Fri mig fra... (pt. 3)

...preorder bonuser og collectors edition.

Ifølge trenden, så ligger udgiverne meget i antallet af forudbestillinger. Det påvirker simpelthen hvor meget budget en titel får til markedsføring, som igen påvirker salget af titlen. Derfor går udviklerne helt amok med preorder tilbud. Tilbud som ofte er noget lort for os forbrugere. Samtidigt vil udgiverne gerne have os til at købe de nu standard collectors edition, så de kan tjene lidt flere penge pr. spil. Deres motode i begge tilfælde er desværre et putte noget i som alle gerne vil have, og som dem med den normale udgave går glip af.
Lyder måske ikke særligt diabolsk? Desværre er det ofte ting som burde være i standard spillet.

Gode eksempler kan selvfølgeligt forekomme, men det er desværre undtagelser. Her er nogle stykker:
- Soundtrack
- Golden guns
- Ekstra skins
- Nøgleringe, figurer, kort, mønter og andet fysisk lir
- Kupon til fremtidigt DLC (som hverken er eksklusivt eller nødvendgi del af hovedhistorien)

Langt størstedelen er desværre dele af spillet det er uacceptable at undlade, så derfor går man virkeligt glip af noget ved at købe den skrabede udgave. Har kan det deles op i to kategorier. 1. Det er altid fint hvis man kan købe tingene ved siden af den normale udgave, men manglen gør at den almindelige udgave ikke kan ses som et komplet spil. 2. Der udgives eksklusivt indhold som kun er tilgængeligt for preorder/collectors edition ejerne. Eksklusivt indhold i et spil kan kun tolereres hvis det kun har løst med spillet at gøre (soundtrack, side historie der er fjernet fra hovedplottet osv.) eller hvis det er visuelt lir (golden guns), alt andet er at bolle kunderne i røven.
Der findes talrige eksempler men lad mig komme med nogle stykker:
- Episoder/indhold som gør hovedhandlingen mere sammenhængende, måske endda afslutter den
- Eksklusive multiplayer maps
- Gameplay indhold der er færdigt ved launch (her tænkes historie, egenskaber, karakterer (som ikke blot er skins osv.)

Det værste er at disse ting sælger flere preorders og collectors edition af spil, så firmaerne bliver bare ved med det pis. Jeg synes kun det er fedt de leger lidt med ekstra ting de kan give med til fans'ne, men at tvinge dem til at smide flere penge end 500 (normalpris) efter et spil, for at de kan få sig et komplet spil, er ikke bedre end at spytte dem i ansigtet.


Hvad er de værste eksempler på undladelser, pga. preorder og collectors bonus, i har set?

Dårlige checkpoints

Lad os ridse udviklingen op. I tidernes morgen var spil små arkadetitler, hvori det galt om at slå en highscore. Der var kun et punkt man kunne starte fra, og det var begyndelsen. Der kom spil med handlemæssig progression, hvor udviklerne tillod, at man kunne starte enkelte baner forfra, ved at notere sig et kodeord. Det udviklede sig til lagring af status, udstyr og lokation på specifikke savespots. Til sidst fik vi muligheden for at gemme spillets status hvorend man befandt sig.

God blanding
Imellem de specifikke savespots og save hvor man vil, finder vi checkpoint systemet. Det ledsager som regel også de to andre former. Specifikke steder i spillet, kan det være fordelagtigt at lade spilleren genstarte hvis han skulle dø. De bliver derfor tit udnytttet før svære sektioner, boss battles og svære platformsekvenser.

Dårlig udnyttelse
Lyder som en god udvikling? Det er det såmen også, men nogle gange går det bare ikke langt nok. Der kan være for langt imellem de forskellige checkpoints, eller de kan være sat på åndsvage tidspunkter. Er der en svær sekvens, er det bare pisse kedeligt at gennemspille 1-2 lette sekvenser igen for 10. gang, når man nu dør ved de svære. Så lave for pokker endnu et checkpoint EFTER de lette sekvenser.
Lidt ala det samme gjorde sig gældende i min gennemspilning af Splinter Cell: Conviction. Der var et ok svært øjeblik, hvor man bliver stormet af flere folk og man samtidigt er under tidspres. Ok med lidt udfordring. Men knaldperlerne havde selvfølgeligt valgt, der skulle være en "gå sektion" og en unskipable mellemsekvens op til og selvfølgeligt ikke delt med et checkpoint.

