Lancheis's blog
23-10-2011 - 04:21

Blazo - Et naturtalent!

Dette indlæg har jeg valgt, at dedikere til alle jer få jazz elskere her på siden. 

Dette indlæg kommer i korte træk til at omhandle den mere eller mindre meget 'mystiske' Polske Jazz producer Blazo, som lige pt. har 2 albums på gaden. Mere information om ham skal nok komme længere nede.

Vi skal vel tilbage til en sommeraften i 2009 før jeg støder på den unge herre. Klokken er vel ved at runde 22 og jeg sidder foran min computer og leder efter nogle nye lytteværdige artister på youtube. På det tidspunkt var jeg meget betaget af den Amerikanske Jazz-rap trio Digable Planets, så lå vel i kortene, at jeg skrev 'Jazz rap' i søgefeltet. Jeg blev ført videre til den så, for mig, velkendte side, hvor diverse videoer med ordene 'Jazz rap' var printet i overskriften og tagsne. Jeg browser nogle sider videre, for at se, om der skulle være kommet noget nyt, - det var der så ikke, men jeg ender dog med at falde over en playlist med navnet 'Groovy Jazz Beats' Ja, hvorfor ikke, tænker jeg, og trykker konsekvent på listens overskrift. Listen var prydet med en masse af de største Jazz artisters navne, det skal lige nævnes, at jeg ikke kendte så fordærdeligt meget til selve Jazz genren på daværende tidspunkt.. det var vel kun Stan Getz, Miles Davis og Albert Ayler jeg havde stiftet bekendskab med, så jeg var ikke så erfaren inden for genren, listen bar dog også væsentligt præg af en artist, der gik under navnet Blazo. Jeg tænkte ikke vitterligt videre om, hvem han var og begyndte bare at høre listen fra en ende. Efter et par numere overvejde jeg, at finde noget andet at høre, for der var vitterligt intet af det, der rigtig sagde mig noget. Pludeslig stømmer lyden fra Blazos eminente nummer Flute Story (http://www.youtube.com/watch?v=bpR7UqgWs0I) dog ud af mine højtalerer. Jeg kan ikke rigtig få ørene væk fra disse muntre og nostalgiske fløjtetoner. Mest af alt lyder det som et soundtrack til et RPG spil fra 90'erne, gerne et, der involvere elver - Jeg ved ikke hvorfor, men jeg forbinder af en eller anden grund tværfløjtetoner med skove, elver og eventyrlige RPG spil. Jeg bliver ved med at lytte - Det her er perfekt, tænker jeg for mig selv. Trommerne og klaveret, der kommer halvvejs inde i nummeret, giver det hele en eminent musikalsk klang, jeg sjældent havde hørt før. Efter jeg har hørt nummeret igennem en ti gange, beslutter jeg mig for, at søge lidt videre efter noget materiale med denne Blazo. Jeg skal dog ikke lede længe før jeg støder på mere rytmisk guld. Bare en enkelt youtube søgning og jeg har hænderne fyldt til renden med Blazo materiale. Jeg husker det som en af de bedste aftener i mit liv. Bare mig og musikken. Blazo, der fylder mig øregang med musikalske godter, én efter én. De næste 6 timer er jeg helt væk i denne fortrimmelige kunstner og hans fantastiske værker. Alone Journey, Rain of Love, Introducing, Best Moments, jeg kunne blive ved med at nævne perleværker fra hans fantastiske debutalbum Alone Journey. De næste mange dage går med at høre albummet igennem igen og igen. Sjældent har jeg følt mig så indslugt og tilfredsstillet af en artist, som jeg har med Blazo. Lykken var dog derfor også stor, da det i foråret 2011 blev annonceret, at han var på vej med endnu et album, Colors of Jazz. 

Blazo står hos mig, som en af de mest banebrydende artister nogensinde. Denne mand har virkelig forstået, at lave noget ekstremt lytteværdigt materiale og hans valg af instrumenter er også helt fortrimmeligt. Jeg elsker virkelig hans lyd. Den akoustiske lyd, der virkelig bare får mig til at slappe af. Specielt hans evner med saxofoner, tværfløjter og trommer går over mine vildeste drømme. Jeg kan desuden også takke Blazo for, at jeg virkelig satte mig ind i Jazz genren og begyndte at lytte til diverse komponister, der mestrer genren.. og ja, Jazz er virkelig en fantastisk genre og sikke et uendeligt udvalg af fantastisk kunstnere, der findes inde for dens rammer. Tak, Blazo!

Som sagt er der ikke rigtig nogen, der ved specielt meget om denne meget sky artist fra Krakows dystre gader, men én ting er sikker - og det er, at han i mine øjne er den bedste indie producer nogensinde. Bedøm selv - her får I nogle af hans, i mine øjne, bedste værker. Nu vil jeg bare sætte mig tilbage og vente på at hans nyeste album, som er sat til at komme i Januar 2012, bliver smidt på markedet. :)















Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Følg Xboxlife her