Krisgebis's blog
13-12-2010 - 10:21

Uheldig ugestart

DAMN!

Havde forelsket mig i en bærbar som jeg havde fundet til 6000kr hos Komplett.dk. De havde to tilsyneladende ens maskiner med samme specs, så regnede med det var farven der var forskellig (den findes i sølv og sort). Bestilte en tilfældig af dem, da prisen var den samme. Her snakker vi om lørdag inden jeg gik i seng. Søndag skal der arbejdes og da jeg kommer hjem ser jeg straks bestillingsbekræftelsen, men ser her at modellen har 6celler. Både på edbpriser og komplett's hjemmeside stod der da 9celler!

Jeg skynder mig ind og tjekker og rigtigt nok, der står 9celler på edbpriser og komplett's hjemmeside. Går igang med at skrive en mail og spørge om det nu er 9 eller 6 celler, men får en listende fornemmelse: "Måske var det derfor de havde to forskellige modeller. Men så til samme pris?" Kan ved eftersyn se at det faktisk var tilfældet med to forskellige batterityper. To maskiner, samme pris, den ene med bedre batteri. "Hvem vil dog købe den med dårligere batteri?" tænker jeg, imens jeg nu skriver en mail, om at jeg desværre har valgt den forkerte model og gerne vil have ordren ændret, så jeg får den model der ligger et varenr. ved siden af og som jeg oprindeligt fandt info på.

Ringer også tidligt ind mandag, for at være sikker på de ikke får sendt den "forkerte" af sted. Får en medarbejder i røret og han siger: "Den er fin nok, afbestiller bare og så kan du blot bestille den anden." Helt fint, helt fint. Men opdager 10sek senere, at den selvfølgeligt ikke er til samme pris længere! NO! Prøver knoglen igen, og jeg forklarer min situation, de kan se min tidligere ordre og at den "rigtige" ligner den til forveksling. Men der er intet at gøre. Ny uge er ny uge!  :cry: 

Så nu fik jeg ikke den computer jeg allerede havde glædet mig over. Bare fordi jeg en sen nattetime havde overset så lille en detalje og antaget at forskellen var farven, når nu modellen havde samme navn og jeg ikke umildbart kunne se nogen forskel. Jeg burde bare have bestilt den rigtige søndag, og så blot ringe ind for at annullere min første ordre, men regnede med min løsning var smartest og hvis de havde fået sendt begge, har jeg ikke økonomi til at skulle ligge SÅ mange penge ud.

Øv øv øv... æv!


                  Get Microsoft Silverlight  
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her