Macheta's blog
21-05-2015 - 21:45

Top #50 filmliste 1972-14'

Nå.

Nu er det vidst ved at være for lang tid siden, at jeg sidst opdaterede min blog. Så det vil jeg nu gøre igen, med en liste over de halvtreds-film, jeg personligt finder som de hidtil bedste der endnu er lavet. Jeg har virkelig lagt hovedet i blød, og føjet alle mine menneskelige medfølelser til side, for at kunne være en benhård bedømmer, af hvilke film jeg inderligt bedst kan lide overall, når jeg skal gennemgå alle faktorer der kendetegner et mesterværk, hvis I spørger mig.

For mig handler det om en veldrejet historie, drama, oplagte karakterer, gode skuespil-evner, gode instruktør-evner, et manus af bedste kaliber - og naturligvis de sidste bi-specs, men ikke mindst de vigtige elementer der runder oplevelsen af til sit yderste. Jeg snakker selvfølgelig om scenografi og musikken, der for mig spiller en uhyre stor rolle for at jeg virkelig kan leve mig ind i en film. Så her kommer min liste, over de halvtreds bedste film, jeg endnu stadig har vidnet til: 

Top-50
#50: The Conjuring (2013) James Wan. 
#49: Frost/Nixon (2008) Ron Howard. 
#48: The Place Beyond the Pines (2012) Derek Cianfrance.
#47: Revolutionary Road (2008) Sam Mendes.
#46: Munich (2005) Steven Spielberg.
#45: 28 Days Later (2002) Danny Boyle.
#44: The Depardet (2006) Martin Scorsese.
#43: Children of Men (2006) Alfonso Cuáron.
#42: Django Unchained (2012) Quentin Tarentino.
#41: Gladiator (2000) Ridley Scott.
#40: Crazy, Stupid, Love (2011) Glenn Ficcarra, John Fuqua.

Top-40
#39: Heat (1996) Michael Mann.
#38: The Thin Red Line (1997) Terrence Malick.
#37: The Master (2012) P.T. Anderson.
#36: Prisoners (2013) Denis Vilenauve.
#35: Babel (2005) Alejandro Gonzales Inarrittu.
#34: Anchorman: The Legend of Ron Burgundy (2004) Adam McKay.
#33: Million Dollar Baby (2004) Clint Eastwood.
#32: The Wolf of Wall Street (2013) Martin Scorsese.
#31: Black Hawk Down (2001) Ridley Scott.
#30: Rain Man (1988) Barry Levinson. 

Top-30
#29: Brokeback Mountain (2005) Ang Lee.
#28: No Country For Old Men (2007) Joel & Ethan Coen. 
#27: The Beliver (2001) Henry Bean.
#26: There Will Be Blood (2007) P.T. Anderson.
#25: The Social Network (2010) David Fincher. 
#24: The Insider (1999) Michael Mann.
#23: Donnie Darko (2001) Richard Kelly.
#22: Goodfellas (1990) Martin Scorsese.
#21: Crash (2004) Paul Haggis. 
#20: Good Will Hunting (1997) Gus Van Sant.

Top-20
#19: Dallas Buyers Club (2013) Jean-Marc Vallée.
#18: 21 Gram (2003) Alejandro Gonzales Inarrittu.
#17: Saving Private Ryan (1997) Steven Spielberg.
#16: Traffic (2002) Steven Soderbergh.
#15: Drive (2011) Nicolas Winding Refn.
#14: American Psycho (2000) Mary Harron.
#13: Se7en (1997) David Fincher.
#12: The Lord of the Ring: Fellowship of the Ring (2001) Peter Jackson.
#11: Forrest Gump (1994) Robert Zemeckis. 
#10: Pulp Fiction (1994) Quentin Tarentino.

Top-10
#9: The Dark Knight (2008) Christopher Nolan.
#8: The Sixth Sense (1999) M. Night Shyamalan.
#7: One Flew Over the Cuckoo's Nest (1975) Milos Forman.
#6: Kramer vs. Kramer (1979) Robert Benton.
#5: The Lord of the Ring: Return of the King (2003) Peter Jackson.
#4: Birdman Or: (The Unexpected Virtue of Ignorance) (2014) Alejandro Gonzales Inarrittu.
#3: Schindler's List (1993) Steven Spielberg.
#2: The Godfather: Part I (1972) Francis Ford Coppola.
#1: American Beauty (1999) Sam Mendes.


