M2L's blog
27-05-2007 - 14:54

Hvilken voks er bedst for dig?


Har du svært ved at finde en voks der passer til dig?
Jeg (M2L) vil nu dele mine erfaringer og så må
du vælge en voks der passer bedst til netop dig ! :D


 
DAX Ligeså snart jeg siger DAX siger andre "Det ikke godt for håret".
Jeg har prøvet at undgå denne i alt for lang tid, men måtte prøve
det da jeg havde problemer med nogle af de andre nedstående voksprodukter.
- DAX er stærkt, jeg vil ikke sige det er super stærkt, men påføre man en smule
på hænderne og kører det rundt i håret kan man derefter sætte det stort set som man vil. Ønsker man spikes som jeg gør, påfører man lidt på fingrerspidserne og trækker de ønskede spidser ud. Når man har sat sit hår giver DAX en flot shine effekt og efterlader ikke håret tørt og kedeligt.
Når DAX har gjort sit arbejde og fået ens hår til at se godt ud en dag kommer pinen ved DAX. Når man vasker håret vil man mærke der stadig er DAX i, da jeg købte DAX blev jeg anbefalt en shampoo der er egnet til at fjerne diverse hårstylingsprodukter, jeg vaskede håret med denne, og selv efter 2 gange med den, og 2 gange med balsam kunne jeg stadig føle der var DAX tilbage i håret. Når man er færdig og har tørret håret kan DAX'en stadig mærkes, det er ikke specielt fedt da man efter nogle dage med samme rutine ender med at have en del DAX i håret. Det bedste er at vaske sit hår grundigt, tørre det, og vaske det igen. Man skal blive ved til man ikke kan mærke voksen i håret mere.
DAX Wave and Groom er en god voks til sine penge, men den har sine fejl, sine store fejl. Den fedter håret selv efter grundige vaskninger af sit hår, desuden kan det skade håret, og i sidste ende kan man risikere at få hovedbundskræft. DAX koster vejledende 40 kr, du kan sætte håret utroligt godt, men det er ikke uden en pris.
Karakter: 3/5


                                              
ID Hair Mud Wax
Dit hår må gerne skinne, men samtidig skal det også kunne klare en vind suse igennem dit hår uden du skal stille dig foran spejlet på et af de offentlige toiletter og rette det.
-ID Hair Mud Wax er en udmærket voks for dem så ønskerne et skinnende og rodet hår. ID er ikke stærkt selvom på dåsen der blevet udtrykt "HARD", man kommer ikke til at kunne gå i særlig meget vind før ens hår sidder som en nymfomans efter sex. Man påfører en god mængde på håndfladerne , kører det rundt i hænderne og påfører det derefter i håret. Man kan vælge at have et rode Tintin stylet hår, eller noget fladt liggende. Det er op til en selv da rodet hår jo har tusindvis forskellige måder at sidde på. Ønsker man at det skal sidde på en helt præcist måde er ID Mud ikke voksen for en, den er til de typer der ønsker lidt rodet morgenhår, og er ikke til de kendte spikes som vi ser rundt omkring på diverse popfyrer og mandlige paradise hotel deltagere. Hvis man ønsker at ID skal sidde lidt stift skal man have kort, ellers falder voksen hen, dvs. at sætte du dit hår op i spidser risikerer du at de falder ned efter kort tid som slatten spaghetti.
ID er utroligt nemt at få ud af håret, men med dette betyder det også at det ikke kan tåle du står ude i regnen, da det ellers vil ryge ud af håret og løbe ned på dit tøj, og tro mig, det er ikke så fedt hvis man har købt busker til 900,-.
ID Hair Mud Wax (HARD) er en god voks hvis man ønsker et rodet hår, den er nem at få ud af håret i badet, men også i regnvejr. ID har en vejledende pris på 88,-kr for 100ml, hvilket er godt til prisen.

Karakter: 4/5



                                            
Terrence Renati
Hvilken voks skal jeg vælge? Ingen er stærke nok, hvorfor er der ikke en voks der er god til alt? Stærk og billig samtidig?
-Terrence Renati hjælper ikke til alle de overskrevne ting, men er en god og professionel voks. "Strong Hold" står der på dåsen, passer det også? Både og, for TR er stærkere end ID Mud Wax men ikke stærkere end dens lillebror TR Rock hard. TR er for dem der gerne selv vil bestemme over sit hår, hvordan det skal sidde og se ud, påfør en smule på hænderne og kør det rundt i håret, sæt det ud til siderne som du vil og det ser godt ud, ønsker du dog en lidt mørkere shine effekt påfører du lidt mere og dit hår bliver nu endu mere lækkert at se på. TR er okay stærk, den dufter utrolig godt, og er god til dem der ønsker sit hår sat på en lidt mere professionel måde end andre vokse er i stand til. Vil du have et rodet morgenhår kan du få det, ønsker du lidt spidser kan du få det, dog vil håret ikke kunne holde til mange vindstød før det har sat sig på en helt anden måde, end lige du havde sat det, inden du tog afsted til biffen. TR er også let at vaske ud af håret blot med vand, men som mange andre vokse kan det heller ikke altid være godt da man ikke vil være afhængig af vejret for at sætte sit hår, TR er også en slem en at få på tøjet, får du TR på en sort t-shirt i regnvejr , kan du ikke være 100 på at du får det af igen efter vask, desværre et stort minus ved TR.
Terrence Renati - Straight Hold Glaze er en utrolig god voks, på trods af sine få (til tider store) minusser overgår de gode ting dem. Det sætter håret næsten som du vil, giver en dejlig lugt, og er på ingen måde usundt for håret. TR har en vejledende pris på 108,- kr for 100ml.

