, så vi skulle blive hjemme. Vi besluttede os så for, at gå en tur med hundene. Vi gik i godt og vel en time. Min kusine og hendes veninde var også med. Da vi havde gået tur var klokken blevet 15.00 og jeg skulle cykle hjem.

Jeg sagde farvel til dem alle og cyklede så med lynets hast op i EB Games for at hente Excite Truck til Wii, som jeg ser meget frem til at spille.

Nu venter der så en dansk stil til på mandag, en blækregning til på tirsdag og en engelsk stil på onsdag.

Det var den vinterferie!

/Marddos
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her