Hvad syntes I om min liste? Er i enige med mig i den, eller menes der derimod, at der mangler nogle vigtige guldkorn i blandt rækkefølgen. Nogle film der måske burde være skiftet ud med nogle helt andre titler? Personligt er jeg meget tilfreds - og mener fortsat, at disse film er de halvtreds bedste jeg nogensinde har set, i netop den position og top-lister, som de vedrørende film er sat ind under. Igennem tidens løb, kan det da også sagtens tænkes at filmene bliver udskiftet med nye, såvel gamle film, som jeg endnu ikke har set - men som vælter mig fuldstændig bagover, og som bare SKAL have en retmæssig plads på den liste! Nogle film I evt. kunne anbefale, som I personligt selv ser som et uundværligt filmminde? 

Ellers, så post da gerne jeres toplister! Jeg er super spændt efter at se, hvad I selv ser som de bedste film i verdenshistorien!  
02-11-2014 - 09:33

Glubske nyhedsværter, blodige reportager




Titel: Nightcrawler


Instruktør: Dan Gilroy


Medvirkende: Riz Ahmed, Jake Gyllenhaal, Rene Russo, Bill Paxton


Spilletid: 1 tim. 55 min.


Genre: Drama, Thriller


Årstal: 2014


De store stygge øjne


“If it bleeds, it leaks”. Det er vise ord fra Bill Paxtons’ mund i form af reportage-veteranen Joe Loder. Det er ligeledes sandheden. En hård, kynisk og brutal virkelighed i “natteslusernes” liv om natten, nærmest på kanten med loven, med hvad “de” er villige til at gøre, for at få nogle saftige nyheder i kassen. Skræmmende faktisk - eftersom, det også minder meget om virkelighedens mindre korrupte reportager af henholdsvis mord, tyveri og bilulykker i Los Angeles’ hårdkogte nattetimer.





Det er dog ikke noget, Louis Bloom har så forfærdelig meget imod. Spillet febrilsk af en nerveslående god Jake Gyllenhaal. Med sit ubetryggende kropsudtryk, til tider skræmmende oversmil og med nogle store, oppustede runde øjne, der understreger hvor meget manden tydeligt har tabt sig op til sin rolle, agerer Gyllenhaal fornemt på skillelinjen mellem et helt igennem galt individ, og en stræber af største klasse. Jeg har aldrig vidnet til én, der vil have den amerikanske drøm, så meget som Louis Bloom. Som en følelseskold person, uden de nærmeste tanker for sine omgående kolleger - vi erfarer aldrig at Bloom er i besiddelse af venner, men faktisk kun dem han handler med i sit fag - er Bloom så kold og kynisk, som man kan være.


Ikke meget ved siden af Christian Bales’ Patrick Bateman fra (“American Psycho”) - dog er Bloom ikke pålagt med drabelige hensigter, og psykopatiske træk. Men han forbliver en meget sociopatisk og gådefuld person. “Nightcrawler” frembringer ikke ligefrem et egentlig plot frem, under sin spilletid, eller bidrager med en historie vi skal have forståelse for fra start til slut. “Nightcrawler” føles mere eller mindre som et langvarigt nyhedsindslag, med foruroligende gode virkemidler, som dertil styrker underholdningen for tilskueren. Underholdning som i, når Bloom i samarbejde med en hjemløs kollega, jagter deres nyheder i et neonbelagt natteliv, i deres knaldrøde Dodger. Eller når Bloom ikke går på kompromis med at få sine indslag, imod de ventende kolde kontanter fra sin beordrende kvindelige chef, selvom han godt ved at det han laver er ulovligt, for at få sine optagelser



Det er ikke fordi, at “Nightcrawler” plotmæssigt sidder perfekt i skabet, da filmen afviger fra at finde nogle meningsfulde vinkler at følge op på - men filmen er et vidunder, fordi Gyllenhaal medvirker. Han ejer ligefrem filmen med sit imponerende skuespil. Faktisk kunne det ikke komme helt bag på undertegnede, hvis der mon skulle falde en Oscar-nomination af til Gyllenhaal næste år. Det gør sig ikke mindst bemærket i en sluttelig scene, hvor Blooms’ overstående i form af Rene Russos’ Nina, konfronteres skarpt af en dominerende Lou, der bestemt ikke ønsker at slække på det mindste - og hvor ambitioner har alt at sige. I et kort øjeblik var jeg ved at sluge mit eget hjerte. De øjne er virkelig skræmmende. 


Det er når Jake Gyllenhaal går på jagt efter nyheder, at spændingen skrues op. Noget Dan Gilroy har helt styr på - sikkert et talent han har arvet fra sin bror, og instruktør Tony Gilroy - hvor et par tricks eller to, er fornemt tyvestjålet fra (“Michael Clayton”). Den følelse af en mørk, og grum thriller sidder nemlig lige i skabet. Og det er især i form af de mange reportager, hvor mord og ulykker har stor indflydelse, at mange af de grumme indtryk kommer til livs. Ja, “Nightcrawler” har ingen problemer med at udfolde sig som en dejlig, dyster og mørk lille afspejling af underverden inden for korrupte mediedækninger. 



