maagaard90's blog
03-09-2014 - 17:53

Et nyt håb for en ny Xbox

Jeg er en af dem som har ventet. Ventet i spænding og længsel efter en ny generation. Ja, jeg husker endda jeg smed mit første indlæg herinde i oktober 2008 og spurgte efter hvad forskellen på en Xbox 360 arcade, premium og elite var (jeg var sgu ikke skarp indenfor spil og konsoller dengang - men hey, det var dengang der var blade-tema). Allerede dengang snakkede folk om næste generation og hvilke forventninger, de havde til den. 

Men det hele begyndte først at tage fart i foråret 2013. De to store giganter - hvis man ser bort fra Nintendo - holdte hvert sit show med få dages mellemrum og alt skulle sammenlignes. DRM, DDR3 vs DDR5, cloud-gaming, online 24 timer i døgnet, bytning af spil og alt mulig andet. Hvis I er tvivl om hvad det handler om, så er der et link til den famøse Xbox One vs PS4-tråd: http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=86852  Start ved side 1 og læs de over 7000 indlæg igennem. Så vil du forstå det hele (eller nok nærmere intet). 

Jeg selv må indrømme, at jeg selv har smidt brænde på bålet. Og i røgen fra bålet blev jeg i tvivl om, hvad der var det rette for mig som gamer og gadget entusiast. Var Xbox One virkelig en god invistering for mig og vil jeg overhovedet bruge Kinect? Hvad med forskellen på de to typer RAM - Vil DDR3 ikke snart være outdated? Jeg har ikke haft en Kinect til 360'eren, så hvorfor skulle jeg bruge den nu? Og hvad var nu al det TV-fis? Forstod Microsoft overhovedet hvem jeg var som forbruger af deres system? Servicen hos Sony så bedre ud og så var konsollen tilmed billigere. I farten nåede jeg da også at registrere mig hos PS Network og ovre på PSlife. Ja, det sejlede sgu lidt for mig. 

Men nu ved jeg, at jeg bliver hos Microsoft og i morgen nat skal jeg ned og hente den nye generation af Xbox. Og hvorfor så det? Ser I - Xbox teamet nossede sig sammen og jeg kom i tanke om, hvad jeg virkelig brænder for ved den her konsol. Community og spil. Lad os tage det i punktform. Det ser lidt mere overskueligt ud. 



  • Xbox teamet. Efter deres episk dårlige mediekommunikation og internettets benægten af, at Xbox One kunne blive en god konsol, så fik Xbox temaet kæmpet sig op igen. Fra at sige "vi ved hvad I vil ha", så spørger de i øjere grad  "hvad vil I gerne have". Og med den udvikling præsterer de at lave månedlige updates med nye funktioner, features og justeringer. Hvis man følger /r/xboxone på Reddit (ingen reklame!), så kan man ikke andet glæde sig over at være ejer af så smuk en konsol! Major Nelson og resten af holdet laver ugentlige indlæg og svarer på spørgsmål. Den forholdsvis nære kontakt med forbrugerne er virkelig noget, som tænder mig.

  • Communitiet. XboxLife var min spæde start på sociale medier, hvor man samles om interesser og ikke om, de personer man kender fra hverdagen. Jeg har i min tid herinde skrevet - i skrivende stund - 2631 indlæg her. Nogle med mere indsigt og dybde end andre. Og det er en af grundende til at jeg bliver hængende. Selvfølgelig kunne jeg eje en PS4 og skrive sure indlæg her om, hvorfor den er bedre. Men hey - jeg er ikke Nakka eller SlimJay (no hard feelings, drenge) ;)
    PSLife har fået mere liv efter PS4 blev lanceret. Og hurra for det. Men selvom XboxLife måske har færre aktive brugere, da nogle har skiftet konsol, så vil det altid have en speciel plads i mit hjerte. Vi har haft og får sikkert mange flere minder sammen. Vi har utallige gange delt musik, videoer, spilsamlinger, samleobjekter, erfaringer og udvekslet gamertags. Der er også mange mindeværdige tråde og blogs, f.eks. da en bruger fortalte om sine sidste måneder.

  • Spillene. Nå ja, og spillene. Jeg ved ikke med jer, men spiltrailers og hype... Det er efterhånden sjældent det bider på mig. Men når det bider, ja så bider det hårdt til. Og de seneste år er jeg gået fra AAA titler (dermed ikke sagt, at jeg ikke spiller dem med fornøjelse fra gang til gang) til mindre indietitler. De passer bedre ind i mit budget og humør. Og indietitlerne kan ofte gøre noget helt specielt ved mig. Fez, Castle Crashers, Battleblock Theater, Dust, Limbo, Braid, Brothers, WinterBottom og Chime. Og især nu hvor ID@XBOX er ved at få større indpas på konsollen, så er der mange års god gaming i sigte. Lige nu ser jeg faktisk mest frem til Lara Croft rebootet, som jeg ikke har haft fornøjelsen af endnu, samt Ori & The Blind Forrest. Og så håber jeg på, at der i en ikke fjern fremtid kommer en arcade racer. Men jeg glæder mig nu også til at lægge Tomb Raider og Titanfall i min maskine.


Jeg har ikke nævnt noget om Kinect, men jeg køber den. Stemmestyringen virker meget interessant og at det er på engelsk gør ikke noget for mig. Derudover så tror jeg også, at det er en god fremtidssikring. Sidste generation holdt alligevel 7-8 år, så mon ikke jeg skal få det brugt.

Lige nu er der kun 30 timer tilbage til den danske release, og jeg glæder mig. 

Jeg håber, dette indlæg gav lidt indsigt i mine overvejelser og forhåbninger for den nye generation af Xbox gaming. Jeg håber, I også har lidt tro til den nye dreng i klassen.

01-01-2013 - 21:31

Mit nytårsforsæt 2012

Her er resultatet af mit nytårsforsæt fra sidste år. Jeg har filmet 1 sekund hver eneste dag, hvilket er blevet til denne fine video. Jeg håber I alle kom godt igennem sidste nat :)

17-12-2012 - 09:55

Spil på alt der kan spilles på

Jeg så lige denne video for Skulls of the Shogun, som er det første Microsoft cross-platform spil. Du kan spille på alle deres platforme: Windows, Windows Surface, Xbox og Windows Phone. Det ser ud til at fungere ret godt, og det er helt sikkert noget man kommer til at se mere til i fremtiden.



14-08-2012 - 20:14

Fez. Ét spil - så mange glæder

Jeg gennemførte Fez i dag. Altså, 209,6% færdig siger leaderboardet. Hvad jeg mangler, det ved jeg ikke, men lige nu føler jeg, at jeg har kæmpet det færdigt. 

Fez er et noget anderledes spil. Aldrig har jeg prøvet at skulle kringle min hjerne så meget, slå så mange guides op og alligevel er jeg vendt tilbage til det igen og igen. Det gør mig glad inden i. Grafikken, lyset, musikken og ikke mindst den viden, at én mand og hans ven (som senere sprang ud af spillet og blev en nar som nægtede at skrive under på det mindste) har skabt dette univers.

Dette skal fejres med det smukkeste musik, jeg længe har hørt i et spil. Og så vil jeg se "Indie Game The Movie" i aften.



02-12-2011 - 08:51

mød kinectimals

Det er fanme ikke for sjov!
Følg Xboxlife her