God intention? Dårlig effekt
I tilfældet af SSC kan det måske have haft en god intention. Udviklerne ville gerne have man så den (givetvis) fede sekvens op til, og/eller man skulle ikke glemme bevæggrunden for at bryde ind i bygning. Problemet er, at selvom det var en fed sekvens er der ingen der vil "tvinges" til at se den gentagne gange. Man kommer decideret til at hade et stykke arbejde, de har siddet og været omhyggelige med skulle fortælle en god historie. Det var (forhåbentligt) ikke deres mening.
Skal jeg ikke glemme mit motiv for mine handlinger, kan man også bruge 1time ekstra i lydrummet og indtale monologer som hovedpersonen kunne sig til sig selv, fra første gang man genstarter ved checkpointet. "Gotta get inside those gates fast, or I'll be stuck outside without knowing the truth" etc.
Ellers spar pengene og bare smid en KORT tekst op på skærmen. Helst en linje, men det burde også være rigeligt.
 
VIRKELIG dårlig udnyttelse
Det værste (og udviklerne af denne syn burde brændes på bålet) er dog hvis vi har flere sekvenser med svære udfordringer, uden et checkpoint imellem. Det er noget der kan få controlleren til at flyve igennem lokalet. At nå til 3. sekvens, hvorefter man sidder fast ved 1. en time, snævert når op til 2. og er tilbage ved 1. igen.
Af samme skuffe har vi checkpoints (eller autosaves) som laves præcis ½sek. før man dør. Man genstarter 4 gange i et desperat forsøg på, at undgå et missil der tager de sidste 7hp man har. Det kan være ekstra katastrofalt på pc, hvis man i længere tid, udelukkende har benyttet sig af et autosave og derfor nu skal starte langt tilbage :'(

Hvor har i stødt på dårlige checkpoint systemer? Nu skal synderne findes!

Fri mig fra... (pt.2)

... film klicheer og fanservice.
Da vi lever i en tid, hvor mange klassiske filmserier lige skal have et ekstra kapitel udgivet, ser vi igen og igen hvordan det nye kapitel pludseligt må bevæge sig væk fra de oprindelige films opbygning. Filmene bliver i stedet lavet mere, så de passer bedre ind med de mere moderne film.

Jeg er bestemt for udvikling, men derfor behøver filmskaberne ikke vælte over hinanden for at gribe til den kedelige standard.
Et eksempel på dette er det komiske sidestykke, så både kom til at plage Indy 4 og Die Hard 4. Vi gider ikke se på dem, deres kommentarer er dumme og ligegyldige. De er der kun for at bringe lidt "humør" med, og have en enkelt gang hvor de lige kan redde situationen. Die Hard 4 var så heldigvis ikke helt dårlig på trods.
Et andet eksempel er den karakteristiske humor, som også leder mig ind i på det næste punkt:

Hangen til fanservice irriterer mig også grænseløst. Synes virkeligt det ødelægger flere filmoplevelser for mig. For at tage fra på det andet eksempel tidligere, så har humoren nemlig også noget med fanservice at gøre. Det er som regel en selvbevist humor, der driver gæk med at vi nu ser en efterfølger. Kan man lave det subtilt og holde det indenfor filmens egen rammer (så det giver mening i den sammenhæng filmen prøver at fremstille), så er det mere end fint. MEN DET KAN DE ALDRIG. Die Hard 4 imens de racer vildt igennem gaderne og lort springer i luften om ørerne på dem: "You seem so calm, have you done this before?". HOLD NU KÆFT. Vi ved godt dette er en efterfølger til andre film. Jeg prøver lige pt. at leve mig ind i jeres film her, men mange gange undskyld. Skal nok gå tilbage til at sidde og se på disse skiftende billed, med høj lyd omkring mig imens jeg morer mig over det simple faktum, at der faktisk stod i 4tal på dvdcoveret.