Vurdering: Nightcrawler

Også Rene Russo agerer som kold nyhedsvært, der gør alt for at klamre sig til de mest blodige optagelser der findes derude, og Bloom er hendes opsporer. Sammen udgør de et team, hvor sentimentalitet og medfølelser ikke eksisterer. Et meget kynisk forhold, både indenfor og udenfor. Det er det "Nightcrawler" gør så pokkers godt. Den illustrerer perfekt, hvordan det hele hænger sammen, med alle disse nærige papparazzier, der ikke skyr nogle midler for at få deres amerikanske drøm i rampelyset. Beretningen kan endda til tider føles klam og afskyende. Det er den klare fornemmelse man som tilskuere sidder med ofte - og det skal "Nightcrawler" bestemt også have kudos for. Det er ultimativt Jake Gyllenhaal der bader sig frem i rampelyset i denne fine lille thriller - der kunne have fremstået som en ægte perle i hierarkiet - hvis altså bare sjæl og ånd var fundet lige så godt frem i plotfortællingen.

 



20-06-2013 - 18:41

Følelsen af at tabe


Ja - det lyder måske som noget ganske forfærdeligt der er helt ude i hampen, og måske er der også noget om det - også alligevel ikke. Forvirrende?


Men idag var det så endelig min tid til den ventede teori-prøve, for mit endnu længere ventede kørekort (som man vel kan sige jeg har forsømt et godt stykke tid nu, grundet pengesjusk og tidspressende årsager). Anyways, er jeg helt vildt glad for, at jeg endelig nu er igang og nået så langt, at jeg derved snart kan lette åndet, samt en stor sten fra mit hjerte, da et bilkørekort har været noget jeg ville have i lang tid, og som derved også kunne skabe mere frihed, fra buser, toge og andet møgtransport, der alligevel kan stjæle en hel dag fra en.




Ugen forinden, og tiden op til, havde jeg øvet som en gal nede i teorilokalet, med det såkaldte tavleundervisning, der i princippet er det samme som en egentlig teori-prøve, og det endte dejligt nok også ud i, at jeg altid stod tilbage med henholdsvis 2-3 fejl ved hver prøve der blev givet til tavleundervisningen. Dejligt. Der igennem fik jeg bekræftet for mit personlige jeg, at når jeg skulle op til teori-prøven var det ren barnemad. For jeg bestod igen og igen, til den opvisende prøve, og stod altid tilbage med en dejlig goodfeeling følelse.


Og de sidste 20 minutter af ventetiden for at komme op til prøven, nede hos politigårdens' glohede indgangs-stue, var da både skræmmende, da det nu virkelig galdte den faktiske prøve. Men samtidig vidste jeg jo også, at det var overstået og ude af mit sind, en lille halv time senere.




Jeg skal lige love for, at de 10 minutter man sidder og venter, efter prøven på sit svar, har været nogle af de mest tåkrummende og nervøse øjeblikke jeg har været udsat for i et stykke tid, for under prøven tiltrådte det, som nok hænder for de fleste. Den pure nervøsitet. Selvom selve prøven endda også blev opstartet med en test og gennemgang, af hele forløbet, som selv den mindst begavede ville ane forståelsen for, var jeg til tider meget nervøs under spørgsmålene, og selvom det ikke kunne ses på mit ansigtstræk, hamrede hjertet afsted som et gallopløb indvendigt.


Det forskyldte naturligvis, at jeg kom i tvivl, under nogle af spørgsmålene, selvom jeg egentlig godt vidste svarene inde i mit afsides jeg. Det som speakeren sagde, kunne jeg i nogen tilfælder overhøre, da jeg stadig var igang med at blive enig med mig selv om et foregående spørgsmål. Også har jeg snart ikke tal på, hvor mange rubrikker jeg stregede ud, for at sætte et ja/nej andensteds.




Under hele forløbet sad jeg med den inderste stemme i mit hoved, at jeg var fucked - du dumper det her, fordi jeg nok i bund og grund ikke stolede nok på mig selv i situationen, og selvom jeg på forhånd vidste at dette ville være en walk and leave, endte det alligevel med 8 fejl, hvor man maks må have 5 stykker. 3 fejl for meget. Satans! Ikke nok med at det gav en uhørt dårlig følelse i maven, og slækkede enormt på selvtilliden, ærgede det mig at det skulle gå som jeg slet ikke havde forudset, selvom jeg måske godt et eller andet sted vidste at chancen ville være der for at dumpe. Nu er det sket. Nu har jeg prøvet det. Og hvis jeg dog bare havde taget min fars' sidste ord til mig, inden vi lagde på over telefonen før prøven, havde jeg vidst, at den første indskydelse du får ved et spørgsmål, oftest er den du skal gå efter. Det vil jeg utvivlsomt også gøre næste gang, og mange andre ting og sager bedre.