Karakter: 4/5


                                             
                                               
Terrence Renati Rock Hard
Giv mig nu bare en stærk voks! Jeg vil gerne kunne sidde i tivoli's rutsjebane og stadigvæk træde ud af den med samme hår som da jeg satte mig ind i den.
-Terrence Renati Rock Hard er lillebroderen til den grå TR. TRR udkom et stykke tid efter sin bror i den grå dåse, da en stærk voks var hvad alle ville have. Den grå dåse som der også er skrevet om var super, TRRH er bedre hvis man virkelig ønsker en voks der lever op til navnet Rock Hard. Jeg kan starte med at sige jeg har et lager af tomme TRRH dåser på mit gamle værelse, da dette absolut har været min favorit voks. Ønsker man et rodet hår uden de symetretiske spidser, påfører man en smule på hænderne, gnider det rundt, og bagefter roder det rundt i håret, synes man at håret trænger til lidt mere style roder man igen rundt og få et lidt mattere look i håret. Er man til de kendte spidser påfører man en smule i hænderne og glider det rundt i håret, derefter tager man noget på fingerspidserne, og trækker de ønskede spidser ud. TRRH er stærk, og når du er færdig med de hår vil du godt kunne klare at sidde i rutsjebanen, dog ikke for mange gange, for selvom den er stærk er det også lavet til at hvis du senere på dagen ønsker at ændre lidt i håret, så kan du også det. TRRH ser godt ud i håret, man skal bare passe på, for putter man forkerte mængder i håret kan det blive utroligt tørt, og det ser ikke specielt kønt ud, putter man også for meget bliver det fedt og kan godt falde lidt sammen. TRRH er lidt sværere at få ud af håret end sin storebror, men på trods af dette kan den også holde lidt længere tid i regnvejret, det er ikke ens betydning med at man ikke skal sidde i busstoppestedet's lille hule, da det er en god ide at undgå regn, dog kan håret godt klare at få regn i, men ikke for meget.
Terrence Renati Rock Hard er en god voks, bedre end sin storebror, man kan næsten ikke pege fingre af noget, ved mindre man selv laver en fejl at putte forkerte mænger af den i håret, ellers er voksen perfekt til alle hårtyper. Du bestemmer selv hvordan håret skal sidde, det er op til dig. Terrence Renati Rock Hard er en smule dyrere end sin grå bror, den har en vejledende pris på 108,- kr for kun 50ml. Det er samme pris som sin storebror, men du får kun halv mængde så meget voks.

Karakter: 5/5


                                          

Got2b glued Spiking glue
Jeg vil kunne sidde i rutsjebanen, gå igennem en vindtunnel, ryge ind i en orkan, og bagefter vil mit hår stadig sidde som jeg satte det om morgenen.
-Got2b glued Spiking glue, findes der et ord der er stærkere end stærkt? Er der et ord som siger noget er virkelig stærkt, Superstærkt? G2B er nok den stærkeste voks jeg nogensinde har haft i mit hår, virkelig. Man køber en tube af denne, påfører en smule på hænderne, glider det rundt i hænderne, og bagefter håret, efter 10 sekunder begynder G2B at vise hvor stærk den er, straks begynder dine fingre at klistre mod hinanden og der hvor du trækker dit hår hen, dér bliver det siddende. G2B er egnet til dem der ønsker spidser i håret, hvis man vil ligne et medlem fra Aqua, eller bare have det moderne hår af spidser som vi ser og snakker om rundt omkring. G2B er utroligt stærkt, men det har også et minus, da den er så stærk bliver det til sidst rigtig svært at sætte håret da ens hænder vil blive helt klistret, ikke nok med det oplevede jeg selv at få taget en masse hårklumper med noget voks der mest lignede gennemtykket tyggegummi, ikke meget, men mere end nødvendigt. Med G2B får man en voks der vil lade ens hår sidde som du satte det om morgenen, HELE dagen, selv efter en nats søvn. Men det er heller ikke nemt, det er utroligt svært at sætte sit hår helt som man vil (hvis man ønsker de kendte spidser), men vil nemlig ikke ligne en fra Aqua, og det er svært da den er så stærk til disse spidser, derfor kan jeg godt finde mig selv at have brugt en halv time foran spejlet, og det gider jeg bare ikke, på trods af at effekten bagefter er god, sidder lækkert, med dejlig shine effekt. Jeg snakkede om hårklumperne, og hvis man har mørkt hår som jeg vil man også i håret kunne se hvide klumper rundt omkring, hvilket ikke er utroligt charmerende. G2B kan vaskes ud af håret med en god balsam, den holder også godt i regnvejr, men elsker det stadig ikke.
Got2b Glued er en rigtig god voks hvis man ønsker sig den stærkeste voks på markedet, den har dog sine minusser, det kræver meget tid at få sat det som man vil, og man kan tit ende med små hvide voks klumper i håret. Got2B har en vejledende pris af 70,-kr for 150ml, dog prisen og mængden kan man hurtig have brugt sin tube da håret godt kan kræve en del for at sætte det som man vil.

Karakter: 4/5



Det var så lige mine erfaringer, i er velkommen til at skrive ris og ros, eller evt spørgsmål omkring de forskellige typer vokse.

M2L out !
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her