Samme problem støder vi på i Terminator 3. En robot går ind på en bar. Stjæler noget tøj og solbriller. Ligesom i efterfølgeren husker i nok *wink wink*. Denne gang er brillerne dog virkelig grimme og vi får derfor ikke samme fede scene som i toeren. En robot der ikke har forstand på mode vælger så her at smide brillerne og trampe på dem, for det er da pisse sjovt, når man lige sætter det op imod forgængere, ikke? Nej, det er det nemlig ikke. Vi bliver jo endnu engang tvunget ud af filmen, for det vi netop ser giver ingen mening inde i selve filmen.

I samme boldgade finder vi også hjerneblødningen med at lade 50% af karaktererne fra forgængeren være med i efterfølgeren. Ikke fordi det giver mening. Men simpelthen fordi folk jo KONSTANT skal mindes om at de ser en efterfølger. Her er Georg Lucas absolut i førertrøjen. Hvorfor skal Marion pludseligt være med i Indy 4? Ja, det virker NÆSTEN indefor historien, men det virker samtidigt også alt for søgt. Det samme ser vi i Star Wars prologerne. Vi blev jo i tvivl nu det KUN er en forhistorie til de gamle tre og vi ser jedi riddere med lyssværd og laserrifler. Så skal vi da lige have R2D2 og C3PO med. Dem kan i godt huske ikke? Jada, flere tossede scener uden mening og sammenhæng med historien. Hvorfor skulle samme maskiner blive brugt 40år senere er der ingen der ved, når alt andet teknik er blevet udskiftet, men pyt med det.

Selv samme forbrydelse skete i den nye Star Trek. Ja, er nok den eneste i verden der synes det, men det der trak mest ned ved den nye Star Trek film, var det faktum at det VAR en Star Trek film. Alle karakterer skulle med og genintroduceres og gøre relevant for historien. Sikke et spild. De karakterer som virkede ok i 60'eren er i vores dage overfladiske og latterlige. Chekov var specielt uudholdelig. Hold da helt op det var ikke noget kønt syn. Og så kunne computeren ikke genkende hans egen stemme godkendelse. Slå på låret sjovt eller umådeligt plat og uigennemtænkt? Jeg tror på det sidste.

Dvd/blu-ray med flere cuts. I nogle film kan man da godt smågrine af nogle åbenlyst platte ting (i komedier er det selvfølgeligt helt andre ting), men igen, synes virkeligt det ødelægger oplevelsen af en film. Så hvor det 25% af gangene er "ok" første gang man ser filmen, så vil man/jeg gerne være helt foruden en sådan meta humor ved 2. gang. Derfor kunne man jo bare lave en version uden de latterlige "filler" scener. Så vi både får dén version, theatrical, og directors cut. Foreslår selv vi kalder den "not an idiot cut", men selskaberne kan måske finde på et mere konsument venligt navn.

Fri mig fra... (pt.1)

...formelmusik.
Min musiksmag er virkeligt blevet bred de seneste år, og generelt kan jeg finde glæde i musik fra en bred vifte af genre. Der er simpelthen så meget godt at vælge imellem og genreblending forekommer også ofte som et godt substitut til de ellers lidt kasseinddelte genre.

Den gode oplevelse blegner dog, når man støder på musikkens grimme ælling. Nemlig formelmusik. Jeg kan se det for mig. 3 producere sidder i det tætpakkede redigeringsrum og ser på deres nyeste "fund" i sanglokalet. En ung piger der er en skønhed for øjet, med evner til at formulere sammenhængende sætninger.
Sæt grundbeatet op og tilføj så lidt af guitarriff 3. De kæmper en intern kamp for at holde musikken på den flødebollens spor af middelmådighed, og let afkodelig rytme som falder i god jord hos reptildelen af vores hjerner og finder sig perfekt tilrette som baggrundsstøj. Vi har simpelthen med en flok "kunstnere" der sidder med deres formel for en ørehænger, og krydser af som de kører ned af listen.

Føj for pokker en omgang uinspirerende lort. Det søger efter et nemt sælgende sikker zone af ligegyldighed og er så uinspirerende som en ostemad. Så længe vi ikke snakker om polsk black metal, så vil jeg give musikken fra de fleste genre en chance. De eneste genre der for mig pr. automatik skriger: "formel musik", og som jeg derfor normalt aldrig lytter til, er rap og r&b. Føj for satan.

Jeg søger gerne efter en god oplevelse i forskellige genre, men gider simpelthen ikke det andet lort!