Nu sidder man så her, skide deprimeret, og har ædt alverdens dårligheder og sågar set så middelmådig en film som "Solkongen" oven på denne katastrofe for at prøve at komme oven på igen, der i hvert fald har ødelagt resten af dagen for mig. Men alligevel har jeg formået at kigge over de fejl, dejligt nok som man får specificeret i sine papirer til sidst, og her har jeg da overblik over hvad for nogle fejl der var snak om, og nogle af dem har jeg gennemgået til grundighed. Det skal jeg blive ved med, til næste gang jeg skal op, som nok først bliver om 14 dage til 3 uger.




Folk skal i hvert fald vide, at det naturligvis er en ret så skidt ting at få at vide, når man dumper, og man sidder og venter på svaret uden anelse om det endelige resultat, og det er en ren pine skal der hilses og siges. Men man er straks afklaret, og det gode ved en sådan oplevelse er, at man nu ved 100% hvad man går op til, og de fejl man har lavet - kan man selvfølgelig rette op på, og som ens familie og venner siger, så er det jo i sidste ende bare op på hesten igen, selvom ens verden er totalt ødelagt, lige som man får beskeden. Det er jo kun normalt. Men ser man sig over skuldrene, er man aldrig den første der begår en sådan fejl som at dumpe, så helt håbløs føler man sig jo aldrig helt, men det er naturligvis heller ikke rart. Men det er rigtigt, der er ikke andet at gøre end at tage det som det er; også bare bestå næste gang - for det skal man sgu nok!




8 fejl. Fuck mig, næste gang er der under 5. Uden tvivl!


11-11-2012 - 01:11

Det går den rigtige vej.

Som jeg skrev i en tidligere blog, for gud ved hvor lang tid siden, så var jeg igang med en uddannelse inden for madfaget. Det startede naturligvis med et elementært "mad til mennesker" grundforløb, som blev gennemført og overstået. Derefter skulle en læreplads findes, og som man plejer at sige, så er tredje gang, lykkens gang - hvilket var tilfældet for mig.


Jeg fik min læreplads, og valgte at gå videre som Caterelev. Jeg har netop overstået mit første hovedeforløb som tog sted på Hansenberg i Kolding, hvilket ligeledes blev gennemført. Er nu tilbage på arbejdet igen, hvilket jeg har været i et år til Januar. Det vil så sige at jeg kun har 1 år og 4 mdr. tilbage igen samt 2 hovedeforløb at få overstået, også kan jeg stemple mig fulduddannet Cater.


Det går super godt, og det er en dejlig følelse at vide hvad fremtiden kommer til at bringe en. I hvert fald har jeg klar sind for hvad der skal ske det næste lange stykke tid, og det er en god ting.


Det var såmænd bare, hvad jeg havde for denne gang. Fortsat god lørdag nat til alle, og en god søndag - som jeg selv skal tilbringe Call of Duty: Black Ops II på. Glæder mig. ;).

21-07-2012 - 14:52

Massakre på

Som folk sikkert har læst rundt omkring, er der sket en episode i Colorado, USA. Ved en midnatspremiere på "The Dark Knight Rises" åbnede en mand op med ild, på adskillige udskyldige mennesker, der godvillede havde købt deres billet til slutning på en længe ventet film.



Morderen - James E. Holmes brød ind 30 min. inde i fremvisningen af filmen med opstart af en røggranat, dræbte 14 personer og sårede 40 personer, hvoraf 11 er i en kritisk situation. Psykopaten havde følgende våben til rådighed ved terrorgerningen - en AR-15-riffel, 12-Gauge shotgun og én .40 kaliber-pistol, hvilke han benyttede sig ad. Holmes der var iklædt sort, taktisk kampgear samt gasmaske hvilket han havde købt online, ved siden af havde han også købt 6000 bønner, og nogle af hans våben var endda lovlige.



Politiet har endnu ikke kunne få adgang til Holmes' lejlighed, der angiveligt er mineret med sprængstoffer og fælder. Man vil nu forsøge at sende en robot ind i lejligheden, og de omkringliggende bygninger er blevet evakueret.



Instruktøren Christopher Nolan betegner drabene som en meningsløs tragedie og udtaler endvidere, at han på vegne af skuespillerne og andre, der har arbejdet på filmen, udtrykker dyb sorg over tragedien, der påvirker alle i Aurora. Samtidig har Nolan og stjernebesætning aflyst adskillige turneér, hvor en skulle have forgået i Paris, igår.



Hvad syntes i? Ud over at det er dybt tragisk, så håber jeg personligt at stodderen får dødsstraf for sin gerning.

Følg Xboxlife her