Madman's blog
06-06-2007 - 17:31

Søges: HD-DVD drev

Nu har jeg bestemt mig for at springe på HD-DVD vognen. Det skyldes ikke min store tiltro til formatet, men er kun bestemt af én ting - nemlig prisen. Stand alone afspillere (til begge formater) er endnu alt for dyre til min smag. Men efter at have set HD film over Xbox Live, så tørster jeg efter nogle flere HD film. Og så er et HD-DVD drev til Xboxen jo perfekt.

Senere skal det suppleres med en Blu-ray afspiller, når de er kommet ned i pris. Evt. en PlayStation 3, men jeg vil helst have analoge udgange, så jeg kan koble den til min forstærker der ikke har HDMI - jeg vil jo gerne nyde godt af de nye lossless formater. Men hvis jeg kan 'nøjes' med DTS m.v., så er PS3'eren jo en fin afspiller. Så det må jeg lige tænke over. Under alle omstændigheder skal skidtet ned i pris, for jeg gider ikke give mere end 3.000 for en afspiller/konsol.

Men hvis du skulle have lyst til at sælge dit HD-DVD drev, eller kender én der gør, så send mig en besked. Jeg regner med en pris på omkring 800,- da det jo kan købes til 1200-1300 fra nyt.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her